Serious Sam 2

Der er bare et eller andet ved selvironi, som føles så fandens dejligt. Denne unikke egenskab til at kunne tage pis på sig selv og alt omkring sig, der er lidt for højtideligt, har en universel effekt til at forarge og underholde i hvilken kombination, du nu finder passende. Croteams unikke blanding af plat humor, hjernedød action og en fuldstændig ligegyldighed overfor andres meninger skabte i 2001 vidunderbarnet Serious Sam, der gjorde sit for at bevise, at spilbranchen skam ikke kun er for akademikere og andre intellektuelle. Og verden elskede det!

Nu er uret skruet fire år frem og den efterhånden kendte udvikler står endelig klar med den ægte efterfølger på Sams oprindelige eventyr. Der er blevet ventet med stor spænding fra både fans og pressen til atter at kunne svinge maskingeværet og nedslagte de tusindvis af monstre, der imponerede så meget dengang man drog på jomfrurejse med en bombe-pyntet T-shirt og et arsenal, der kunne få enhver terrorist til at ligne en håbefuld pige på en juleaften. Med årene er Croteam dog vokset til at blive en større, international spiller på det internationale marked, og man kunne frygte, at Serious Sams uskyldige frembrusning nu er blevet erstattet af en professionalisme, der ville gøre spillet alt for seriøst - ironisk nok.

Lad dog kun klokkerne ringe: Serious Sam 2 er ligeså uprofessionelt opbygget som altid, og hvis Croteam gennem de seneste år rent faktisk har ændret sig fra en amatørspiller til en hårdkogt udvikler, så er de ufattelig gode til at gemme det. Alligevel er Serious Sam 2 ikke den succeshistorie, som det kunne have været. For i stedet for udvide på det brillante koncept fra første forsøg, så har man i stedet lavet så uendeligt mange designfejl og mistet så meget inspiration, at luften er gået fuldstændig ud af vores dumdristige hovedperson. Sam er bestemt ikke, hvad han har været!

Fiaskoen bunder ikke i et par definitive fejl, men spænder derimod over hele spektret. Hvor banerne tidligere virkede som en kæmpestor sandkasse, hvor du pludselig spottede tusindvis af bombemænd skrigende og løbende i horisonten, så er Serious Sam 2 blevet en langt mere klaustrofobisk oplevelse, der mangler samme massive ophobning af hjernedøde og livsfarlige fjender. Croteam har taget et skridt væk fra den genre, de selv var med til at skabe, og i stedet indtrådt i rækken af inspirationsløse, lineære skydespil, hvor hverken banerne, våbnene eller fjenderne er synderligt interessante.

Overordnet set er tempoet gået et voldsomt hak ned, men værre er måske, at den intensitet, som de tonsvis af buldrende fjender skabte i Croteams første udspil, nu er blevet erstattet af en ligegyldighed. De hjernedøde monstre, for hjernedøde er de nu stadig, føles hverken store eller skræmmende, og man kunne ligeså godt stå og skyde ind i væggen. Våbnene er mindst ligeså skuffende, hvor forskellen i sjælden grad er særlig mærkbar og udvalget er langt fra ligeså kreativt, som man kunne have forventet. På nær nogle enkelte våben, som den bombe-monterede papegøje, er det et arsenal, der hurtigt er skimtet igennem og glemt igen.

Hvordan Croteam har kunnet smide den succesfulde formular lige ud af vinduet, er uden for min forståelsesramme. De har givetvis blot forsøgt at forbedre det, men den nærmest latterlige brug af Havok-fysiksystemet, samt en række kedelige fartøjer, har fjernet spillets enkelthed og charme og i stedet er man efterladt med et smule overvurderet forsøg på, at gøre Sam til mere end han egentlig er. Alligevel kan det undre mig, hvor Croteam totalt har tabt tråden.

Humoren var unægteligt et af de vigtigste aspekter ved Sams første eventyr. De kølige og velplacerede oneliners, de skøre og skræmmende fjender, samt de mange små morsomme detaljer udtrykte på fornemste vis den selvironi og gennemgående platte humor, som drengene hos Croteam uden tvivl havde ruget på i længere tid. Men som et one-hit wonder har Sam fra den ene dag til den anden mistet enhver form for charme og humor. Han er ligefrem blevet trættende at høre på. Blandet med flere indiskutabelt dårlige forsøg på morsomheder, som eksempelvis de irriterende små smølfelignende væsener Simbas og deres lyse pludren, giver hurtigt det indtryk, at Croteam simpelthen bare ikke har haft de nødvendige ideer til at bakke op omkring deres morbide hovedperson.

Serious Sam 2 er i sin enkelthed et ganske normalt og måske ligefrem generisk første-persons skydespil, der mangler næsten samtlige af de elementer, der gjorde originalen så forfriskende. Der er naturligvis stadig masser af hårdkogt action, og det kræver sjældent det store geni for at avancere gennem spillet, men der er bare intet, som giver den nærmeste antydning af glæde. Grafikken er, på trods af de langt mere interaktive og destruerbare omgivelser, langt under det forventede niveau, hvor både teknik og det kunstneriske aspekt skuffer fælt. Heldigvis har Croteam været så fornuftige at inkludere muligheden for at gå fire personer sammen over Xbox Live og banke de mange fjender sønder og sammen. Selvom dette ikke overraskende gør singleplayerdelen væsentligt mere underholdende, så er banerne på ingen måde ligeså skræddersyet denne mulighed, som det var tilfældet i etteren, og generelt må det siges, at Serious Sam 2 ikke giver lysten til at spille alt for lang tid af gangen.

Med Serious Sams enkle gameplay og simple opbygning, skulle man næsten tro det ville have været sværere for Croteam ikke at have lavet en mindst ligeså vanedannende efterfølger, men desværre er det værst tænkelige sket. Om det er fordi den kroatiske udvikler ikke har kendt sine egne begrænsninger, eller om det bare har været ren og skær dårlige designvalg, så har de i hvert fald gjort et eller andet vanvittigt galt. Selvom fremtiden kan bringe mange nye og bedre oplevelser for vores gæve geværmand, så har Croteam allerede bristet lidt af illusionen. Sam er i mine øjne gået fra at være en frygtløs, ildspyende og monster-ædende dommedagsbringer til en usikker og vatnisset bangebuks. Sam er sgu’ slet ikke så seriøs mere.