Serious Sam 3: BFE

Modsigelserne er mange i Serious Sam 3: BFE. Det tredje spils historie finder eksempelvis sted før de tidligere kapitler i serien, men præsenteres alligevel via et tydeligt moderniseret design, og en hovedperson der er langt mere snaksalig end nogensinde før. Den kroatiske udvikler har heller ikke kunnet modstå fristelsen til at gøre spillet ekstremt blodigt, på trods af at stemningen generelt er humoristisk.

Den måske største modsigelse af dem alle er dog, at Serious Sam 3 teknisk er blevet pakket med de samme grafiske effekter og udtryk som stort set alle andre populære FPS-titler, men alligevel har droppet enhver form for moderne tankegang når det gælder sin opbygning. Har man ikke tidligere erfaring med serien, kan man med andre ord foranlediges til at tro, at man er i gang med endnu et militaristisk skydespil, før skærmen lige pludseligt fyldes med horder af skrigende dæmoner og monstre.

Historien er lige omkring så fjollet som man kunne forvente, og Jorden er nok en gang under intergalaktisk angreb fra den afsindigt stygge Mental. En tidsmaskine, gamle ægyptiske ruiner og en trussel om at lade Månen støde sammen med Jorden, fuldender en helt igennem b-filmsværdig fortælling, der om ikke andet giver en fin baggrund for at skyde løs på alt hvad der bevæger sig.

Og skyde, det skal man. I modsætning til den mere moderne tilgang, hvor de fleste FPS-titler i dag prøver at tilføre oplevelsen en smule taktik i form at et cover-system eller hold-kommandoer, er den bedste taktik i Serious Sam altid at holde skydeknappen nede. Her er ingen smarte gimmicks eller lignende, men i stedet en hulens masse ammunition, afsindige våben og monstre at skyde løs på. Opbygningen minder mere om noget fra de gamle Quake-dage end et moderne FPS, og alligevel er det svært ikke at smile når det hele først går løs.

Våbenarsenalet er lige så originalt som altid, og mellem de forventede pistoler, maskingeværer, raketværn og laserrifler finder man således et af de sjoveste nærkampsvåben jeg endnu har oplevet i genren - en enorm forhammer. Vægten af hvert slag, og måden hvorpå fjenderne opgiver enhver form for modstand når de rammes af det primitive våben, gør simpelthen at man bliver ved med at hive det frem.

Det er ikke nogen hemmelighed at Serious Sam 3: BFE allerede tidligere er udkommet på PC, og derfor kan det undre at Croteam ikke har taget sig tiden til at strømline og udrette nogle af de fejl som gjorde sig gældende i den version, før de udsendte det på Xbox 360.

Banedesignet er således stadig en smule kedeligt det meste af tiden, og på trods af at grafikmotoren tydeligvis ikke har noget imod at spille med musklerne, tvinges man til at krydse den ene flade bane efter den anden, hvor omgivelserne endda ofte har det med at virke underligt firkantede.

Sværhedsgraden synes også stadig at bestå af et skizofrent stykke kode. Det ene øjeblik må man således kæmpe for sit liv, for i det næste at skulle rende rundt i lang tid uden at møde en eneste fjende. Den slags ødelægger pacingen, og burde ærlig talt have være nemt at fikse.

En forklaring på problemerne kunne dog være, at Croteam indirekte tvinger dig til at hive vennerne med ind i kampen. Benytter man sig af de robuste co-op funktioner, sørger spillet således selv for at opskalere antallet af fjender, og pludseligt forvandles det hele til et afsindigt kaos af skyderi, fjender og ufiltreret action. De simple baner virker pludseligt knapt så kedelige, og sværhedsgraden knapt så generende, da kampen om overlevelse er langt sjovere med vennerne.

Jeg synes stadig ikke det er helt rimelig at kræve, at man tager vennerne med på voldseventyr for at få en fornøjelig oplevelse ud af Serious Sam 3: BFE, i særdeleshed ikke når nu der har været ekstra udviklingstid til at forbedre og afrunde hele pakken. Alligevel bydes her på en dejlig simpel og kaotisk co-op oplevelse af den gamle skole, hvor taktik er et fyord, og belønningen er stor for at holde aftrækkeren i bund.