Serious Sam

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Serious Sam, var da den første "test demo" blev frigivet på nettet. Jeg var ikke imponeret og der gik ikke mange minutter før spillet igen var slettet fra min maskine. Anden gang jeg lurede på spillet, var da "test demo 2" kom på banen. Jeg kedede mig en aften og sad og spekulerede på hvordan jeg bedst kunne voldtage min ADSL forbindelse. Da jeg ikke havde mere plads på E: (også kendt som Pr0nDisken), besluttede jeg mig til at give Serious Sam endnu en chance. Det blev starten til masser af CO-OP spil med rødderne på IRC. Vi spillede demoen igen og igen, selvom den ikke var ret lang. Grunden til det var, at der her endelig var et spil hvor man bare kunne koble fra, og tape sin finger fast til skydetasten.

Nu er den fulde version så kommet, og spørgsmålet er så, om Serious Sam stadig er fedt?

Historien (ja, der er en!)
Året er 2104, og Jorden er under konstant angreb fra monstre, som popper frem fra andre dimensioner. Menneskene kæmper naturligvis bravt, men da der bliver ved med at komme flere og flere monstre, taber vi kampen planet efter planet, indtil vi mildt sagt er ved at være på skideren. Verdens ledere har kun en udvej, og det er at benytte en gammel antik sag, som bliver kaldt 'Time-Lock'. Det er en maskine, som kan sende en person tilbage i tiden, så vi kan få bugt på fjenden inden de når at smadre os totalt.

Her er det at Serious Sam kommer ind i billedet, da han på det nærmeste er gået hen og blevet en levende legende på grund af sit talent for at blæse knoppen af monstre. Gæt hvem du styrer?

Hvordan lyder og ser det så ud?
Grafikken i Serious Sam er lækker. Så er det sagt. Fra de totalt overdrevne lensflares når man kigger mod solen, til de fuldstændigt vilde monstre, er der ikke noget at sætte fingeren på. På diverse tidspunkter bliver dit synsfelt overdænget med alt fra 10-50 monstre på en gang, og det sløver aldrig på frameraten.

Lyden består af masser af brøl og grynten, samt eksplosioner og skud. Engang imellem fyrer Serious Sam en bemærkning af i bedste Duke Nukem stil, og det er ret griner.

Hva' så deeeeer?
Nu er alting ikke lutter roser og duften af blåbær muffins. En ting, man meget hurtigt finder ud af i Serious Sam, er at spillet er #ñ&#ñ svært. Jeg spillede på normal sværhedsgrad første gang, og man er simpelthen nødt til at holde en pause hver 30-40 minutter, da man konstant sidder og skyder.

"Det er da vel ikke så svært?", spørger du så. Men det bliver hurtigt ret overvældende når man hele tiden bliver angrebet af 20-40 monstre på samme tid. Det meste af tiden bruger man på at løbe baglæns, da monstrene for det meste kommer mod dig mere eller mindre forfra. En gang imellem bliver man angrebet fra alle sider, og så er det bare med at bede til de højere magter!

Banerne i spillet er ikke ligefrem arkitektoniske mesterværker. Men de gør det de skal, og det er at rumme tonsvis af monstre. Der er ikke de helt vilde detaljer, som får dig til at sidde og gnubbe på inderlåret, men det er jo heller ikke meningen! Pointen her er at skyde så mange monstre som muligt, og til det får du brug for begge hænder. Efter en times spil, havde jeg slået 1300 monstre ihjel!

Nok til en ordentlig røvfuld!
Med på CD'en er der en bane-editor så du kan lave dine egne baner, samt en model-editor for de af jer der har talenter i den retning. Det er muligt at spille to variationer af Deathmatch (der er desværre kun én DM bane med), samt i Cooperative mode. Det er her at spillet virkelig sparker røv, da det er totalt fedt at gennemføre spillet med gutterne. Multiplay kan foregå over netværk eller internet, og har i kun en PC, kan i også spille med split-screen på den samme maskine.

Serious Sam gi'r en ordentlig røvfuld!