Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Shadow Complex

Shadow Complex

Blichfeldt har som MetroidVania-veteran stillet sig klar som den sidste bastion mod en moderne borgerkrig i Chair Entertainments seneste spil. Læs det hele lige her...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Mit første forsøg med Super Metroid varede ikke meget længere to timer før jeg sad fast. Farvekodede døre stod i min vej, og igen og igen fik jeg at vide, at jeg ikke havde de rigtige værktøjer til at komme videre. Jeg overvejede om Nintendo mon havde lavet en fejl i den version af spillet jeg sad med, men blev alligevel lokket til igen at lede efter oversete smutveje, indtil løsningen pludselig viste sig.

Oplevelsen blev starten på min svaghed for genren, og siden da har jeg spillet samtlige afsnit af Metroid og Castlevania, samt alle de andre spil der har prøvet at gøre dem kunsten efter. Jeg er, med andre ord, en kæmpe fan af MetroidVania-genren, og derfor kunne jeg da nærmest heller ikke vente med at Xbox'en blev færdig med at hente de knapt 700MB som Shadow Complex fylder.

Shadow Complex er allerede blevet kørt op som en af de mest ambitiøse Xbox Live Arcade-spil til dato, ligesom der også er blevet gjort meget ud af at fortælle, at det er Unreal-grafikteknologien der ligge rygrad til projektet. Spørger du Donald Mustard, lederen af spilholdet bag projektet, er han dog meget mere interesseret i at fortælle om hvordan dette er udviklerens bud på et moderne, destilleret udtræk af Metroid og Castlevania.

Og det er helt tydeligt, at spilhuset har lært deres lektie, for ganske som hos inspirationskilderne, starter man også spillet med alle de tilgængelige evner før de kort tid efter fratages spilleren igen. Forskellen mærkes tydelig, for fra fremtidig supersoldat bliver man smidt lige over i støvlerne på en næsten helt almindelig Jason Fleming, der er på klatretur med kæresten. Der går dog naturligvis ikke lang tid før kæresten er blevet kidnappet, en mægtig underjordisk base er fundet og et komplot om at starte en ny borgerkrig i USA er i gang med at blive optrevlet.

Dette er en annonce:

Det hele giver naturligvis grundlag for at den militærtrænede Jason, en smule modvilligt bliver dagens redningsmand, og det på trods af at han fra start kun er udstyret med en lommelygte og lidt klatregrej. Inden længe finder man den første pistol, og da lommelygten har det med at afsløre farvekodede udluftningskanaler åbnes de første muligheder for at gå på opdagelse.

Og at gå på opdagelse ser udvikleren gerne at du gør, faktisk så meget, at du i løbet af den første halve times spil opfordres til at nærstudere området for hemmeligheder, inden du fortsætter. Det kan umiddelbart virke en smule kejtet fordi hemmeligheder oftest ikke er særlig hemmelige, når nu man får at vide, at de er lige i nærheden, men udvikleren har villet sørge for at alle kan følge med.

Pistolen erstattes hurtigt med en maskinpistol og senere et maskingevær, men meget sjovere er de specialvåben og specielle evner som der gradvist åbnes op for som historien skrider frem. Langt de fleste er gengangere fra genren, som muligheden for et dobbelt hop, ekstra fart og styrke, men i Shadow Complex forklares de alle som del af den teknologi fjenden, Restoration, har udviklet til at overtage verdensherredømmet.

Denne form for fremdrift betyder også, at man adskillige gange vil støde på farvekodede døre som i første omgang ikke kan åbnes, men som man senere kan vende tilbage til med det rigtige våben, ganske som genrereglerne foreskriver det. Chair Entertainment sørger du for, at du ikke behøver at have huskeværket i orden, ved at lade enhver lille hemmelighed indkode på dit kort, så snart du blot har passeret den en gang.

Dette er en annonce:

Fjender findes i hobetal og heldigt er det derfor, at ammunitionen til de mest tilgængelige våben er uendelig, mens granater, raketskyts og andet hurtigt kan genoplades. Et lasersigte lader sig kontrollere med det højere analoge styrepind, mens et klem på den højere skulderknap affyrer dit våben.

Dette ville have været et problemfrit system, hvis det ikke lige havde været fordi Chair Entertainment havde besluttet sig for at lade fjenderne bevæge sig i 3D, mens du kun får lov til at sigte i 2D. Løsningen er fundet ved at konsollen selv sigter på fjender i baggrunden af billedet, men det forløber ofte så problematisk, at man flere gange må spørge sig selv, om det ikke havde været bedre at spare på grafikliret og holde spillet til et 2D plan i stedet. Bedre bliver det her heller ikke af at fjenderne ofte opholder sig uden for skærmbilledet.

Denne grafikforvirring er dog kun et af spillets små problemer, for der er desværre flere. Skuespillet er middelmådigt hele vejen igennem, hvilket er særdeles ærgerligt når nu Shadow Complex er baseret på en interessant historie af Orson Scott Card. Værst går det med Jason selv, der skifter mellem at være decideret irriterende og halvvejs sjov, på en sådan måde, at man hurtig lærer aldrig at bemærke ham.

Flere af de beslutninger Chair har taget i under udviklingen, virker også mere forceret som følge af genren, end egentlig gennemtænkte. Værst ses dette i muligheden for at stige i erfaringsniveauer - for effekten er praktisk talt ikke at mærke og evnerne som ekstra livsstyrke og præcision optjenes meget bedre ved nogle af de hemmeligheder der er gemt rundt omkring. Derfor betyder det heller ikke alverden for oplevelsen, at man efter gennemførsel kan genstarte spillet med sin erfaringsniveau intakt.

Det største minus ved min gang gennem spillet, har dog været at Shadow Complex i den grad er stykket sammen som en introduktion til genren, hvor man konstant holdes i hånden. Flere gange måtte jeg derfor korse af udvikleren, fordi jeg ikke engang kunne få lov til at lede efter hemmeligheder, uden at blive givet tips der praktisk talt fratog fornøjelsen ved at gå på opdagelse. Bedre bliver det her heller ikke af at Shadow Complex er særdeles lineært i forhold til sine genresøskende.

Men er man indforstået med at Shadow Complex ikke er ligeså godt som sine inspirationskilder, er her tale om lidt af en milepæl inden for Xbox Live Arcade-spil. Uanset mangler er her nemlig tale om et fuldblods actionspil, der oven i købet er pakket ind i særdeles lækre klæder.

Historien omkring Epics opkøb af Chair Entertainment forlyder at Donald Mustard efter en kort præsentation af spillet på en messe, fik at vide at Epic var klar til at købe udvikleren, fordi de aldrig havde set nogen tvinge deres grafikteknologi til at lave den slags 2D trylleri. Man kan ikke bebrejde Epic entusiasmen, for Shadow Complex ser fantastisk lækker ud, specielt taget den minimale størrelse i betragtning.

Alt efter hvad dine erfaringer er med genren, bør du også indstille dine forventninger herefter. Som genre-veteran er det svært ikke til tider, at føle sig frustreret over den manglende udfordring, men ligeledes svært ikke blot at lade sig rive med og nyde turen. Som nybegynder inden for genren, med hang til actionspil er det dog svært at se hvordan dette ikke skulle være en af de stærkeste Xbox Live Arcade-titler til dato.

Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
Shadow Complex
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot grafik. Heftig action. Mange hemmeligheder.
-
Alt for meget håndsrækning. Til tider forvirrende 3D-grafik.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • JacDG
    Shadow Complex var det sidste spil, i dette års Summer of Arcade, på Xbox live. Summer of arcade, havde allerede bragt os nogle gode titler, med... 5/10
  • Nike
    Shadow Complex er det seneste spil fra Epic Games, udvilkerne af Gears Of War serien. Overaskende nok, så er Shadow Complex et Xbox Live Arcade... 9/10

Relaterede tekster

Shadow ComplexScore

Shadow Complex

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Blichfeldt har som MetroidVania-veteran stillet sig klar som den sidste bastion mod en moderne borgerkrig...



Indlæser mere indhold