Mike LeRoi, som er hovedpersonen i Acclaim´s tredjepersons aktion eventyr, har en meget broget baggrund. Han er en tidligere studerende i engelsk, tidligere taxichauffør, og har i øvrigt også fungeret som lejemorder for mafiaen i Chicago! Og gennem en lang række oplevelser, er han nu endt ud som zombie slave for en voodoo præstinde.
Umiddelbart virker Shadow Man som en kopi af flere af de geniale spil, som er på markedet i dag. Der er ikke rigtig
nogen form for nyskabelse i spillet. Det er som om, at designerne har prøvet at lave et voksent orienteret Super Mario spil, og det eneste de kunne finde på, var at tildække enhver tænkelig overflade med blodpletter.
Med en ´lige-over-skulderen´ kameravinkel, guider man Shadow Man igennem 16 store levels. Og han løber, springer og kravler i kampen for at finde ´Dark Souls´. I starten har man faktisk kun adgang til 5 forskellige levels, men i og med, at Shadow Man finder en masse af disse ´Dark Souls´ bliver flere og flere levels også tilgængelige.
Shadow Man lader spilleren udforske de forskellige levels op til flere gange. Dette er sikkert taget fra nogle af de mange andre spil, som også bruger denne idé. Problemet er bare, at det er lykkedes designerne at ødelægge hele dette koncept, ved at befolke de enkelte levels med nogle uduelige fjender, som hverken er sjove eller særlig svære at bekæmpe.
Programmørerne som udtænkte AI´en (den kunstige intelligens) til spil som Half Life eller Kingpin bør ikke miste deres nattesøvn over hvad deres kollegaer på Shadow Man har formået at præstere. Jeg vil endda påstå, at det heller ikke gælder for programmørerne af AI´en i Pac-Man!
Det bedste som kan siges om kampene, er at de er utrolig tidsopslugende. Fjenderne slæber sig imod dig, og så gælder det bare om at skyde. Og endnu værre, alle fjenderne vender tilbage på præcis det samme sted, hver gang man besøger det pågældende level.
Grafisk er Shadow Man heller ikke overvældende. Fjenderne består af et bredt udvalg af kanevals figurer, såsom skeletter, spøgelser, zombier og mennesker med hundehoveder for bare at nævne et par stykker. Desværre er det eneste uhyggelige ved disse figurer, at de er så dårligt udførte. Alt bevæger sig med en uhørt stivhed, og uheldigvis er det tit Shadow Man, som er den værst animerede figur!!
Den ´engine´ som Acclaim har valgt at bruge, virker
åbenbart bedst til store men enkle områder. Engang imellem falder man dog over nogle meget flotte scener i spillet. Et par af dem kunne endda beskrives som betagende! Dette kunne f.eks. være den noget verdensfjerne togstation og et level kaldet ´Engine Block´, som indeholder nogle kæmpe maskiner. Men for det meste ligner landskabet bare nogle geometriske former, med bitmap billeder klistret på. Trapperne er vist som en rampe, påført et billede af nogle trapper. Dette er bare ét eksempel på hvor stor manglen på detaljer er!
Det virker måske mærkeligt at kalde et spil, der omhandler de ´dødes rige´, for livløst, men det er faktisk Shadow Man´s store problem. Selvom det ikke er direkte inkompetent på den tekniske side, mangler spillet i høj grad kvaliteter som kunne få spilleren til at leve sig ind i historien.
Udvikleren har lovet os 70 timers gameplay, og det er sikkert også rigtigt. Problemet er bare, at denne påstand i meget lav grad, garanterer 70 timers fornøjelse!!!