Shadow Ops: Red Mercury

Xbox’en er hastigt ved at blive det fortrukne valg, når det drejer sig om FPS. Efter Halos bragende succes, har flere glimrende titler fulgt i slipstrømmen og befæstet at FPS også kan begå sig uden mus og keyboard. Nu sender Atari så endnu et bidrag på gaden - udviklet af folkene fra Zombie. Zombie, som tidligere har været indblandet i udviklingen af Delta Force, Spec-Ops og en enkelt Rainbow Six-titel. I stil med resten af markedet, har Zombie søgt at give spilleren en totaloplevelse. En oplevelse som nærmest skulle kunne sammenlignes med en Ridley Scott-film. Det altomspændende kaos, som vi eksempelvis var vidne til i Black Hawk Down. Disse sekvenser skal så bindes sammen af cinematiske sekvenser i bedste Hollywoodstil. Med andre ord har målet været at give spilleren indtrykket af selv at være en del af en blockbuster - det var i hvert fald intentionen.

Vi kommer til at følge militæreksperten Frank Hayden i hans jagt efter en såkaldt "dirty bomb". I dette tilfælde en nuklearbombe båret i en kuffert. Historien er vendt på hovedet, og vi starter med at få præsenteret slutningen, inden vi får lov til at tage del i begivenhederne, der fører frem til denne. Zombie har angiveligt allieret sig med såvel det franske CG-hold Attitude til mellemsekvenserne og et amerikansk hold manuskriptforfattere til historien. Resultatet er dog ikke videre prangende. Det er en kombination af middelmådige mellemsekvenser og et plot som i bedste fald kan karakteriseres som værende B-film-materiale. Vi bevæger os aldrig ned under den papirtynde overflade, og skøjter i stedet rundt i et væld af klicheer og dybt karikerede figurer.

Der er også blevet blæst meget op omkring selve spillets udformning. Nærmest fotorealistiske scenarier, en højt udviklet AI og en eksplosiv, gribende handling. På nær eksplosiv må man stille sig en anelse tvivlende. Det her er run’n’gun i begrebets egentlige forstand - kan vel bedst sammenlignes med en gang Serious Sam med mennesker. I selskab med et par soldater bevæger man sig gennem forskellige geografiske områder på vej frem mod finalen. Nærmest som en shooter on-rail, følger man sine usårlige venner igennem et digitalt skydetelt. Det hele foregår på fuldstændigt scripted lineær facon, hvor man konstant skal aktivere nye hændelser. Det føles ganske enkelt dybt tåbeligt at man kan skyde sine allierede i nakken eller rulle en granat under deres fødder uden nogen respons. Lige så tåbeligt er det at man skal vente på at de når frem og eksempelvis gider sparke en dør ind.

Til at gøre ondt meget værre er Shadow Ops et teknisk makværk. Spillet kører på den fallerede Unreal 2-motor, som vi tidligere har stillet os kritisk overfor. Der er tale om gnidrede, flade teksturer og lavpolygon-figurer. Det er både når det drejer sig om bygninger, våbenmodeller, venner, fjender eller vegetation. Faktisk er det under den standard, som man måtte forvente fra en Playstation 2. Her er så godt som ingen lækre effekter - ingen udnyttelse af Xbox’ens ferme behandling af lyskilder og partikler. Dertil så er der en række tekniske problemer, såsom kropsdele som behændigt glider gennem solide genstande. Endelig så er modstandernes AI begrænset til at tonse direkte mod dig.

Når vi nu hælder galde ud, så er styringen også under al kritik. Keypadet fungerer ganske enkelt ikke til spil, hvor der er så mange fjender der løber rundt. Det så vi allerede i Unreal 2. Til at hjælpe os har vi dog en auto-aim som tangerer trick-skydning. Ofte kan man skyde lige op i luften, og alligevel ondulere en fjende ret fremme. Det ville være imponerende, hvis det var med vilje - her er det bare tragisk. Positivt, så er musikken faktisk glimrende, selvom der lånes lidt kraftigt fra eksisterende materiale. Man kan ikke lade være med at tænke Halo, når dunkende rytmer dukker frem og assisterer optakten til første bane. Effekterne er ligeledes ganske gode, og bruger fint Xbox’ens surroundegenskaber.

Til at øge levetiden er der kastet lidt co-op og en række Xbox Live baner ind. Disse føles dog mest af alt som om de er påfyld, som kan give lidt ekstra hak på æsken. Co-op udnytter ingenlunde holdelementet og ender som en gang slug-fest - nu bare med en kammerat. Uanset hvor meget kvantitet man propper i æsken, ændrer det ikke på udfaldet, hvis kvaliteten ikke er der - og den mangler her.