Shaun Palmer's Pro Boarder

Activision har været søde ved os Playstation freaks. De gav os Tony Hawk’s Pro Skater serien, og med dem, de bedste skateboard spil nogensinde. Tony Hawk var en uovertruffen spil oplevelse i alle instanser, og henrykkede alle fra drengerøv til mormor, med en vægt lagt på ligedele gameplay, fart og konstante udfordringer. Activison prøver nu lykken på et nyt bræt, nemlig snowboardet, og denne gang har de lånt navnet fra en eller anden gut ved navn Shaun Palmer. Undertegnede kender ham ikke, men vi må formode at han er for snebrættet hvad Tony Hawk er for skøjtebrættet, eller i hvert fald noget i den stil.

Hvad var der før?
Hvor skateboard genren før Tony Hawk ikke rigtigt havde noget spil der definerede genren, må man sige at snowboard verden er en lidt anden boldgade. Her har SSX og SSX Tricky allerede været, og oven i købet sejret langt ind i helvede. derfor forventes der en del af et snowboard spil, heriblandt høj fart, lækker grafik og uanede muligheder for at interagere med alt fra træer til gelændere. Selvfølgelig har vi fra starten det men at SSX placerer sig selv i den mere fantasifulde verden, mens Shaun Palmer, som Tony Hawk, på et eller andet plan forsøger at spejle virkelighedens ekstreme sport. En direkte sammenligning mellem de to ville altså være som at blande øl og vin, en dårlig kombination. Men derfor er det da svært ikke at skele lidt til de andre titler når man suser ned at de stejle skråninger.

Ved indsætning af Shaun Palmer Pro Snowboarder i PS2’en er genkendelsens glæde den første de blusser op. Det ligner Tony Hawk med sne på skoene, og de forskellige missioner der skal udføres er gudhjælpemig også nogenlunde det samme. som snowboarder er du får det meste alene på sneen, og dine opgaver går fra at samle point ved flotte tricks, over at skabe sig overfor fotografer, til at smadre skilte, kaffemaskiner og alt muligt andet. Ideen er sjov, om end lettere brugt, og jeg var da også, efter at have valgt en snowboarder og klædt ham på, parat til nu at skulle sparke en ond omgang snowboard røv. Men da jeg begav mig ud på løjpen skete der noget meget underligt, min karakter bevægede sig næsten ikke. Fart er der nemlig ikke meget af i Shaun Palmer, det går meget langsomt, og her gik man ellers lige og troede at tyngdekraften havde en eller anden effekt på ting der gik nedad, men sådan kan man jo blive klogere for hver dag der går.