Shenmue II

Shenmue II er på gaden fra d. 21. marts år 2003

Da det originale Shenmue blev frigivet til den nu hedengangne Dreamcast, var det lidt af en åbenbaring. Titlen formåede at væve et intrigant spind af en historie omkring fremragende grafik og melodiøs klang. Vi fulgte den japanske teenager Ryu i hans jagt på sin fars morder. Det ekstraordinære var, at du havde en kolossal frihed. I din søgen kunne du bevæge dig rundt i et levende tredimensionalt univers. Alle folk kunne udspørges, døre kunne åbnes, arbejde kunne påtages og meget andet.

Det lykkedes i store træk at genskabe illusionen af, at du rent faktisk var trådt ind i en anden verden. Shenmue var lidt af en landevinding, og vandt sig hurtigt en trofast skare af fans. I Dreamcastens efterår udviklede Yu Suzuki så Shenmue II. Desværre blev det aldrig udgivet udenfor Japan, og med Sega’s resignering fra konsolmarkedet virkede det, som om historien for evigt var begravet.

Heldigvis havde Microsoft set potentialet i titlen, så de sikrede sig den som en Xbox-eksklusiv. Ud over at vi trakteres med Shenmue II, så er der altså også en reel chance for, at historien føres til ende. Den historie som de to første titler blot er starten på. Men inden vi kommer for godt i gang, så må vi hellere vurdere, hvad denne konvertering har at byde på.

I Shenmue II følger vi atter unge Ryo Hazuki i hans fortsatte jagt på hans fars morder. Scenen er Hong Kong, hvor du netop er kommet til via båd fra Japan. Det eneste du har at gå efter, er et papir med et navn og en adresse. Allerede fra starten bliver man draget ind i begivenhederne. Rundt om på kajen flokkedes handlende om dig, og du begynder hurtigt at spørge om direktioner og vejledning. Alle har noget at fortælle, og man gelejdes på vej. Personligt var jeg lynhurtigt involveret i en armlægningskonkurrence. En ordentlig mexikansk tampert, der så ud til at æde små japanere til aften var modstanderen. Udfaldet blev afgjort ud fra mine evner til at trykke gentagne gange på en knap. Her kom mine Track&Field erfaringer mig til gode - og sejren var min. Actionsekvenser som denne er med lind hånd spredt ud over eventyret. Udenfor mødes jeg af en motorcykelkørende charmerende skabning - hun advarer mig mod tyve. Overlegent vifter jeg hende bort, mens jeg stadig lyser i hele krydderen af glæde over min just vundne gevinst. Minutter senere jagter jeg en forbasket unge gennem gader og stræder. Min rygsæk er gennem et lille stunt kommet i hans besiddelse.

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, så er der i Shenmue II igen tale om et åbent diverst eventyr. Det ene øjeblik går man rundt, og udspørger folk, mens man i det næste sekund jagter rundt efter tyve, eller er indblandet i gadeslagsmål. Kernen i spillet er at finde din fars morder, men hvordan og hvornår du gør det, er helt op til dig selv. Mens du begiver dig rundt i Hong Kongs forskellige kvarterer, kører tiden ud fra en naturlig døgnrytme. Derfor vil du eksempelvis på givne tidspunkter, skulle finde steder at overnatte. Dette koster naturligvis penge, og med tyveriet af dine ejendele er det ikke kontanter, som du har mange af. Meget af den første del af spillet bliver, som følge heraf, en jagt efter penge. Disse kan du få ved at tage forefaldende arbejde, spille spil eller hos pantelånere. Du kan eksempelvis tage arbejde i havnen, hvor du - lidt trivielt - slæber kasser.

Alt imens du skaffer penge til at klare dagen og vejen, skal du også forsøge at afdække det mysterium, du er midt i. Ved at finde frem til den givne adresse åbnes der op for nye problemer, og venner og fjender begynder at melde sig under fanen. Tempoet kan til tider godt være meget tilbagelænet, men som oftest er der altid en lille actionsekvens om hjørnet. Her skal især nævnes de kampscener, du bliver en del af. Selv om kontrolsystemet måske ikke er overvældende, så har du alligevel en del bevægelser til disposition. Det går ikke længe før du laver cirkelspark, og brækker kæber med vel placerede slagserier. Især disse sekvenser er kærkomne.

Det der er så unikt ved Shenmue II er, at verdenen omkring dig udvikler sig og ånder. Folk bevæger sig rundt i gaderne, og lever generelt deres eget liv. Pludselig kan du blive stoppet af en butiksindehaver, der vil have dig til at bedømme om hans skilt hænger lige. Sekvenser som disse er med til at skabe en overbevisende illusion. Dertil så ændres tempoet også drastisk, som du bevæger dig gennem spillet. I næste kapitel er det nemlig pludselig dig, der er den jagede. Her skal du udføre aktioner ud fra et gemmested. Selv om der er tale om det samme system som tidligere, med samme slags sekvenser, så er tempoet og kadencen en anden. Alt sammen hvirvler dig frem mod et uundgåeligt klimaks.

Selv om Shenmue II er et flot bekendtskab, så er der dog ikke sket meget siden originalen udkom. Der er mest af alt tale om kosmetiske ændringer. Det ville være rart, hvis Xboxens grafiske kunnen var blevet lidt bedre udnyttet. Lyden er en kombination af godt og dårligt. Musikken er generelt med til at understøtte begivenhederne. Dette dog uden, at du vil sidde og nynne numrene efterfølgende. På den negative side, så er stemmesynkroniseringen nærmest katastrofal. Sjældent har jeg oplevet sådan en mangel på indlevelse. Det virker, som om aktørerne decideret er blevet bedt om at spille uengageret. Det er lidt ærgerligt, at Microsoft har valgt at oversætte i stedet for at beholde de originale japanske stemmer. I hvert fald når resultatet er så ringe.

Personligt så blev jeg utroligt fanget af Shenmue II, som jeg føler er en utrolig kærkommen addition til Xboxens repertoire. Det var rart, at kunne fordybe sig i en verden, hvor man ikke lige skulle save yderligere et sekund af sin bedste tid, eller skulle deltage i endnu en ekstrem sportsgren. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at dette bestemt ikke er en titel for alle. Forventer man hæsblæsende action - så går man helt galt i byen her. Kan man på den anden side godt fordybe sig i et vel fortalt eventyr - så er man kommet til det rette sted.