Shift 2: Unleashed

Det kan mærkes at produceren fra Slightly Mad Studios, Andy Tudor, er irriteret over den modtagelse som Need for Speed Shift fik i visse dele af pressen. Gamereactor var dog ikke et af de blade, der klagede over at spillet ikke var tilstrækkeligt realistisk. For det var det. I hvert fald hvis man slog alle hjælpemidler fra, inklusiv grafikslør og techno-dunk. Shift var en simulator, og en god en af slagsen, og en flot start på en ny retning for den elskede racingserie.

"Smag er jo smag, men vi ret irriterede når visse kritikere blev ved med at kalde Shift et arkadespil, mens de i samme anmeldelser hyldede Forza og Gran Turismo for deres utrolige realisme".

Jeg forstår hvad man mener. For selvom jeg stadig mener at dækfysikken i Forza 3 stadig overgår den i Need for Speed Shift, var kørefornemmelsen stadig meget realistisk og fysikken balanceret. Slightly Mad Studios' første spil solgte i læssevis, og EA var hurtige til at give grønt lys til en efterfølger. Det blev belønnet med flotte karakterer af en så godt som enig verdenspresse, og blev elsket af millioner af spilkøbere. Alligevel kan man mærke hvor sultne udviklerne er efter at rette alle de fejltrin de lavede i det første spil. De drives af et ambitionsniveau som er befriende overdrevet. Målet er at være bedst, intet mindre.

"Der er rigtig mange racing-spil derude, rigtig mange. Det, vi forsøger at gøre, er vi dog forholdsvis alene om. Vi prøver at simulere racing-oplevelsen i sin helhed, ikke bare farten og følelsen af at flytte tyngdepunkt. Spillere skal opleve det en rigtig racerkører oplever. Vibrationerne, intensiteten, motorenes brøl, kaosset når otte biler forsøger at trænge igennem en hård venstrekurve samtidigt".

De høje målsætninger skal have ros, selvom følelsen af kaotisk intensitet var en anelse overdreven i det første spil. For uanset hvordan man vender og drejer det er racing-oplevelsen i såvel Forza-serien som Gran Turismo for... forfinet til at den virkelig kan repræsentere hvordan det føles krænge 1500 kilo overladet GT-bil rundt på Brands Hatch, for eksempel. Alle, der har siddet i en konkurrencebil med 200 km/t, ved hvordan det lyder, hvordan det føles, og hvor intenst det kan være at prøve at hente placeringer samtidigt med at man skal koncentrere sig om sporvalg, gearvalg og frem for alt bremsepunkter.

I Need for Speed Shift, mere end i noget andet racing-spil med simulatorkvaliteter, formidles følelsen af hvor kaotisk baneracing virkelig kan være. Samtidig overdrives visse ting mens andre læmpes en smule. Hvilket gør, at mit første spørgsmål som Shift 2: Unleashed omhandler dækfysikken, og hvilke forbedringer der er gjort på området. EA's in-house-producer Marcus Nilsson svarer lynhurtigt.

"Alt er forbedret i Shift 2, alt. Vi har arbejdet hårdt med såvel grafikken som strukturen, indholdsmængden, online-delen og selvfølgelig dækfysikken. Den der følelse, som mange beskrev i det første spil, af at man ligesom ikke havde tilstrækkelig kontakt med underlaget, den er helt væk, og vi er ikke engang nået til alpha-fasen af Shift 2-udviklingen".

Jeg vælger en Calsonic-sponsoreret Japan GT-GTR og tager plads i Slightly Mad Studios D-Pont-stol, hydraulisk styret og udstyret med Logitechs G27-rat. Jeg beder dem slå samtlige hjælpemidler fra, men mødes af skepsis fra både Nilson og Tudor.

"Er du sikker? Jomfru-tur helt uden stabilitetskontrol og antispin-system? Okay, men det er på eget ansvar".

Fem glade fyre fra Slightly Mad stiller sig op bag mig, og forbereder sig på et dødeligt sammenstød få sekunder efter det grønne flag vinker. Men kollisionen udebliver. De havde bestemt ikke regnet med at den skævryggede frisk-fyr fra Gamereactor i virkeligheden var slavisk simulator-nørd, der har brugt de seneste 19 uger på at tæmme en DB-S i Shift-mod'et Real Mod 2.0 (PC). Min første omgang er god, men ikke superb. Jeg kan Spa-banen ud og ind. Den sidder på rygraden. Jeg må have brugt over 50 timer på denne bane alene i GTR2. Min sjette omgangstid slår den bedste tid på banen, i hvert fald ifølge spillets savegame. Jeg træder ud med smerte i arme og bremsefod.

Det enkeltstående største minus ved Need for Speed Shift var den noget slaskede dækfysik, der gjorde det svært at bestemme præcis hvor bilens tyngdepunkt lå. Bilerne gled for meget sidelæns i kurverne, hvilket driftige PC-spillere sørgede for at ordne øjeblikkeligt med Tire Mod-opgraderingen. Slightly Mad modtog selvfølgelig en del kritik på dette punkt, og nu har de udbedret problemerne. Andy forklarer nærmere med stor entusiasme.

"Vores fysikmotor og fysiksimuleringer i Shift var faktisk enormt avancerede, måske de mest avancerede i et racing-spil nogensinde. Det vi gjorde i slutfasen af udviklingen af det første spil, var at balancere fysikken så den stadig var udfordrende, men ikke alt for svær. Det var der nogen, der ikke kunne lide, og de skreg sig hæse om at der ikke var tilstrækkelig udfordring og tilstrækkelig realisme. Men det har vi nu ordnet, og det vil kunne ses i Shift 2".

20 minutter senere har jeg rullet rundt min Nissan, og det ene forhjul er faldet af. Konkurrencen er slut. Man kan ikke starte forfra, ikke spole tilbage eller trykke select. Elite-delen af Shift 2 er utilgivende, brutalt svær og afhængighedsfremkaldende. Andy griner. Der er en selvsikkerhed hos Slightly Mad Studios som jeg kan lide. De ved, at fundamentet, som Shift 2 baseres på, er stabilt og vil gøre dem konkurrencedygtige i genren, igen. Shift solgte trods alt bedre end Forza 3, og selvom Gran Turismo 5 står for døren er Andy ikke urolig.

"Jeg er spilnørd. Jeg har tænkt mig at købe Gran Turismo 5 samme øjeblik som det udkommer. Når det er sagt, så fatter jeg stadig ikke at Sony bruger tid på at inkludere småbiler, minibusser og almindelige personbiler i deres spil. Hvem fanden gider køre en Polo 1,1 på Suzuka, for eksempel?"

Præsentationen er slut, og efter en kort sammenfatning er det tid til at rejse hjem igen. Shift 2: Unleashed vil indeholde et udførligt onlinesystem kaldet Driver Network. Det ser ud til at være proppet med indhold. Man vil kunne spille Shift 2 gennem en ny synsvinkel kaldet Helmet Cam, hvor man ser visiret og hvordan hovedet bevæger sig når bilen bevæger sig. Shanghai vises frem, en ny bane med kantede sving og fejende langsider. Skaderne på bilerne virker mere virkelighedstro denne gang, dæk løsner sig, plader bankes i stykker, og biler ruller rundt som bananer ned af en let frossen skrænt. Modkørernes kunstige intelligens er også blevet forbedret, noget der ifølge Andy Tudor er den sværeste del af udviklingen af et racer-spil.

Jeg er glad. Jeg kunne virkelig godt lide det første spil, og efter at have set alle de forbedringer som udviklerhuset arbejder på med Unleashed, er mine forventninger selvfølgelig høje. Til foråret gearer vi op.