Silent Hill 2: Restless Dreams er i butikkerne fra d. 30/8 - 2002
Det originale Silent Hill var et frisk pust. I en genre, der var gået i stå omkring Resident Evil temaet, var det rart at se lidt nytænkning. Silent Hill formåede nemlig mere end blot simpel zombie slashing. Her var der nemlig også spillet på de psykologiske momenter. Historien var frygtindgydende, og fyldt med horrible detaljer. Dertil så havde Silent Hill også en del til fælles med adventuregenren. Kampene spillede stadig en vigtig rolle, men kernen af spillet var en række puzzles, der skulle løses. Kombinationen af de to genrer fungerede fint, og spillet var fyldt med gode gys. Nu er næste kapital så på gaden. Spillet er allerede blevet en pæn succes til Playstation2, og nu er turen kommet til Xbox.
Brev fra hinsides
Tre år er gået siden Mary gik bort. Livet har ikke været det samme, siden den gang hun sygnede bort for hans øjne. Dyb sorg knuger endnu James Sutherlands hjerte. Hvorfor skulle det ske? Hun var jo endnu så ung. Et brev er blevet leveret til hans hus. James tager konvolutten. Et alt for bekendt navn står på forsiden - Mary. Med lettere rystende hænder åbner han konvolutten, og fremdrager et brev. Det kan ikke være sandt. Vantro kigger han på underskriften, brevet er underskrevet af Mary - hans Mary. Skal dette forestille en dårlig spøg? Febrilsk læser han brevet igennem. Det lader til at være fra Mary, hun vil have ham til Silent Hill, hvor de skal mødes på "deres sted". Havde det kun været brevet, så havde han måske kunne lade det overhørigt. Men James har også været hjemsøgt af drømme både dag og nat. Drømme om en kvinde der tilsyneladende er Mary. Opsat på at se det til ende, drager han nu mod Silent Hill.
En spøgelsesby
Udenfor byen trækker han ind ved et beskidt offentligt toilet. Her stiller han sig foran spejlet, og betragter sit eget ansigt. Nu overtager du kontrollen. Umiddelbart foregår styringen, som man er vant til i spil af denne type. Man kan bevæge sig og udføre simple kommandoer. Når du senere erhverver dig våben, kan du også gøre brug af disse. I løbet af kort tid anskaffer du dig et kort (det ligger i bilen). Ved hjælp af et tryk på Y knappen, kan du konstant orientere dig. Parkeringspladsen - der er udgangspunktet - er rimelig åben, så du får her mulighed for, at dygtiggøre din styring. Efter at have genlæst brevet, beslutter du dig for, at tage til en park der ligger i den anden ende af byen. Vejen dertil er via en række stier frem til selve byen, og dernæst gennem denne.
Ikke blot slagtning af uddøde
Silent Hill 2 er et horrorspil, der kombinerer slagtning af uddøde med løsning af gåder. Som du bevæger dig frem gennem tågen, som omkranser byen, finder du også hurtigt ud af, at der er noget frygteligt galt. Gaderne ligger mennesketomme. De eneste væsner, som du af og til støder på, er de levende døde. Du finder hurtigt dit første våben. Samt en radio som knaser, hver gang der er en fjende i nærheden. Dette er uvurderlige hjælpemidler i din kamp. Kampene er generelt rimeligt lette at gå til, og virker mest af alt, som om de er der for stemningens skyld. Mange gange vil dine møder med de uddøde nemlig blive akkompagneret med en skræmmende sekvens. Derudover så fungerer radioen også godt til at skabe stemning. Når det begynde at knase fra den, begynder man desperat at skue gennem tågen. Dette bliver lidt besværliggjort af den noget tunge kameraføring. Hovedparten af tiden løber James nemlig mod kameraet, eller på vej ud af kameraet. På visse tidspunkter kan du dog få kameraet til, at skifte position ved et tryk på venstre trigger. Kameraføringen kræver noget tilvænning, men virker som et bevidst valg. Det er meningen, at du konstant skal løbe mod mørke uden at vide, hvad der kommer mod dig.
Begrænsede muligheder
Rundt omkring er der også spredt en række gåder. Sværhedsgraden af disse er ikke den største. De er generelt rimeligt gennemskuelige. Gåderne bliver som oftest benyttet til at føre handlingen videre, og det fungerer godt. Det giver lidt ekstra, når man har fordybet sig i en gåde, at man efterfølgende bliver belønnet med nye informationer. Derudover så involverer nogle af gåderne, at man snakker med andre. Et gennemgående træk er, at vedkommende efterfølgende lider en brutal død. Det gør også disse dødsfald mere vedkommende og din indlevelse større, at du først lærer folk at kende. Det er dog lidt irriterende, at du har meget begrænsede muligheder for interaktion. Det meste af tiden bliver du ført ved næsen. Silent Hill 2 er ekstremt lineært, og der er ikke de store muligheder for selvstændige eventyr. Det er meget få ting, som du kan samle op, og stort set alle bygninger er umulige at komme ind i. Positivt er det dog, at du kan justere sværhedsgraden på såvel kampene som de forskellige puzzles. Dette er rart, da du selv kan lægge vægt på det område, du bedst kan lide, samtidig med at det øger genspilsværdien.
Det er meget rart, at der er noget genspilsværdi, for spillet er rimeligt kort. Det vil tage cirka 10 timer at gennemføre for en middelmådig spiller. Dog er levetiden øget en smule i forhold til PlayStation 2 versionen. Der er nemlig inkluderet et ekstra lille eventyr, der involverer en anden hovedperson. Det anbefales at spille dette eventyr efter det originale, da det afslører meget af handlingen fra hovedeventyret. Desværre er det ekstra eventyr også temmelig kort, og vil ikke meget mere end et par timer fra start til slut.
Oh - skræk og rædsel
Teknisk set er Silent Hill 2 en glimrende titel. Selv om grafikken på mange områder er direkte konverteret fra Playstation2, så er der nogle områder, som er blevet finpudsede. Blandt disse er tågen, som ligger tyk som en dyne. Denne bølger rundt omkring hovedpersonen, og virker utrolig ægte. Desuden er lyseffekterne blevet optimeret. Dette lægger du især mærke til i de mange scener, hvor James løber rundt med hans lommelygte. Som vi efterhånden er blevet vant til fra Konami, så er de indlagte mellemsekvenser også af meget høj kvalitet. De er utroligt detaljerede, og udført i skarpe højt opløste teksturer. Sekvenserne er meget stemningsfulde, og driver hele historien utroligt godt. Derudover er de forskellige figurer også godt gengivet. Der er dog enkelte af de uddøde modeller, som godt kunne have været bedre udførte. Her ville et højere antal af polygoner have været på sin plads. Lyden drager nu også nytte af 5.1 surround. Selv om der er gode sekvenser, hvor du kan høre monstrene bevæge sig bag dig. Så kommer hovedparten af lydene dog fortsat fra de forreste højtalere. Selvfølgelig er lidt bedre end ingenting, men lyden betyder altså meget i spil af denne type. Lydeffekterne er dog generelt dramatiske, og giver sammen med musikken en god dyster atmosfære.
Silent Hill 2 er generelt en god titel, der fungerer bedst en mørk aften. Kombinationen af den flotte grafik og den stemningsfulde lyd gør, at du vil sidde på kanten af stolen. De mange gode mellemsekvenser er med til at gøde atmosfæren. Desværre er spillet både noget kort og lineært, hvilket klart begrænser levetiden. Hvis det var muligt, at skaffe sig det som lejetitel, så ville det være optimalt til en mørk dyster weekend.