Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Silent Hill

Silent Hill

Silent Hill er det fedeste gyserspil nogensinde, hvis du synes Resident Evil var skræmmende, så bare vent til du prøver Silent Hill... Det er bare død spændende...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Prolog
´Argh, mit hoved gør ondt.´ Tænkte Harry Mason da han vågnede op i den forladte café. ´De sidste par timer har været noget af det mest mærkelige jeg nogensinde har oplevet, og hvor pokker er Cheryl blevet af?´ Harry satte sig langsomt op, hvert et led i hans krop smertede. Foran ham stod en ung smuk kvinde og smilede til ham. Hun var iført en politi uniform af den slags motorcykel betjente bruger. Ved nærmere eftertanke lignede hun den person der var kørt forbi Harry og hans datter Cheryl, lige før skyggen var trådt ud på vejen foran dem, og Harry havde været nødt til at kaste bilen ud i grøften, og derved slået hovedet og besvimet. Få minutter inden havde de været på vej imod den lille ferieby Silent Hill, hvor de skulle have tilbragt det næste stykke tid på ferie. Efter at Harrys kone var død for fire år siden, havde han stået med ansvaret for den lille pige alene. Derfor havde Harry også valgt at køre til Silent Hill om natten, så de kunne begynde deres ferie sammen allerede næste dag. Men nu var Cheryl forsvundet, byen var tom og sneen var begyndt at falde. Og så var det ikke engang vinter. Men Harry havde på fornemmelsen af, at dette kun var begyndelsen...

Velkommen til Silent Hill
Desværre viser det sig hurtigt at Harrys fornemmelse er rigtig. Hvad der før var en lille hyggelig ferieby, med flinke indbyggere, er nu blevet forvandlet til et levende mareridt, hvor de eneste ´indbyggere´ der er at se, enten er dem der hænger i kroge, dryppende af blod på byens skole, eller de frygteligt muterede monstre der vader hvileløst omkring i byens gader. Velkommen til ´Silent Hill´, det sidste nye gyserspil, der ifølge udviklerne skulle slå ´Resident Evil´ med flere længder! Og her kan jeg ikke andet end at give dem ret!! ´Silent Hill´ er det bedste og mest uhyggelige spil jeg nogensinde har spillet! Ikke kun til Playstation, men i det hele taget!

Mission: Find din datter
Du overtager rollen som Harry Mason, der nu er fast besluttet på at finde sin datter Cheryl, koste hvad det vil! Du starter så i restauranten hvor du vågner op. Efter en samtale med politikvinden, Cybil, beslutter du dig for at gå ud i byen og forsøge at finde din datter, Cybil giver dig så sin pistol så du har en chance imod de monstre der vandrer omkring i byen. Du får dog ikke særligt meget ammo med, så du må til dels klare dig med en dejlig stor køkkenkniv, som dog viser sig ikke at være så effektiv som den ser ud. Udover pistolen og kniven får du også en radio, som tilsyneladende ikke virker. Det viser sig dog hurtigt at når der er monstre i nærheden, begynder radioen at skratte, så man altid ved når der er fare på færde, da det godt kan være svært at se med den evige tåge der ligger over byen. Denne tåge er med til at gøre spillet endnu mere uhyggeligt, da man aldrig ved hvad der lurer ti meter fremme. Godt nok har man sin radio, men den er bare med til at få adrenalinet endnu højere op. Noget andet der er med til at få adrenalinet op at køre er, at man ikke kan gemme på et hvilket som helst tidspunkt, næ nej, man skal finde en af de papirsblokke der ligger rundt omkring i byen. Til gengæld kan man så bruge dem et uendeligt antal gange.

Musikken gør dig til et nervevrag
Noget helt tredje der også er med til at få adrenalinet op på uanede højder, er musikken. Sjældent har jeg hørt noget musik der var så passende til et spil! Godt nok er det hverken Det Russiske Symfoniorkester eller en eller anden kendt gruppe der står bag, men alligevel er musikken yderst velvalgt. Den er ikke tilstede hele tiden, men når den er, er det oftest et dårligt tegn. Og når musikken så samtidig starter lavt, og så arbejder sig højere og højere op, ja så er det virkeligt noget der kan få en til at bide sine negle til blods! Især hvis fjernsynet er skruet godt op i forvejen. Musikken lyder lidt som en blanding af noget der er snuppet fra ´Dødens Gab´ og så en gang hidsig violin.

Dette er en annonce:

Gåderne
Gåderne i Silent Hill er også helt fantastiske! De varierer fra de helt latterligt nemme, til de utroligt svære, som virkelig kræver noget hjerneaktivitet. Som en af de svære gåder kan nævnes den med pianoet (tro mig, du vil vide hvad jeg mener når du kommer til den) hvis du klarer den i første forsøg, uden at snyde, er du utroligt dygtig! Svaret på gåderne gemmer sig ofte rundt omkring i bøger og i digte, som man så først lige skal forstå betydningen af...

Monstrene
Monstrene er et helt kapitel for sig. I starten virker de ikke særligt skræmmende, da de er så virkeligheds fjerne (måske lige med undtagelse af hundene uden hud). Men efterhånden som man kommer længere hen i spillet, og monstrene går fra at være store Teddy bjørne med lange kløer, og går over til at være små spøgelser af børn (eller også er det gennemsigtige pingviner, det ved jeg ikke helt) og zombie-lignende sygeplejersker, ja så begynder det så småt at blive uhyggeligt...

Opskriften på at få det optimale ud af Silent Hill
For at få det optimale ud af Silent Hill bør du følge disse 10 punkter:
1: Jag monstret ud fra skabet.
2: Lav rigeligt med kaffe/køb rigeligt med Cola.
3: Inviter nogle venner over (ikke mere end 2-3 stykker).
4: Vent til det bliver mørkt.
5: Lad være med at rulle for, så man kan se ud i haven.
6: Tænd nogle stearinlys.
7: Sæt Silent Hill i maskinen.
8: Skru godt op for fjernsynet.
9: Bered dig på adskillige timer med konstant paranoia/rædsel.
Når spillet så er slut, eller det bliver morgen:
10: Følg dine panikslagne venner hjem.

Konklusion
Silent Hill er det fedeste gyserspil nogensinde, hvis du synes Resident Evil var skræmmende, så bare vent til du prøver Silent Hill... Det er bare død spændende...

Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Silent Hill er det fedeste gyserspil nogensinde.
-
Hvis ikke du kan tåle et godt gys.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Gyser spil findes der mange af, men langt fra alle er uhyggelige. De eneste spil der har skræmt mig er F.E.A.R., Project Zero, Resident Evil, og... 10/10

Relaterede tekster

1
Silent HillScore

Silent Hill

ANMELDELSE. Skrevet af GameReactor

Silent Hill er det fedeste gyserspil nogensinde, hvis du synes Resident Evil var skræmmende, så bare vent til du prøver Silent Hill... Det er bare død spændende...



Indlæser mere indhold