Jeg var en stor fan af de to første Simon the Sorcerer spil, som efterhånden har mange år på bagen. Blandingen af god grafik, gode puzzles og en suveræn dialog, gjorde spillene til nogle ekstremt positive oplevelser, hvor jeg brugte timer i Simon’s magiske univers. For nogle år siden begyndte pressemeddelelserne så, at gå på at Simon nu ville komme i en tredje version, denne gang i 3D. Faktisk var meget af spillet allerede udviklet i 2D, men Adventuresoft besluttede, at følge trenden og i stedet gå over til en 3D-motor. Spillet skulle så have været udgivet engang i år 2000. Men en masse problemer med distributøren lagde spillet på is til en uvis skæbne. Nu er det så endelig lykkedes Adventuresoft selv, at få spillet på markedet.
Superskurk
Atter engang er superskurken Sordid på spil. Efter at Simon har elimineret ham i de to første titler, har han besluttet, at han ikke har lyst til at være død mere. Derfor vender han tilbage mere ond end nogensinde. Denne gang har han fundet en portal til jorden, hvor han planlægger at sælge en specialfremstillet Cola. Udover at den ødelægger tænderne, så har colaen sidegevinst, at væsken overtager de unges hjerneaktivitet, og gør dem til Sordid’s slaver. Sammen med troldmanden Calypso, er du jordens sidste håb, og du skal atter ud og konversere med skæve eksistenser i en magisk verden.
En trekantet fornemmelse
Du vågner op i et kammer i en pyramidelignende struktur. Her bliver du mødt af en fe, som introducerer dig for styringen af Simon. Allerede her mærker man igen, at konversationen er fyldt med sarkasme, ironi og spydige bemærkninger. Ved overgangen til 3D er der også åbnet muligheden for, at lade nogle af gåderne være actionorienterede. Dette gør at du nogle gange skal løbe, kravle eller hoppe. Sekvenserne virker til tider, som lidt letkøbte måder at få noget udfordring på, og minder om noget fra Tomb Raider. Heldigvis har de mere konsistente puzzles, også taget deres indtog til den tredje dimension. Der er et bredt udvalg af gåder, der ofte involverer at kombinere de ting, som du samler op på vejen. Dette er gjort på gammelkendt facon, men gåderne er heldigvis rimelige intuitive. Der er ikke noget værre end spil, hvor du skal sidde og forsøge at kombinere alt med alt, det er et tydeligt tegn på dårlig spiludvikling. De forskellige personer der befolker verdenen, er som oftest godt udtænkt, og har alle deres specielle særpræg og charme. Desværre er der til tider lidt for meget dialog, især af typen hvor du ikke selv har nogle valgmuligheder. Det kan godt blive lidt anstrengende, at skulle høre en masse ligegyldigt chit-chat.
Meget, meget stort
Et område som skal fremhæves er størrelsen på Simon 3D, det er simpelt hen enormt. Der er omkring 20-25 timers spil, før du skal gøre dig forhåbninger om at gennemføre. Selv derefter er der andre mulige slutninger, samt nye figurer der bliver åbnet for. Historien er også helt i orden, og du vil hurtigt blive suget ind i det skøre univers.
Det var så en rimelig positiv indgangsvinkel. Men du har nok allerede skævet til karakteren, så jeg må jeg hellere forklare, hvad der er gået galt. For det første så er det fra åbningen tydeligt, at spillet har ligget på hylden i så lang tid. Det er håbløst forældet, et godt gammelt Lucasart spil som Grim Fandango, der også er i 3D, er simpelthen så meget flottere. Man kan godt mærke, at det lidt var en hovsa-løsning at frigive det i 3D, nødtvunget grundet den teknologiske udvikling. Hovedparten af de gåder, som drager nytte af dette, er blot forstyrrende fyld. Derudover er der alt for meget vandren rundt i kedelige uinspirerende landskaber.
En teknisk ynk
Grafisk set er det lidt af en ynk. Den grafiske motor er den samme, som blev benyttet til det elendige Prince of Persia 3D. Den er dybt forældet, der er simpelt hen en utrolig mangel på detaljer. Teksturerne er ydermere utroligt udetaljerede, eksempelvis er figurernes ansigter til at græde over. Kamerastyringen er endvidere problematisk, du vil ofte fare vild i de ens omgivelser. Dette fordi kameravinklen ustandseligt skifter, så du det ene øjeblik løber op i skærmen, og det næste øjeblik løber ind mod kameraet. Mest utilgiveligt er det dog, at spillet er fyldt med så mange bugs; kollisionsfejl, udeblivende tale, nedbrud osv. Når man tænker på, hvor længe der har været til at løse disse problemer. Lyden er generelt rimelig god, med en flabet stemme til unge Simon, samt noget udemærket baggrundsmuzak.
Det kunne have været godt
Overordnet set er det lidt ærgerligt, at der ikke er blevet mere ud af titlen. Man kan mærke, at der ligger et godt spil, og gemmer sig. Hvis man kan leve med den rædselsfulde tekniske standard og de mange bugs, så er det faktisk også meget fængslende. Man kan synes, at det er ærgerligt, at udviklerne valgte at gå bort fra det oprindelige 2d oplæg. Især når man tænker på et spil, som det glimrende The Longest Journey, der viste, at det endnu er muligt at lave gode 2D Adventures. Desværre ender det hele med, at blive en frustrerende oplevelse, der ikke har meget at byde, som ikke er set bedre før.