Dansk
Gamereactor
previews
Arcanum: Of Steamworks & Magick Obscura

Skaberne af Fallout vender stort tilbage

Arcanum er noget så specielt som et godt gammeldags eventyr i en verden, hvor den industrielle revolution netop er trådt ind.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Fantasy-genren har altid været et interessant sted at lade et eventyr udfolde sig. Oftest har genren været præget af meget stilrene historier med onde drager, jomfruelige prinsesser, ædle riddere og alt hvad dertil hører i forholdsvis faste rammer. Men efterhånden som genren er blevet almindelig, er de skrevne historier og værker blevet krydret med kontroversielle emner, og det er netop det, der er sket med Arcanum: Of Steamworks and Magicks Obscura. Arcanum er nemlig noget så specielt som et godt gammeldags eventyr i en verden, hvor den industrielle revolution netop er trådt ind.

HQ

Men først til noget lidt andet

Fallout fra Interplay ligger meget højt på min personlige hitliste, som en af de største klassikere jeg nogensinde har haft glæde af at spille, og Fallout 2 har ligeledes en plads meget tæt på. Det første Fallout spil blev lavet af en lille gruppe udviklere under giganten Interplay, og efter spillets succes gik de talentfulde mennesker sammen for at danne deres helt eget firma: Troika Games. Med Arcanum forsøger Troika Games at gøre succesen efter, ved lave en Fallout-lignende hybrid, der denne gang lægger det øde landskab med den bestrålede befolkning bag sig, og tager rod i en fantasy verden, der er overvældet og splittet af den nyfundne industri og kærligheden til den gamle magi.

Frie tøjler

Den største genistreg i Arcanum er, at du fra starten har meget frie hænder til at forme din karakter præcis som du vil. Efter at du har valgt imellem de klassiske fantasyracer, præsenteres du for et væld af muligheder, som vil sætte sit præg på historien i spillet igennem de næste mange timer. Foran spilleren ligger der nemlig et dybt netværk af færdigheder, som alle er brugbare og uundværlige, men som man hurtigt indser, man aldrig nogensinde får anskaffet sig, med de få karakterpoint man har at kyle rundt med.

Dette er en annonce:

Magi og teknologi

Historien i Arcanum danner baggrund for færdighederne og er delt op i tre dele: Magiske færdigheder, teknologiske færdigheder og så de færdigheder, der hverken kræver flagermusesnot eller værktøjskasse. De to første grupper overskygger langt den sidste, for det er brugen af magi og teknologi, der får en væsentlig betydning for spillet senere hen.

En splittet verden

Som sagt er Arcanum delt op i to dele af magien og teknologien, og det får også indflydelse på dig, når du opbygger din karakter. Hver eneste gang du sætter et karakterpoint i en teknologisk færdighed, bliver din overordnede "teknologiske færdighed" højere, og bevæger sig længere væk fra din "magiske færdighed". Hvordan hænger det så sammen? Jo, de teknologiske og magiske genstande i verden har mulighed for at fejle horribelt, hvis de bruges af en, der er uden den rette viden. Så jo bedre du er til for eksempel magi, jo ringere vil du nødvendigvis være til det teknologiske.

Dette er en annonce:

Udover at få udleveret nogle tegninger, hver gang du stiger i dine teknologiske færdigheder, kan du også finde nye arbejdstegninger, så du kan bygge større og langt mere dødbringende tekniske vidundere.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold