Skies of Arcadia

Der var engang...
Historien i Skies of Arcadia udspiller sig (underligt nok) i landet Arcadia, som er et land der består af en masse øer der svæver i luften. Spilleren tager styringen over en ung Blue Rogue luft-pirat som hedder Vyse, en gut hvis tid går med at udforske landet, lede efter skatte, og ellers sørge for at finde så mange problemer som muligt. Spillet starter med at Vyse har et lille sammenstød med Imperial Armada, hvor det hele ender med at han redder en mystisk ung pige, som vi senere finder ud af hedder Fina. Pigen bringer Vyse ud på nye eventyr, som kan gå hen og have stor indflydelse på Arcadias fremtid.
Med på dine eventyr har du pigen Aika, som ikke bare kan sidde og se nuttet ud, men som også kan sparke monster røv så det hviner.

For at rejse fra ø til ø, har du dit piratskib, som ligner noget der er hentet ud af en gammel sørøver film. Du kan flyve rundt som det passer dig, og af og til bliver du stoppet da en fjende eller 5 beslutter sig for at se om de kan smadre dig. Derpå skifter spillet til kampscenen, hvor man ser dækket af dit skib, og så skal du så bestemme hvad du vil. Kampene er turbaserede, hvilket vil sige at du vælger for dig selv og Aika, hvorpå de udfører hvad du nu har bestemt. Derpå er det fjendens tur, og så fremdeles.

Savle, savle, dryp, klask
Visuelt er Skies of Arcadia en nydelse for sanserne.
Grafikken er simpelthen fløde for øjnene, både når man flyver rundt, men så sandelige også når man udforsker forskellige steder. Der er dømt farverigdomme der ville få Nationalbanken til at ligne en hæve-automat på havnen i Thisted, og det sker tit at man lige skal samle kæben op fra gulvet. På et tidspunkt sidder vores helte og nyder en solnedgang, og det er lige til et 13-tal i få-folk-til-at-tabe-øjnene-ud-på-bordet-karakterbogen.Modellerne i spillet er også flot lavet, og især ved fjenderne er der blevet brugt en fantasi der nok skulle kunne få enhver hjernedoktor til at gå på overarbejde.

Lydmæssigt bydes der på lidt snak indimellem, samt lyde når der er slagsmål. Det er ikke meget, men det der er, er til gengæld ganske godt. Musikken er den sædvanlige japanske trompet/pop stil, men indimellem bydes der på noget musik som får en til at sidde og bare nyde det. Især på titelskærmen af spillet er der en melodi med en håndfuld strygere, som lyder fantastisk godt.

Er det hele så bare fjong?
Der er ikke mange ting man kan sætte en finger på i Skies of Arcadia. Men der er dog en lillebitte ting som er ret irriterende efter man har spillet noget tid. Arcadia er en gigantisk verden, hvilket betyder at man kommer til at flyve MEGET rundt, og det er altså ret nederen når man for hver 100 meter bliver stoppet fordi man skal i kamp. I spil af denne type er det jo normalt med den slags aktioner, men stadigvæk. Lidt kedeligt.

Bortset fra det, kan jeg kun anbefale Skies of Arcadia hvis du er til RPG-spil med turbaserede kampscener. Grafikken, lyden og historien er alle gode, så det er bare med at gå på med krum hals.

Spillet er venligst stillet til rådighed af Fantask, som er en af de få special butikker der stadig får nye Dreamcast-spil efter Segas "fald