Skull Island: Rise of Kong

Hvordan blev Kong til den vrede kæmpeabe? Hvordan skete det, hvad er hans oprindelse og baggrund? Det er spørgsmål, som jeg personligt aldrig i mit liv har hørt nogen stille. Det er en stor abe. Som bliver fanget og derefter fortryllet af en miniaturekvinde, som han bærer med sig op på et højt tag. Det føles latterligt at skulle forklare, hvor hans "vrede" kommer fra, men det er stadig det bedste, eller mindst dårlige, ved denne forfærdelige licensperversion.

King Kongs forældre blev nådesløst myrdet af en særlig ondskabsfuld, lyslilla skrækøgle. Efterladt alene sad den våde, unge, uvidende primat under en busk og spekulerede på, hvad han skulle stille op med sit meningsløse liv? Før selve buskens fysik blev destrueret af spillets grinagtige fysikmotor, besluttede Kong, at den eneste vej frem var at hævne sin far og mor. Terrorøglerne skal dø. Dem alle sammen. Alle skal dø. Hvordan gør man det? De skal bankes oven i hovedet med et typisk "Hulk Smash", gang på gang på gang på gang på gang. Der er ingen anden måde, og der er ingen anden fremtid for filmverdenens mest frygtede bananskræller.

Skull Island: Rise of Kong er et syn for guder. Den slags slatne, dovne, dårligt udviklede licensspil druknet i fejl og dårlig spilmekanik flød over på hylderne for 20 år siden, men ikke nær så meget i dag. Mange husker Superman 64, Robocop: The Game, Rambo: The Game, Fight Club, Transformers: The Game, Iron Man eller hvorfor ikke det direkte forfærdelige spil baseret på Catwoman? Det var noget lort, det hele. Mega-skidt. Og GameMill Entertainments nyligt udgivne King Kong-historie passer bedst ind i dette selskab, for det er virkelig forfærdeligt. Utroligt dårligt.

Skull Island ser i første omgang ud, som om det er fra PlayStation 3-æraen. En flad, dårligt detaljeret, grim verden druknet i teksturproblemer og den grimmeste belysning siden Peter Jacksons King Kong: The Official Game Of The Movie. Du påtager dig rollen som Kong, hvis eneste mission er at komme fra punkt A til punkt B, navigere gennem fem niveauer og dræbe alle øgler, du ser undervejs. Spilmekanisk handler det om at hamre på den samme knap i omkring fire timer, før elendigheden er forbi, og den eneste udfordring, der findes her, er at forsøge at nå slutningen uden at slette save-filen eller falde ned i et teksturhul, hvor du så sidder fast (autosaved virker fint her).

Mængden af fejl, jeg stødte på i løbet af mine fire timer med dette elendige spil, er ikke noget at grine af eller lave sjov med. At falde gennem jorden eller møde 1200 ansigtsløse civile i Cyberpunk 2077 føles som en bryllupsrejse sammenlignet med dette, hvor Kong og hans fjender flimrer rundt, som om de var fanget i en slags glitch-simulator. Adskillige gange har jeg været nødt til at genstarte den konsol, jeg har brugt, hvor mit save efterfølgende er blevet slettet, og de "færdigheder", jeg har opgraderet i det usædvanligt meningsløse skill tree, er blevet udtømt. Der er bjerge på Skull Island, der svæver 30 centimeter over jorden, der er buske, der er placeret oven på andre buske, og der er masser af teksturer, der slet ikke indlæses sammen med alle de andre problemer, der findes i Skull Island: Rise of Kong.

Desuden er det forfærdeligt, utroligt, ulideligt kedeligt at hoppe sammen med Kong, og hans ensidige angreb er så fantasiløst meningsløse, at det føles som ægte tortur at skulle tilbringe en halv lørdag med ham. De fem baner er store og indeholder alle bosser, som sikkert ville være udfordrende, hvis det ikke var fordi, at tre af dem sad fast i underlaget og bare flimrede, mens jeg spillede, så lille Kong kunne gå rundt og Hulk Smash-hamre dem i rumpetten.

Grafikken er, som jeg allerede har beskrevet, forfærdelig, og vi taler heller ikke kun om tonsvis af fejl og dårlig optimering. Designet er endnu værre end alle fejlene. Udviklerne IguanaBee har valgt en slags fedtet børneprogramstil her, som føles superunderlig og ikke har noget at gøre med hverken King Kong eller filmen Skull Island, og oven i det ser King Kong og hans horror-øgle-fjender omtrent lige så truende ud som en bamse. Kong er også lillebitte, og skaleringen er så skæv og dårligt udført her, at følelsen af at være stor aldrig nogensinde opstår. Som spiller føler jeg mig snarere som en mini-abe.

Det bliver ikke bedre af, at historiefortællingen er elendig, og det samme gælder musikken og præsentationen. Det er simpelthen umuligt at finde en eneste del af Skull Island: Rise of Kong, som ikke er på grænsen til at slå alle rekorder, og derfor er jeg tvunget til at uddele vores allerlaveste karakter. Dette er uden tvivl årets værste spil, uden nogen som helst tvivl.