Skylanders Swap Force

Man siger ofte at de bedste ideer også er de simpleste, at de bedste ideer er dem man altid ender med at spørge sig selv om hvorfor der ikke er nogen, der har tænkt på før. Sådan var det også med det første Skylanders, også selvom det på papiret ikke virkede som meget andet end en snedig måde at sælge spil og legetøj på i sampak.

Få havde dog forudset hvor godt blandingen af de små figurer, simple rollespilselementer og iveren for at indsamle alle figurerne og åbne for alt spillets indhold, kunne fungere, og endnu færre havde forventet hvor massiv en succes det hele ville blive.

Med det i tankerne er det overraskende at serien ikke er blevet malket mere, og endnu mere overraskende at man efter to succesfulde udgivelser, med det tredje spil har valgt at give opgaven videre til en ny udvikler. Med det i tankerne, er det potentielt mest overraskende dog et Skylanders Swap Force også er det markant bedste spil i serien til dags dato.

Det farverige univers, hvor der tilsyneladende ikke er nogen restriktioner for hvad der kan blandes rent stilmæssigt, er igen under angreb fra Kaos, der denne gang ønsker at korrumpere de guder, der holder styr på hele Skylanders-universet. Planerne udvides dog senere, da en ny skurk bliver tilføjet formularen, og modstand er der derfor nok af for helteholdet.

Overraskelsen er ikke stor over det faktum at det igen kun er de modige Skylanders der tør stille sig i vejen for Kaos, og det er da også netop mellem heltene at man finder den mest markante nyhed. Bag Swap Force-navnet gemmer sig således en række nye helte, der kan skilles i to (over- og underkrop) og kombineres som man ønsker. På den måde kan man ikke kun kombinere to forskellige elementer, men også sammensætte en helt med flere af de evner, man bedst selv kan lide at bruge.

Opbygningen er den samme som i de forrige spil, og mens hjemstavnen løbende udvides med flere figurer der åbner op for flere måder at udvide potentialet hos dine helte, er det i banerne selv, at størstedelen af spiltiden skal bruges.

Antallet af forskellige fjendtlige monstre er blevet øget markant siden sidst, samtidigt med at de også alle sammen har fået tilføjet langt mere personlighed, hvilket skinner igennem i de små introduktionssekvenser man får hver gang man støder på en ny af slagsen for første gang. Ligeledes er deres evner også blevet udvidet markant, således at man nu oplever angreb fra alle kanter og leder, samt støder på healere, magikere, nærkampsspecialister, tank-figurer og meget andet.

Variationen hos fjenderne gør at kampene er sjovere end tidligere, og uden at forpurre den simplicitet der hele tiden har sørget for at også unge spilentusiaster kan være med, har man formået intelligent at forbedre denne del af oplevelsen.

De simple rollespilselementer er der ikke blevet pillet synderligt ved, og indsamlingen af erfaringspoint betyder igen at figurerne stiger i niveau, mens det indsamlede guld kan bruges til at købe nye evner. Evnerne til de nye Swap Force-figurer er for øvrigt på sjov vis delt i to for hver deres kropsparti, og i modsætningen til Giants fra det forrige spil, er der derfor større incitament til at spille og opgradere dem til fulde.

Tilføjelsen af de nye figurer betyder også at udvikleren har kunnet fylde på med endnu flere af de hemmelige områder, som kun kan åbnes hvis man har figurer med det rigtige element. Den beslutning skiller naturligvis stadig vandende, da det betyder at man ikke kan tilgå alt i spillet, hvis man ikke er villig til at punge ud for ekstra figurer. Når det er sagt, er det dog ret sjovt fundet på, at der nu findes områder som kræver to forskellige elementer for at blive aktiveret, hvilket enten kan klares med en Swap Force-figur, eller ved at spille co-op og sørge for at man hver især har det rigtige element.

Som nævnt tidligere er det ikke længere den samme udvikler der står bag Skylanders-serien, men hvor det ofte er et faretegn, er der ganske simpelt ingen vej uden om at det her har resulteret i et markant bedre spil. Banedesignet er blevet strammet op og fyldt med langt flere hemmeligheder og bonusser end sidst, samtidigt med at det virker som om rammerne, for hvad der kan lade sig gøre i de mange baner, er blevet udvidet markant.

Bonusspil er der ligeledes mange flere af end sidst, og selvom de ofte består af et puzzle-spil som egentlig ikke er særlig sjovt, er variationen større. Et af de større tidsfordriv fra det forrige spil mangler dog, da Skystones ikke længere er en del af oplevelsen, hvilket er en smule overraskende taget i betragtning af hvor meget det fyldte tidligere.

Den nye udviklers største biddrag til eventyret er dog at det føles markant sjovere at spille, fordi man har pudset koden gevaldigt af. Swap Force ser således markant bedre ud end de forrige spil i serien, samtidigt med at host og hak i billedhastigheden nu synes at være fortid. Forbedringerne mærker man med det samme, og selvom den slags ganske sikkert ikke vil betyde det store for det yngre publikum, er forandringen stor for os andre.

Hvis man stadig har mod på mere Skylanders, bør man ikke snyde sig selv for at give Swap Force et forsøg. Det er skuffende at det nye spil kræver en ny portal for at virke, og at man derfor må ud og købe hele pakken igen for at være med. Ligeledes kan man også stille spørgsmål ved om det er helt rimeligt at det nye eventyr tydeligt er designet til primært at omhandle Swap Force-figurerne, hvilket betyder indkøb af en helt ny række figurer, hvis man ønsker den bedste spiloplevelse.

Når det er sagt, er de problemer dog i det store hele ikke noget fans af serien ikke allerede kender til, og ser man derfor ikke det som noget problem, kan man godt se frem til det mest velspillende, flotteste og mest indholdsrige Skylanders-eventyr til dato.