Skylanders Trap Team

Formlen bag Skylanders massive succes er enkel: at koble digitalt spil på fladskærmen med fysisk legetøj. De fleste forældre med børn mellem fire og tolv år vil uden tvivl have stiftet bekendtskab med ønskesedler, som ganske alfabetisk lister alle de farvestrålende figurer fra spilbutikkens hylder op. I de fleste tilfælde deler gruppen af legende unger sig naturligt op i dem, som fokuserer på Skylanders-figurerne på gulvet, og andre som tiltusker sig en kontroller og kaster sig ud i de pixilerede udfordringer i spillet på skærmen. Der er nu et solidt argument for at gå i hård træning til at blive en del af den sidste gruppering, da spillet Skylanders Trap Team er lige på trapperne.

Skulle man have været isoleret på en øde ø eller have afsonet en stuearrest uden fjernsyn og internetadgang siden 2011, hvor det første spil i udkom, er der her et par ord om konceptet bag spilserien. Garvede Skylanders-spillere har sikkert allerede set karakteren, og er på vej ned mod den lokale spilpusher - ellers taber de intet ved let og elegang at hoppe lidt ned i teksten. Udover spilskiven består oplevelsen af en spilportal og en samling af figurer samt eventuelt ekstraudstyr, som kan tage den magiske rejse fra børneværelset til fjernsynsskærmen ved at blive placeret på portalen. Det er fantastisk underholdende - og ganske berettiget en stor salgssucces.

Det første, der springer i øjnene efter at have åbnet startpakken med Skylanders Trap Team, er portalen. De tidligere spil har været koblet til charmerende plastikportaler, som ikke får mange sekunder foran familiens husalter i stuen, før de smides på børneværelset. De er ikke videre kønne at kigge på. Den nye adskiller sig dog fra bagkataloget ved at være gennemsigtig i midten, hvilket får den til at fremstå mindre bastant og discount-agtig. Portalen lyser op i bedste Tivoli-stil under spillet, hvilket mindre søskende og et bredt spektrum af flyvende insekter med sikkerhed vil føle sig tiltrukket af. Men det tager heldigvis aldrig overhånd og bliver en disco-kugle. Selvom portalen stadig ikke har samme elegance som dem i Disney Infinity-serien, er dette et skridt i den rigtige retning.

Det næste, som fanger ens øjne, er en holder, der minder om et lille alter i den ene del af portalen. Denne er til de såkaldte livsfælder, som er dette spils nye gimmick. Når man har besejret en af de større fjender i spillet, kan man fange den i en livsfælde, og nu spille med den efter behov. Denne anmeldelse er baseret på versionen til Xbox One, og her skifter man hurtigt mellem hovedfiguren og den tilfangetagne fjende ved et tryk på venstre skydeknap. Det er et lækkert nyt tiltag, og der er over 40 forskellige fjender, man kan smide ind i livsfælderne.

Helt konkret er en livsfælde et sekskantet krystallignende stykke plastik, som kan placeres i portalen. På samme måde som man kan skifte figur under spillet, blot ved at fjerne den gamle og sætte en ny på, kan man også skifte mellem forskellige livsfælder. De folk som kritisk og smågnavne ser Skylanders-universet som en kæmpe pengemaskine, skal nok holde sig for øjnene nu, og bare droppe de næste par sætninger.

Livsfælderne er ligesom figurerne inddelt i forskellige klasser (kaldet elementer), og de skal tilkøbes. Hver fælde kan rumme én figur. I starterpakken får man to styks med, udover de to nye Skylandersfigurer. Selvom man nemt kan udskifte fjenderne i livsfælderne til andre tilfangetagne bad guys indenfor samme element mellem banerne, får man hurtigt et behov for at have minimum en fælde indenfor hver element-kategori. Det er lidt surt at have set et ordentlig monster indenfor eksempelvis jord-elementet, og så mangle den nødvendige jord-fælde.

Efter de første par minutter i selskab med historiedelen af spillet, begyndte jeg at høre sære stemmer i periferien af min fladskærm. Man kan kalde det manglende research, men det kom ganske meget bag på mig, da portalen begyndte at snakke til mig. For at være helt nøjagtig, er det livsfælden og den tilbageholdte fjende, som snakker under spillet. Hvis ambitionen er, at få endnu mere kobling mellem legetøjet på skærmen og spillet på skærmen, så er Skylanders i den grad på rette vej. Fangerne i livsfælderne kommer med varierede kommentarer til handlingen, og husker dig jævnligt på, at de også gerne vil ind og uddele bøllebank på fladskærmen. Det er godt tænkt, og et stort plus for atmosfæren i legezonen omkring portalen og spillet.

Handlingen i historiedelen præsenterer flere gamle bekendte samt en palet af nye gakkede eksistenser. Det hele er gennemsyret af den vanlige humor, charme og farverige livsglæde. Historien i sig selv skriger hverken på en efterfølgende filmatisering eller udgivelse af en skønlitterær bog - flere gange er der ulogiske huller, eller ting som ikke passer helt sammen. Men de overordnede linjer holder, og hele målgruppen af unge Skylanders-fans vil ikke blive skuffet over de nye top-fjender eller historiefortællingen.

Sammenlagt tager historiedelen omkring en 12 - 14 timer afhængig af ens nysgerrighed. Men som med alle de andre spil i serien, skal man flere gange igennem hver bane for at få det hele med. Udover det velkendte fænomen, hvor bonusdele af banen er låst af og eksklusivt kan åbnes af specifikke elementer, er der nu også sidemissioner forbeholdt udvalgte livsfælde-fanger. Har man ikke den rette i fælden, kan man udskifte efter banen er forbi på den såkaldte Skylander Skole. Hele vejen igennem historien er banerne varierede, og nye verdner, såsom "De Elendige Beslutningers Sump" (yup, det kan spilles på dansk) eller "Urinstinkende Kloakker", fremstår forskellige og friske. Udover historiedelen kan man teste og forbedre styrken af ens figurer gennem arenakampe og andre minispil, som findes fordelt rundt på Skylander Skolen. Det er gammelkendte genrer fra de tidligere spil, og de bidrager positivt til den allerede lange holdbarhed af spillet.

Figurerne kan helt klassisk blive stærkere ved at gå i højere level gennem opsamling af små lysende orbs tabt af sønderbankede fjender, samt ved tilkøb af nye opgraderinger med mønter optjent i spillet. Min test af spillet startede ud med tre nye figurer samt et bjerg af de gamle fra de tidligere Skylander-spil. Lidt til min forundring havde jeg allerede opkøbt alle tilgængelige opgraderinger til de nye folk cirka midt i spillet. Endvidere nåede jeg det maksimale level 20 for den ene af figurerne mod slutningen af historiedelen, selvom jeg grundigt have skiftet ud på portalen. Gode gamle Trigger Happy og andre favoritfigurer fra bagkataloget kan fint hives med ind på skærmen. Har man allerede nået højeste level, og indkøbt alle tilgængelige opgraderinger tidligere, er der dog ikke noget nyt at hente i Skylanders Trap Team. Fangerne i fælderne har ingen mulighed for opgradering, og orbs og penge opsamlet under spil med disse følger hovedfiguren på portalen.

En stor del af glæden ved de tidligere Skylanders-spil har været coop-delen, hvor spillet nydes med en kammerat ved siden. Der kunne dog tidligere komme alvorlige skår i legeglæden, når rovet skulle deles. Jeg har på egen krop mærket vreden ulme ud af en mavesur seks-årigs krop, mens han svagt mumler, at det var hans penge, som jeg lige har snuppet. Med sådanne familie-anekdoter i baggagen, glæder det mig meget, at man nu deler alle skattene med coop-makkeren. Nu mangler vi bare den dynamiske splitscreen kendt fra Legospillene, så ville coop-delen ikke nemt kunne overgås. Men der er vi desværre ikke endnu med Skylanders-spilserien. Der skal være enighed blandt de to spillere omkring retningen, hvilket igen bringer udfordrende minder frem fra mine egne stunder med ungerne og tidligere Skylanders-spil.

Jeg har for ganske nylig anmeldt Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes, og udover mine små betragtninger omkring æstetikken af de plastikplatforme, som spillene anvender, er Skylanders Trap Team milevidt foran. Det er uden tvivl pænere at kigge på og indtalt med et mere oplagt og vedkommende dansk stemmeskuespil. Begge spil vil gerne have, at man investerer i flere figurer, og her sætter Skylanders sig nok også i en førerposition. Det kan blive fantastisk dyrt med alle de charmerende nye figurer - og nu også med livsfælderne.

Det kan siges ret præcist. Skylanders har gjort det igen, og skabt et spil fyldt med spilglæde og charme. Jeg nød Skylanders Swap Force utroligt meget, men jeg kan uden at ryste på stemmen sige, at Skylanders Trap Team er det hidtil bedste spil i serien. Det spiller på alle de rigtige tangenter, og jeg glæder mig ganske meget til ungerne er lagt, så jeg igen kan få lov at overtage portalen og lege med mine fælder og nye figurer.