Sly Raccoon

I Hollywood produktioner vil man ofte se vaskebjørne i færd med at plyndre skraldespande, og udvikleren, Sucker Punch’s digitale vaskebjørn, Sly Cooper har også nogle presserende problemer med at skelne mellem, hvad der tilhører ham, og det der tilhører andre. Sly stjæler dog fra andre kriminelle, så hans samvittighed er så ren, at man kan spejle sig i den. Hvis udviklerens navn ikke lyder bekendt, er det fordi udvikleren kun har én N64-udgivelse på bagen, nemlig den spøjse, men meget velfungerende platform titel, Rocket: Robot on Wheels. Et spil der i nytænkning og design var imponerende, men selv her i år 2003 endnu er et overset guldkorn i N64 biblioteket.

Kleptomaniens ædle kunst er gået videre fra far til søn gennem mange generationer, og for ikke at bryde de stolte familietraditioner, har Sly taget familiens langfingrede tendenser til sig. Familiens klenodie - bogen The Thievius Raccoonus - er blevet flået i stykker side for side af skurkene The Fiendish Five og spredt for alle vinde, og Sly er sammen med kammesjukkerne skildpadde-nørden Bentley og den gumpetunge flodhest Murray fast besluttet på skaffe familiens bibel tilbage og give de fem skurke en lærestreg.

Sly er som udgangspunkt en traditionel platformer bygget op omkring den kendte skabelon med et antal hovedlevels, hvorfra man kan teleportere sig til sublevels, som alle indeholder én eller flere opgaver. Det er kun påkrævet, at man løser hovedopgaven - at finde en vigtig nøgle - mens man kan løse de øvrige efter behag. Løser man én af de tilbagevendende sideopgaver, får Sly koden til banens pengeskab, som ofte indeholder en side fra den iturevne bog. Bentley afkoder teksten og lærer Sly et nyt move eller giver ham en ny egenskab, som overvejende er smarte og brugbare. Nogle sublevels er egentlige mini-games, og her skifter gameplayet karakter. Denne anmelder oplevede bl.a. at skyde krabber på havets bund og køre ræs i en buggy. Disse mini-games er forfriskende indslag i gameplayet og giver spillet et ekstra kick.

Sly kan klatre op og ned af reb og rør, gribe fat i store kroge med sin stok og på den måde svinge sit korpus forbi vand og fælder. Han kan gå linegang på tynde grene, glide ned ad de slimede træer og udføre præcisionshop, så han kan lande på selv små gadelamper. Udvikleren har også indlagt stealth elementer i gameplayet, så Sly udvalgte steder kan snige sig af sted med ryggen mod muren og derefter overraske fjenden. Nogle fjender er udstyret med lygter, hvor lyskeglen udgør deres synsfelt, så der tilmed en stor skefuld Metal Gear Solid i Sly. Mange steder er der endda laserstråler i vægge og gulve samt projektørlys. Rammer man dem én gang, går alarmen kun i gang, men næste gang bliver man stegt levende.

Sly Raccoon har ligesom udviklerens tidligere udgivelse en særdeles flot visuel side. Grafikstilen kalder udvikleren Toon-shading. Det er kun karakterer, fjender og bosser, der er cel-shadede, mens baggrundene består af normal polygon- og texture-grafik. Det ser flot ud og giver spillet et lækkert tegnefilmsudtryk kombineret med en meget detaljeret og farverig baggrundsgrafik og et helt fantastisk leveldesign. Historien, som er sjov og velskrevet, fortælles i en række nærmest æstetiske cel-shadede mellemsekvenser, og her kommer grafikstilen virkelig til sin ret.

Selvom grafikken er flot, har motoren til tider sine besværligheder. Det er naturligvis oftest på store baner, hvor der er meget aktivitet, men nogle gange kan selv isolerede partikeleffekter være skyld i, at grafikmotoren kløjes i det. Det er ikke ødelæggende, men alligevel påfaldende. Nu vi er ved kritikken, så er Sly en temmelig nem titel. Hardcore platformere vil ikke få meget mere end 10 timers spilletid - vi andre lidt mere - og den lave sværhedsgrad vidner om, at produktet primært er rettet mod de yngre gamere.

Med Jak and Daxter og Ratchet and Clank som rivaler, har Sucker Punch med Sly Raccoon indtaget PlayStation 2 med succes. Sly er en meget flot, innovativ og velspillende platformudgivelse, som kun må se sig overhalet af ovenstående titler, fordi Sly har en lavere holdbarhed og sværhedsgrad samt lejlighedsvise grafikproblemer. Kan man leve det, kan spillet kun anbefales.