Smash Court Tennis Pro Tournament

I denne tid hvor den mest prestigefyldte grand slam turnering - Wimbledon - er i fuld gang, sender Namco den hidtil eneste tennissimulator til PlayStation 2 på det europæiske marked. Guderne skal vide, at vi er mange, der har ventet med længsel efter et godt tennisspil til det sorte monster. Den beskedne titel er Smash Court Tennis Pro Tournament - prøv lige at sige det 10 gange i træk - og spillet er på de fleste områder kompetent.

SCT-PT har otte spillere, som gameren kan vælge mellem. På herresiden har vi Yevgeni Kafelnikov med sin stærke baghånd, den efterhånden nedslidte Pete Sampras og hans dygtige landsmand André Agassi med deres solide all-round spil, og som rosinen i pølseenden den fantastiske australske flugtspiller Patrick Rafter. Kvinderne stiller op med den mangeårige verdens etter Martina Hingis, Monica Seles som tryller med sit tohåndsgreb, den smækre Anna Kournikova og den fysisk stærke Lindsay Davenport.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun ganske få af disse spillere er aktuelle den dag i dag. Hvor er Lleyton Hewitt, Tim Henman, Juan Carlos Ferrero, Williams søstrene m.fl.? Der er som bekendt sket ting og sager på den professionelle tennisscene, siden Namco startede deres Smash Court Tennis projekt.

Gameplay, der er værd at lægge mærke til
Det ubetinget vigtigste ved et tennisspil er naturligvis gameplayet. Styringen er meget nem at gå til, om end gameplayet er svært at mestre. Cirkeltasten giver bolden topspind, X-tasten slicer og trekantstasten udfører et lob. Med det venstre joystick eller retningstasterne kan gameren bestemme boldens retning samt om der skal slås en kort bold, eller om der skal sigtes efter baglinien. Det er i reglen ligeså nemt, som det lyder, men da SCT-PT ikke er en ren arcade titel, er der flere andre elementer i gameplayet.

Ting som hvordan man når at placere sig, når man rammer bolden og timing betyder meget for udfaldet af éns slag. Som i virkelighedens tennisverden er benarbejde og positionering vigtigt, når modstanderen skal besejres. Når man ikke at positionere sig inden man rammer bolden, vil det resultere i, at éns tennisstjerne laver en nødtvunget høj bold, og så har modstanderen pludselig en oplagt smash mulighed. Det gælder selvsagt om at læse modstanderen og presse ham tilbage i banen. I de lettere kampe kan man godt gå ud fra, at modstanderen smasher diagonalt og har dermed gode chancer for at returnere smashet. I de mere krævende kampe kan man aldrig vide sig sikker.

Ram den lige i røven
Timing er også et vigtigt grundstof i gameplayet. Rammer man bolden tidligt i opspringet, forekommer ordet ’Nice’ på skærmen, og bolden får lidt mere fart på, end den ellers ville have fået. Der er en funktion, hvor man øve dette og mange andre slag, serve m.v. Selv efter at have gennemgået disse sessioner, kan det stadig volde problemer. Det viser bare, at SCT-PT’s gameplay er bredt og rig på detaljer.

De fleste tennisproffer - og dygtige amatører, hvis der skulle sidde et par stykker derude og læse denne anmeldelse - vil kunne nikke genkendende til, at det at serve - for slet ikke at sige at lave serve-esser - ikke er det nemmeste på en tennisbane. Det har Namco forstået at inkorporere i SCT-PT, for her er det at serve heller ikke bare sådan lige. Hvis man stiller sig tilfreds med at serve midt i servefeltet, så er det bare to tryk på en knap og så er den sikret. Men det er man ikke, for det gør det alt for let for modstanderen at slå en vinder tilbage i flæsket på én. At trykke en god serv af sted kræver fornemmelse. Der er ingen andre hjælpemidler end éns fornemmelse og den routine, man får efter længere tids øvelse. Det ville da også være en skam, hvis man kunne lave esser på stribe. Denne anmelder har efter timers indædt gaming ikke lavet ét eneste serve-es. Selv på den højeste sværhedsgrad har AI’en kun lavet, hvad der kan tælles på én hånd.

Hvem sagde flad?
Det grafiske udtryk i SCT-PT er ikke spillets stærke side. Der er ikke arbejdet synderligt meget med denne del af produktet. Tilskuerne, som er gengivet i 2D, ser temmelig tåbelige ud og er desværre ikke med til at skabe en virkelighedstro atmosfære på banen. Karaktererne kan nemt skelnes fra hinanden, men mere på grund af deres bevægelser end på deres udseende.

Tilgengæld har Namco fanget de enkelte tennisstjerners særegne bevægelser på fornem vis. Særligt Sampras´ måde at svinge ketcheren fra side til side, og Agassi, der står foroverbøjet og er dybt koncentreret, når de venter på modstanderens serv, ser meget overbevisende ud. Det samme gælder generelt for damerne og jo, Kournikova’s sportsdress sidder temmelig stramt, og hun har taget den korte nederdel på til lejligheden. De forskellige baner, det være sig grus, græs og hard-court ser pæne ud, om end Wimbledon’s ellers velplejede og -trimmede græsbaner ser lidt army-grønne og tørstige ud i SCT-PT, og i visse replay situationer har bolden fået en lidt for mørkegul farve. Så er vi også nede i detaljerne, men de betyder nu engang noget i helhedsoplevelsen.

Ikke helt en klassisker
Smash Court Tennis Pro Tournament når ikke helt Virtua Tennis’ højder, men er bestemt et kvalitetsprodukt. Hvad spillet mangler på det visuelle plan kompenseres der for med et realistisk, omfangsrigt og intenst gameplay, hvor alt kan ske. Spillet har et bredt udvalg af gamemodes, herunder en spændende challenge/practise mode og en udfordrende Tournamant mode, som nok skal holde dig beskæftiget et godt stykke tid. Samtidig har spillet en Exhibition mode, hvor op til fire gamere kan dyste mod hinanden. Så lidt party-game er der også i SCT-PT. Er man til denne sportsgren, er Smash Court Tennis Pro Tournament klart værd at smide grunker efter.