Smugglers Run

Der er mange måder at tjene penge på. Flaskedreng, avisbud og opvasker er nogle af de knap så fede stillinger, men hvad med smugler? Det må der da være penge i... og underholdning!

Et af de første PS2 spil
Smugglers Run er et af de første spil til Playstation 2, det udkommer herhjemme på Launch Day d.24 november, og er en blanding af et racerspil og bundrådden smuglerhandel med 150 kilometer i timen. Målet med spillet er at transportere smuglervarer igennem landskaberne, uden at politiet eller den rivaliserende smuglerbande får stoppet dig. Simpelt ikke?

Historien i spillet er ikke specielt dyb, og har kun det formål at trække en tynd rød tråd igennem det væld af simple missioner, der er. Og målet er let nok: Saml smuglervarene op ved det grønne røgsignal, og aflever dem igen ved det røde røgsignal. Herefter går turen så videre til det næste grønne røgsignal. Men selvfølgelig er der mere i spillet end det, for ud over at du er under tidspres, skal du også forcere et landskab, der nærmest er skabt til at være i vejen og selvfølgelig de obligatoriske bondske grænsevagter i deres sort/hvide pickup trucks.

Jeg syntes bedst om åbne vidder...
Noget af det absolut fedeste ved Smugglers Run, er de enorme baner der er i spillet. Hver af banerne er cirka 20 kvadratkilometer stor og tillader, at du kører frit rundt i landskabet som du vil, hvad enten du spiller kampagnen igennem eller bare tager på en joyride. Underholdsværdien er høj, når man med en kasse smuglersprut på ladet flyver ud over en skrænt efterfulgt af pansere med sirenerne kørende på højtryk. Desværre er der kun 3 landskaber i spillet og efter nogle timers spil er man nok så bekendt med de 60 kvadratkilometer baner i skov, ørken og sne.

Grupperæs
Smugglers Run understøtter multiplayer for 2 personer, hvor man kan køre imod hinanden, enten med hvert sit hold af computerstyrede biler, 1 on 1 joyrides eller bare Free for all smuglerræs. Desværre er det knap så underholdende som Single Player delen af to grunde: For det første bliver er spillet uoverskueligt, da skærmen deles op i splitscreen, og bliver alt for lille til, at det kan lade sig gøre at få noget ordentligt ud af det. Banerne er så bakkede at man hurtigt mister overblikket og retningssansen, og det er ærligt talt synd, da multiplayer normalt er den bedste hyggespreder, når man nu har en konsol.
For det andet mangler der den adrenalinpumpende hurtighed, som spillet har i Single Player. Det giver slet ikke det samme sus i maven at fræse igennem en flok dådyr og ud over kanten på en bakke, som man fik i Single Player, og det er igen fordi at den delte skærm slet ikke kan yde spillet retfærdighed på det punkt.

En flot smugler
Der er ikke sparet på detaljerne i Smugglers Run, de bakkede landskaber er oversåede med huse, vejskilte, buske, græssende dådyr og små glade mennesker, der smilende flyver over køleren, når man suser ind i dem i høj fart. De 6 forskellige biler med de i alt 8 forskellige skins/paintjobs er kanon detaljerede, og ved sammenstød og hårde landinger splittes bilen ad og karosseriet fjernes mere og mere af de nådesløse påkørsler.

Selve lydsiden er lidt svag. Stemmen der briefer dig under og imellem missionerne er lidt for grumset og irriterende at høre på og gør det træls at skulle sidde og køre den korte tekstbriefing igennem. Desværre er det den selvsamme stemme, der som det eneste kæder gameplay og historie sammen, så det er desværre et onde man må leve med.

Det endelige bud
Smugglers Run starter som en rigtig god ide, men havner til sidst i den dybe ende af det store karakterbadekar, hvor det slet ikke kan bunde. For i sidste ende er det lidt af en skuffelse, hvis man absolut skal kalde en skovl for en skovl og en kardanaksel for en kardanaksel. Den gode grafik og de flotte baner følges op af et hurtigt og ganske underholdende gameplay i Single Player, men desværre taber spillet helt pusten, når 2 spillere forsøger sig i Split Screen Mode.