Sniper Ghost Warrior Contracts

Siden 2008 er der kommet fem Sniper-spil. Personligt har jeg lidt følt at de kom med jævne mellemrum, dog uden at det har taget verdenen med storm, de har bare været der. Nu er det igen blevet tid til et indslag i serien, Sniper Ghost Warrior Contracts, som spillet hedder, og den store opgave er så at hive spillet ud af middelmådighedens dyng, og gøre sig bemærket. Det kan spilles på PC, Xbox One og Playstation 4. Jeg har anmeldt spillet på PC. Spillet er udviklet af CI Games, som også står bag dets udgivelse.

Det er et eller andet fascinerende ved at påtage sig rollen som en snigskytte, og skyde fjender på lang afstand. Ofte benyttes det at være træfsikker på afstand som en slags belønning i spil. For eksempel får man et "critical hit" i Borderlands, eller i Mass Effect bliver man belønnet med en grusom animation, hvis man rammer folk i hovedet. Det er meget tilfredsstillende. Derfor har Sniper-serien altid fascineret mig. Jeg har ikke spillet alle spil i serien, men jeg har prøvet dem med jævne mellemrum, når lysten har indmeldt sig. Det har den så nu, så lad os snakke om Sniper Ghost Warrior Contracts.

Lad os starte med historien, som dog egentlig ikke er spillets fokus, men den er der. Sniper Ghost Warrior Contracts foregår i en virkelighed, hvor Sibirien har løsrevet sig fra Rusland, fordi man mente at russerne udnyttede Sibiriens råstoffer, men behandlede folket dårligt. Efter denne løsrivelse startede der hurtigt en magtkamp i landet, da dets nye leder viste sig at være en korrupt, diktatorlignede person, som hurtigt blev upopulær, hvilket førte til en modstandsbevægelse, som ville have ham afsat. Denne har så hyret spillets hovedperson til at hjælpe til med dette mål. Spillets historie udfolder sig så igennem lydbaserede samtaler, og ved at dræbe de folk man får besked på. Det er ikke Shakespeare det her, og historien fungerer egentlig bare som motivation, for at se hvad der er omkring det næste hjørne. Udvikleren CI Games kunne sagtens have blevet lagt flere kræfter i spillets historie, men den er der bare og det er også okay. Vi husker vist alle det sidste kapitel, hvor udvikleren forsøgte sig med en mere dedikeret historie, og det... fungerede bare ikke. Nej, spillets virkelige stjerne er gameplayet, og de fem kæmpe områder som det foregår i.

Sniper Ghost Warrior Contract foregår som nævnt i Sibirien, og har en semiåben verden. Jeg skriver "semi", fordi de fem områder ikke er forbundet med hinanden. Den første bane man oplever er en iskold, bjergrig sag, hvor man føler den iskolde vind pive om ørerne på en. Man lægger hurtigt mærke til, at det er meget nemt at komme højt op i terrænet, så man har en klar og overskuelig udsigt over de fire til fem baser, som er på det store kort. Her skal man så bedømme hvad den bedste fremgangmetode er. Man er udstyret med en underlig, kantet maske, som kan mere end man umiddelbart skulle tro. Den har nemlig bruges som kikkert, hvorefter man kan markere alle de fjender man har lyst til. Når de er markerede kan man altid se dem som ikoner på kortet, eller på ens radar. Derfor er det en dum ide ikke at rekognoscere inden man begiver sig i gang med at udrydde fjenderne. Man får nemlig også information om hvor, langt fjenderne er væk, hvilket er vigtigt for at ramme med den enorme snigskytteriffel, som man er udstyret med. Det er ret fedt, at man på den måde skal tænke sig om, inden man forsøger at opnå ens mål, for god forberedelse fører tit til succes.

Når man så har afluret de ofte meget travle lejre, som fjenderne styrer med hård hånd, så er det tid til at angribe. Som nævnt er man udstyret med en snigskytteriffel, som næsten er større end en selv. Det er her spillet virkelig brillerer, for det er ufatteligt fedt at lande det ene succesfulde skud efter det andet. Her skal man tænke på afstand, som riflen kan indstilles efter. Man skal også medregne vinden, og hvordan ens kugle vil flyve, hvilket indikeres af en bue, som ens maske laver for en. Det tog mig ikke længe, før jeg kunne ramme fjenderne der hvor det gjorde mest ondt på flere hundrede meters afstand. Spillet glorificerer et træfsikkert skud med at spillet går i slowmotion, og man ser kuglen flyve mod sit mål, hvorefter man følger kuglens vej, og i sidste ende dets møde med offerets hoved. Det er vildt tilfredsstillende, for når denne sekvens afspilles, ved man, at man har ramt. Det giver en vældig tilfredsstillelse, men heldigvis er det ikke sådan ved alle der bliver ramt, hvilket nok ville blive trættende, så spillet bruger denne detalje sparsomt, men med stor effekt.

Man kan med snuhed tage mange af basens soldater ud af spillet, men man bliver på et tidspunkt nødt til at snige sig ind i basen, for at ordne de sidste soldater, eller for at komme tæt på ens mål. Her er man udstyret med en pistol og et maskingevær, som ikke er lyddæmpede, hvilket ikke helt giver mening, for det er ens snigskytteriffel nemlig. Derfor er det ret svært at bevæge sig ind i basen uset, efter man har skudt dem man kunne med riflen. Dette gjorde at jeg mere eller mindre altid fik alarmerne til at ringe i baserne, når denne fase ankom. Heldigvis kan man uskadeliggøre vagterne ved at snige sig ind på dem bagfra. Her kan man vælge at dræbe dem, eller afhøre dem, hvorefter de fortæller hvor deres kollager befinder sig i basen, så de bliver markerede på ens radar. Det giver en masse muligheder, for at angribe ens objektiver på mange måder, hvilket jeg elskede. Der er nemlig mange mål, hvor nogle er svære, og nogle er ganske lette. Der er selvfølgelig de mål, som fører historien videre, men der er også mål som eksempelvis giver dig opgaven om at skyde fem overvågningskameraer, eller eliminere fem specifikke fjender. Hvordan man gennemfører disse mål er helt op til en selv. Man bliver så belønnet med penge, og diverse andre valutaer, som man kan købe nyt udstyr for, som passer til den måde man vil angribe missionerne på. Man kan, for eksempel, få projektiler til riflen som larmer, og lokker fjenderne væk fra deres position, eller man kan købe gasgranater. Der er mange muligheder, hvilket er super fedt, og det ligger også op til eksperimentering, hvilket jeg elsker.

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at der også er et evnetræ, hvor man kan gøre sin maske bedre, så den for eksempel selv markerer fjender, som er indenfor 25 meters afstand, eller man kan opfange radiosamtaler imellem fjenderne. Så mulighederne er mange og variererede. Skal jeg kritisere noget ved spillet, er det at det godt kan føles lidt ensformigt, at man skal rekognoscere på denne måde hver gang. Heldigvis er der også bygninger man skal ind i, og senere områder er også varierede og anderledes, hvilket hjælper på ensformigheden.

Så Sniper Ghost Warrior Contract har været en spændende oplevelse, og jeg har virkelig hygget mig med spillet. Man kan godt mærke at CI Games ikke har det største budget til spillet, men de rammer en niche målgruppe, som vil elske spillet. Det ser godt ud, og lyden er som den skal være, så jeg kan kun varmt anbefale Sniper Ghost Warrior Contract. Det skal dog siges, at jeg oplevede et par fejl i spillet, men ikke noget der ødelagde oplevelsen.