General Mahmoud er lederen af NAPF og en rigtig slem karl. Han har mobiliseret en stor hær, har masser af våben og bruger fæl retorik mod alle i nærheden. Heldigvis ser det ikke slemt ud længere. Hæren er ved at falde fra hinanden og han har nu været på flugt i et stykke tid.
Vi, det vil sige mig og mine tre soldaterkammerater, er dog lige i hælene på ham. Ifølge et kort, som vi har fundet, gemmer Mahmoud sig i en nærliggende landsby. Langsomt sniger vi os mod den. En enlig soldat slentrer afslappet af sted. En salve fra mit maskingevær forvandler hans tørklædebeklædte hoved til en rød sky af diverse kropsvæsker, vævstyper og knoglestumper. Desværre hører en anden soldat skuddet, og slår straks alarm.
Jeg giver med en simpel håndbevægelse mine kammerater tilladelse til at skyde. En række hurtige manøvrer udrydder hurtigt og effektivt soldaterne. Nu mangler bare den kære Mahmoud. Vi afdækker en lem i jorden. Jeg smiler over ligheden mellem den nuværende situation og tilfangetagelsen af en anden diktator for år tilbage. Et skægget ansigt stikker hovedet op. Han bliver lagt i håndjern. Missionen er klaret. Ja, verdenssituationen er af en meget skrøbelig karakter, og hvis det ikke var for gutterne i SOCOM, ville det hele sikkert se endnu værre ud.
Som altid tager man kontrollen over et hold af soldater, der kan dirigeres rundt efter forgodtbefindende. De er ret nyttige, for man står tit overfor en overvældende modstand i form af tanks, jeeps og masser af soldater. Det er vel kun fair at man har tre hårdhudede soldater ved hånden, ikke?
Disse tre soldater kan kontrolleres via en menu eller via USB-headsettet. Begge dele fungerer glimrende, selvom man skal acceptere at det er en smule pinligt at udbryde: "Able, Move to Crosshair! Fire at Will!" Som regel kan man regne med at soldaterne gør hvad man vil, men den kunstige intelligens er ikke helt så kvik som den kunne have været. Resultatet er soldater, der ikke kan komme forbi en jeep eller vader rundt om et hus i stedet for gennem det. De lejligheder er til at acceptere, værre er det når soldater ikke vil forlade eller hoppe ombord på fartøjer. Lige meget hvor meget man bander af dem, det hjælper bare ikke.
Ens modstandere er heller ikke for kvikke. De lægger ikke altid mærke til beskydning eller er fuldstændigt uvidende om at deres kollegaer dør. En funktion, der sikkert vil tiltale alle med en smule krudt i blodet, er valgfriheden ved udstyr. Våbnene kan udstyres med kikkertsigte, laserpointer, lyddæmpere og andet guf. Således behøver man aldrig at fedte med lettere upassende våben, så længe man holder øje med vægten på det grej, man slæber i marken.
Intelligensen mangler derimod ikke, hvis man vælger at tage SOCOM 3 online. Her møder man meget hurtigt nogle rigtige hajer der uden problemer sender én i døden. Her er samarbejde alfa og omega, idet man ikke kommer langt som enlig ræv. Desuden kommer man også så dejlig tæt på andre. Man kan være heldig at få betvivlet både herkomst, ens mors moral og ens seksuelle orientering, bare i løbet af et par spil. Man støder altid på idioter, men det rokker ikke ved at SOCOM 3 er en af de bedste onlineoplevelser på PlayStation 2.
SOCOM 3: U.S. Navy SEALs er god underholdning med forskellige nye manøvrer og funktioner, der nok skal sprede glæde. Det absolut mest underholdende er onlinedelen, som sagtens kan komme til at sluge timer, eftersom der er mange forskellige spilformer.