Som det er lige nu er Prologue: Go Wayback! ikke anbefalelsesværdigt

For nylig fik vi adgang til en slags teknisk test af PUBG-skaberens kommende survival-spil, Prologue: Go Wayback! Lige nu er det gratis for enhver der spørger efter en kode via Discord, men hvordan planerne for egentlig distribution er ved vi faktisk ikke. Vi kan kun, for nu, udtale os om spillet som det ser ud lige nu, både som enkeltstående spiloplevelse, og som demonstration af den landskabsteknologi som studiet ønsker at fremvise.

"Potentiale", det er sådan et ord, jeg bruger lidt for tit, når jeg skal kigge på der enten ikke er ude endnu, eller er det via Early Access. Du ved, den slags spil, hvor du godt kan se, at der kunne være noget her, men hvor du også skal hakke dig igennem fejl, mangler og halvbagte ideer for bare at finde kernen af et spil. Det er også præcis den følelse, jeg sidder med efter at have spillet Prologue: Go Wayback! - det nyeste skud på stammen fra udviklerne bag PlayerUnknown's Battlegrounds, ja dem med PUBG. Og her må jeg bare sige, at selvom dette kun er teknisk test for nu, så er der godt nok lang vej igen.

Lad os lige tage den fra starten. Når du booter Go Wayback op, bliver du mødt af en skærm, der basically siger: "Hey, det her er en tech-demo!" Og det kan man godt mærke. Spillet præsenterer sig selv som et forsøg på at vise deres nye system til tilfældigt genererede verdener frem, lidt som Minecraft, bare pakket ind i realistisk grafik og en mere alvorlig stemning. Det lyder jo fedt nok på papiret, og det må jeg også give dem: den teknologi, der driver Go Wayback, er faktisk ret imponerende. Når du starter spillet, loader det styk for styk en ny verden, komplet med sit eget seed, som danner grundlaget for det terræn og de omgivelser, du bliver sluppet løs i. Og det ser egentlig flot ud. Altså, når lyset rammer trætoppene rigtigt og vinden får græsset til at svaje, så kan det faktisk noget.

Så allerede nu; som teknisk demonstration af en bestemt form for teknologi? Yes sir, men som et spil, der gerne skulle have underholdningsværdi, struktur og ja... noget at lave? Her må vi starte med et stort tykt "men" Der er ikke rigtig noget at lave i den verden endnu. Spillet fortæller dig, at du skal fra punkt A til punkt B på kortet, og det er det. Ingen baggrundshistorie. Ingen karakterer. Ingen fjender. Ikke engang dyr. Det er bare dig, dit kort, dit kompas og den evige kamp mod sult og kulde. Jeg brugte den første halve time på at rode igennem det forladte hus, jeg startede i. Jeg fandt en gryde, nogle kartofler, lidt svampe, og så brugte jeg et kvarter på at prøve at koge kartoflerne. Det lykkedes aldrig, fordi interfacet er en omgang rod, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg kombinerede tingene. Jeg prøvede at bruge vandhanen. Niks. Prøvede at putte gryden på komfuret. Nope. Så endte jeg med at kaste hele lortet på gulvet og gå ud i regnen på tom mave.

Og det er lidt det, der beskriver Go Wayback bedst: det føles ufærdigt. Ikke bare på den måde, som denne slags spil der tilsyneladende er ved at være klar til en Early Access-lancering plejer at være det. Nej, det her føles mere som et eksperiment. Jeg fandt ud af, at man kan åbne skabe og døre med E-tasten og bruge musen til at interagere med objekter, men resten måtte jeg gætte mig til. Ingen tutorial. Ingen instruktion. Det er ren trial and error.

Så man vandrer ud i landskabet. Der er flotte skove, snedækkede bjerge, åbne sletter og dybe dale, og det hele er inddelt i det, de kalder biomes. Men de skifter lidt for hurtigt. Altså, det ene øjeblik vader du i grantræer og mos, og to minutter senere står du midt i en tundra. Det hele føles lidt... klippet sammen. Og ja, det er smukt på en måde, men det er også tomt. Helt tomt. Som i der er ikke én levende sjæl i hele den her verden, og det begynder altså at føles ret ensomt.

Jeg vil ikke lyve. Jeg begyndte faktisk at blive en lille smule småskør efter en times tid. Man samler svampe, prøver at finde læ, tænder bål (hvis man kan regne ud hvordan), og forsøger at holde sin karakter i live. Men når der ikke er nogen fjender, ingen dyr, ingen trusler og heller ikke nogen reelle belønninger, så begynder man at spørge sig selv: "Hvorfor gør jeg det her?"
De få hytter og bygninger, man støder på, er spændende ved første øjekast, især når man går rundt med lommelygte og lyser op i mørket. Man får en følelse af, at noget kunne have været her. Men der er bare ikke noget. Det er som at finde kulisserne til et horror-spil, hvor monstre og historie aldrig blev implementeret. Musik er der heller ikke. Kun vind i trætoppene og lyden af regn. Og det kan jo være atmosfærisk, hvis altså atmosfæren havde noget indhold.

Og jo, spillet har potentiale. Det mærker man. Der er nogle spændende ideer omkring vejrsystemet, hvor regn gør det sværere at bevæge sig, og kulde sætter ind, hvis man ikke finder læ. Det fungerer nogenlunde. Men det er alt for svært at komme i gang, fordi interfacet og systemerne ikke hjælper dig. Menusystemet minder mig lidt om det, man ser i PUBG, og det er ikke en kompliment. Det hele virker klodset, og det hæmmer oplevelsen gevaldigt.

Jeg forstår godt, at udviklerne vil vise teknologien frem, og det er også fedt at se en realistisk survival-verden, der er 100% tilfældigt genereret. Men så burde man måske også vente med at kalde det et spil, indtil der er mere spil i det. Lige nu føles det som en skitse. En prototype. Et hint af noget, der måske, måske, kan blive til noget, hvis de holder fast og bygger videre.
Spillet er flot grafisk, men det kører som en gammel trabant i det tidligere Sovjet. Der er meget grafisk lir at slå til i Prologue, men det kører forfærdeligt. Min frame-rate hoppede og dansede mellem 60 og negativ, indtil jeg slog frame-genration til. Så kørte det pænere. Dog uden at det på noget tidspunkt føltes helt i skabet. Spillet virker simpelthen ikke optimeret endnu, hvilket er meget passende til spillets generelle tilstand. Det her er rough sønnike!

Men indtil da? Nej. Det her er ikke værd at spille endnu, end ikke som tech-demo via en gratis nøgle udleveret af studiet selv. Det har potentiale, ja, men jeg skal ærligt indrømme, at det er længe siden, jeg har været så lidt underholdt af et spil, som jeg samtidig kan se så meget fremtid i. Underligt paradoks, men sådan er det. Så hvis du er ekstremt nysgerrig, så opsøg en nøgle via Discord, ellers: Vent. Og hold øje med det. For hvis udviklerne får tilført det rigtige indhold, og det gør de måske, så kan det her gå hen og blive en rigtig spændende oplevelse.