Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sonic Adventure 2 Battle

Sonic Adventure 2: Battle

Sega ændrer et par ting her og der, og sender maskotten ud på Nintendo's format.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Spillet har allerede hærget den gamle Dreamcast, men i forbindelse med udgivelsen af både gammelt og nyt materiale på diverse konsoller, har Sega sendt deres ikon forbi GameCube i spillet Sonic Adventure 2: Battle. Nu gør titlen, som den første, brug af Nintendo’s annoncerede link forbindelse mellem GameCube og Game Boy Advance, noget der gav denne anmelder en mulighed for at prøve det af, da jeg også havde æren af at anmelde dette spil for et stykke tid siden. Nu vil den opmærksomme læser måske sige, at det er helt fint, men hvad er egentlig forskellen på de to versioner og hvad får jeg egentlig får pengene?. Svarene er uendelig lille og meget lidt - og det er synd.

HQ

Der mangler ændringer
For det første udkom originalen for mere end et år siden, dette har givet udvikleren masser af tid til at rode med nogle af de problemer som denne havde - der i blandt et virkelig elendigt kamera. Det har de desværre ikke rettet. Derfor vil du stadig falde ud af skærmen, miste liv på ikke at kunne se hvor du skal hen, og nogle gange blive forfærdelig irriteret på spillet sådan generelt. Der er også steder, hvor spillet rent faktisk lider af pop-up, noget der får de ekspansive verdener til at blegne ind i mellem. Musikken skal du også stadig døje med. Tynd japansk techno rock og platte hiphop toner fylder hurtigt rummet, og der tilskyndes på det strengeste, at man kun benytter sig af lydeffekterne eller helt skruer ned for lyden. Dermed slipper du også for den manglende lip-sync, noget der ligeledes var et problem i originalen.

Til gengæld så er spillet nu en smule anderledes i forhold til originalen. Sonic Team har erstattet den tidligere gamer model med en såkaldt Hero side og en Dark side. I Hero delen spiller du Sonic, Tails og røde Knuckles, mens Dark delen har Shadow, Robotnik og Rogue. På den måde præsenteres du for forskellige dele af historien, og dermed bliver det hele lidt sjovere at spille. Problemet for mig, kommer ligesom det gjorde med originalen i at man skal spille alle de forskellige karakterer og deres mange anderledes baner. Mens Sonic og Shadow (den onde Sonic) har baner der ligger meget op af det vi kender det lille blå pindsvin for, nemlig fart, så er bl.a. Tails og Dr. Robotnik virkelig uinspirerende. Det er nærmest søvndyssende at få styringen over disse, efter at, med næsten super sonisk fart, at have spillet nogle overdådige baner.

Du er da ny her ikk’?
De nye ting, er muligheden for at forbinde din Game Boy Advance med din GameCube, og derved udnytte Chao featuren, lidt på samme måde som man kunne i originalen. Denne del er stort set det samme, hvor de små nuttede Chao dyr skal plejes og passes, så de kan deltage i et ræs, og i Battle udgaven også i en Karate turnering. Ved at bruge dit Game Boy spil, kan du her i mini-spillene få flere points i to forskellige spil, og med disse kan du igen sætte dine Chaos bedre op og måske endda købe ting på det sorte marked. Featuren er på ingen måde fornyede, og Nintendo har stadig til gode, at vise os et spil, der tager brug af denne unikke feature på en velfungerende måde.

Battle undertitlen kommer i form af nogle 2.player spil, hvor du kan spille mod en ven i splitscreen, men det er ærligt talt ikke det store at skrive hjem om. Det hele er begrænset til bl.a. Racing og Treasure Hunting - der i blandt Kart Racing. Men tro mig, det er virkelig ikke det Sonic Adventure 2: Battle kan sælges på.

Dette er en annonce:

Det virker da fint
Derfor er denne seneste genudgivelse også mest for dem, der ikke fik oplevet Dreamcast udgaven, og som kan leve med en del mangler og fejl. Ligesom med andre konverteringer som bl.a. Dave Mirra Freestyle BMX og Crazy Taxi, er der nemlig tale om spil der ganske vist virker, men som på ingen måde tager fordel af GameCubens åbenlyse fordele, og derfor fremstår knap så interessant. Skulle du alligevel investere i Sonic Adventure 2: Battle så får du et hæsblæsende platform spil der ligner sin DC fætter, og som i øjeblikket er det eneste der har en link option med Game Boy Advance. Men er det nok til at hive pengene op af foret?.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
En super høj fart og nogle gode baner. Specielt med Sonic.
-
Det er stadig en konvetering med samme fejl og mangler som originalen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold