Sonic Adventure DX Director’s Cut

Sonic Adventure er et spil, der udkom sammen med Sega’s Dreamcast maskine for fire år siden. Nu har du muligheden for at prøve spillet til din GameCube, dog i en opdateret og udvidet version. I Sonic Adventure DX Director’s Cut (SA) skal du styre Sonic, Sega’s gamle modstykke til Mario, i en række missioner. Du skal stoppe den onde Dr. Robotnik der, som sædvanligt, er ude på at overtage verden, denne gang ved hjælp af de såkaldte Chaos Emeralds. Sonic skal dog ikke klare det alene, du får også mulighed for at bruge fem af Sonic’s venner og fjender, bl.a. Tails og Knuckles i en række baner.

Gameplayet er rimelig standard 3D platform action. Det specielle ved netop dette 3D platforms spil er dog farten. Sonic kan opnå en imponerende hastighed. Det er dog også et af problemerne, da mange af Sonics baner kan føles som om du kører af sted på en fastlagt rute. Du tager et tilløb, opnår den fart du skal have og løber ind i et stort loop, hvorefter Sonic mere eller mindre automatisk løber igennem en stor del af banen. Man føler ikke at man selv har den store indflydelse når først farten bliver sat lidt i vejret. Jo, det imponerer første gang man ser det, men det bliver hurtigt ensformigt. Spillet lider også lidt af slowdown visse steder, f.eks. i de situationer hvor farten er meget høj. Det er egentlig uacceptabelt i alle spil, men især i et fire år gammelt spil der nu afvikles på en væsentlig stærkere maskine. Det virker meget sjusket at den slags ting ikke er ordnet.

Udover diverse loops møder du også nogle fjender, der skal bekæmpes og nogle platforme der skal hopper imellem. Begge dele kan dog hurtigt blive enormt frustrerende, da kameraet opfører sig som om programmøren var fuld den dag, de lavede det. Du bliver konstant udsat for kamera vinkler der er sat så du lige præcis ikke kan se hvad der foregår. På et tidspunkt begynder man at få den mistanke, at det er gjort med vilje for at øge den ikke særlig imponerende sværhedsgrad. Du har en vis kontrol over, hvordan kameraet skal vende, men det går langsomt når du skal justere det, noget de færreste vil have tålmodighed til hver gang man skal lave et bare nogenlunde præcist hop.

Du kan, som nævnt, også bruge andre figurer end Sonic. Problemet her er bare, at Sonic faktisk er den sjoveste af figurerne. Det virker lidt som en afbrydelse af det egentlige gameplay, når man skal bruge en af de andre figurer. Der er da visse af deres baner der har et vist appeal, men generelt sidder man bare og venter på at få lov til at spille som Sonic igen. Kontrollen er nogenlunde den samme for alle figurer, dog med visse specielle angreb og moves ved hver figur. Det fungerer fint med et GameCube joypad, men de sære kameravinkler skal nok få bugt med enhver følelse af kontrol du har inden længe. Det hjælper heller ikke, at din figur har en tendens til at sidde fast hvis du kommer får tæt på visse vægge eller hjørner i banerne. Pludselig sidder man fast, mens ens figur begynder at ryste voldsomt.

Grafisk er der sket et par forbedringer, dog er de så få at man kunne forledes til at tro, at man sad med Dreamcast versionen af spillet. Det var ganske imponerende dengang, men nu ser det noget kantet ud. Der er også en drastisk mangel på detaljer mange steder i de mere rolige baner, men i de hurtigere baner ser det stadigvæk godt ud, da man ikke har tid til at kigge for meget på detaljer og den slags. Visse effekter har fået en overhaling, vandet ser ganske godt ud nogle steder, mens visse områder har fået nye lyseffekter. Hvorfor de har valgt kun at opdatere visse elementer af grafikken vides ikke, men det giver et meget ujævnt indtryk. Man vil ikke kunne se forskellene hvis man ikke ved de er der, eller har spillet Dreamcast udgaven sygeligt meget.

Lydmæssigt er spillet udmærket, men på ingen måde noget særligt. Underlægnings musikken er meget typisk, dog kunne jeg sagtens have undværet den meget kiksede popsang der kører i nogle af menuerne. De generelle lydeffekter fungerer fint, dog er noget af talen i spillet langt fra imponerende. Der skulle man nok lige have sat et lidt større budget af til nogle ordentlige voice actors. SA indeholder også et lille mini-game, hvor man kan opfostre et lille væsen kaldet et Chao pet. Du kan altså spille et nærmest Pokemon inspireret spil, hvis du skulle blive træt af at rende rundt med Sonic og de andre. Nogle vil aldrig spille det mere end fem minutter, mens andre vil spillet det mere end selve spillet. Det er spørgsmål om temperament, dog kan det aldrig skade at have muligheden.

Det var så Sonic Adventure, men nu er det her jo Sonic Adventure DX Director’s Cut. Hvad gemmer der sig så bag den titel? Udover de allerede nævnte tvivlsomme grafiske opdateringer kan du, ved af finde Sonic Emblems i banerne, få adgang til de gamle Game Gear spil. Fint nok, dog er ingen af spillene videre ophidsende, og de lider også af slowdown visse steder. I spillet er også en opdateret adventure mode, hvor du kan gå rundt i byen og løse diverse missioner. Det har dog langt fra den appeal som det egentlige spil har. Der er ikke den samme fornemmelse af fart og action, det eneste der ellers gør spillet bare nogenlunde spilbart.

Opdateringerne langt fra imponerende. Hvis du allerede har prøvet spillet på din Dreamcast er der ikke noget nyt her, der gør spillet pengene værd. Hvis du overvejer at købe spillet uden at have spillet originalen kan jeg kun råde dig til at prøve det først, eller simpelthen at købe Mario Sunshine i stedet. Det er meget morsomt at se Sonic på en Nintendo maskine, men når det morsomme i det har lagt sig, er der ikke meget tilbage.