Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sonic and the Secret Rings

Sonic and the Secret Rings

Sega forsøger at genoplive deres blå maskot på Wii, men det hurtige pindsvin fejler miserabelt. Jesper har pisket sig selv til at gennemspille pindsvinets seneste...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Sonic, det blå og ekstremt kække pindsvin, har haft modvind lige siden hans 3D-debut på Dreamcast. Stiv kuling er måske en bedre beskrivelse. Nærmest parallelt med Sega's exit på konsolmarkedet, har kvaliteten af Sonic's spil faldet drastisk, og trods konstante løfter om en bedre fremtid for den blå maskot, har Sega og deres Sonic Team endnu ikke kunnet levere varen.

Da jeg så Sonic and the Secret Rings på sidste års E3, blev der dog atter pustet liv i mit håb. Det var uden tvivl en af de mest attraktive titler, hjulpet godt på vej af en lækker grafisk front og lynhurtigt, smertefrit gameplay. Næsten det samme kan siges om den endelige version af spillet. Det er uden tvivl et af de flotteste Wii-spil hidtil, takket være omfattende landskaber og simple, men pæne karakterer. Det er et hold, der har kendt konsollens begrænsninger og udnyttet den næsten perfekt.

Gameplayet er ligeledes stadig lynhurtigt, men den smertefrie del må man desværre konkludere udebliver. Sonic and the Secret Rings er lavet efter en old school-strategi - ja, nærmest det gamle 2D Sonic i en 3D-verden. Vejen styres nemlig helt automatisk, så man skal hverken koncentrere sig om retning (som regel) eller kamera. Derimod skal man styre hastigheden, hoppe på de rigtige tidspunkter og justere sig fra side til side på vejens bredde.

Herudover tilføjes der igennem spillet en lang række muligheder, som fremadrettede angreb i luften, mulighed for slow-motion eller super-hastighed og andre, mindre fordele. Disse opnås ved at klare baner, få point og derved stige i level. Her skal man så vælge muligheder til og fra, ved at distribuere et antal point over de forskellige specielle bevægelser eller muligheder.

Dette er en annonce:

Egentlig et ret godt og meget passende koncept for Sonic. En formular, jeg troede og håbede endelig kunne bringe den klassiske Sonic-formular ind i 3D-universet. Men Sonic Team har atter skudt efter solen og kun ramt månen, for Sonic and the Secret Rings plages traditionen tro af grundlæggende og dybt frustrerende fejl.

Man kan passende starte med at kigge på styringen. Du styrer det blå pindsvin ved at holde Wii-moten som et rat, og så ellers dreje fra side til side og tilte den frem eller tilbage. De føromtalte fremadrettede angreb i luften laves derudover ved at puffe Wii-moten frem under et hop; desværre forekommer det alt for ofte, at ens bevægelser bare ikke opfanges korrekt. Man kan løbe frem, selvom man vil tilbage, ikke lave sit ønskede angreb eller ikke bevæge sig nok til siden. Når man samtidig benytter en hastighed, der nogle gange kan få selv Wilson Kipketer til at hive efter vejret, så bliver det bestemt ikke lettere at leve med.

Tilføj derudover et kamera, som ikke altid kan formå at indtage optimale positioner. Hvis du skal angribe en fjende, er det eksempelvis uhyre vigtigt at hoppe i god tid for at kunne udføre sit angreb, men når kameraet kun afslører fjenden få sekunder inden sammenstødet, får man ikke den store chance.

Har man brug for en ordentlig udfordring, så giver Sonic and the Secret Rings det så sandelig også. Men det er på en måde, så man efterfølgende kan sidde og overveje, om man egentlig gider forsøge sig igen. For selvom det naturligvis hjælper at lære banen at kende helt ned til fingerspidserne, så spiller tilfældighederne en alt, alt for stor rolle.

Dette er en annonce:

Samtidig ser vi heller ikke et overflødighedshorn af indhold. Der er syv markant forskellige verdener, hvis man fratrækker den kedelige træningsverden, men disse malkes også fuldstændig igennem spillet. Selvom de alle er relativt store, så finder man i de cirka 15 missioner pr. verden en masse genbrug, og det begynder hurtigt at kunne mærkes. Og når spillets multiplayer udelukkende består af en række halvhjertede mini-spil, så kommer Sonic hurtigt til at havne på hylden.

Sonic and the Secret Rings er dog ikke bundråddent, og jeg gratulerer især Sonic Teams forsøg på at indføre old school-stilen i en 3D-verden. Der er masser af fart og som en nødvendig følge heraf har de gjort, at spilleren som regel ikke skal styre pindsvinets retning og kameraet, hvilket er dybt nødvendigt, og godt indset. Hvis de så næste gang bare kan indføre en brugbar styring og et kamera, der ikke konstant sætter sig på tværs, kan Sonic måske atter begynde at krydse klinger med de store maskotter igen.

Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
Sonic and the Secret Rings
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
God fart og old-school tilgang. Lækker grafik
-
Elendig styring og manglende kontrol. Irriterende kamera. For meget genbrug
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Red Elf
    Så dårligt er det heller ikke, Det er ikke et for spillere ikke er så vant til en Wii remote, da man hurtigt skal vende, dreje og i det hele taget... 6/10

Relaterede tekster

Sonic and the Secret RingsScore

Sonic and the Secret Rings

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Nielsen

Sega forsøger at genoplive deres blå maskot på Wii, men det hurtige pindsvin fejler miserabelt. Jesper har pisket sig selv til at gennemspille pindsvinets seneste...



Indlæser mere indhold