Sonic Heroes

Der var engang, hvor Sega dominerede konsolmarkedet med først deres Master System og siden deres Mega Drive. På disse maskiner var Sonic the Hedgehog den helt store stjerne. I direkte konkurrence med Nintendos Mario, men dog uden at betræde dennes hjemmebane. Sega valgte nemlig at lade deres maskot drøne rundt i nogle ekstremt hektiske farveladeramte drømmelandskaber. Modsat blikkenslagerens mere tilbagelænede natur kunne pindsvinet fremvise nogle hastigheder, der nærmest gav spilleren åndenød. Loop, zig-zag-forløb og ekstreme hop fløj forbi i et herligt forløb, som gav kriller i maven. Desværre gik overgangen til den tredje dimension ikke så godt, hvilket mest af alt skyldes, at udviklerne gik væk fra de oprindelige dyder, og i stedet bevægede sig ind på action-adventure-fronten. Nu er Sonic imidlertid tilbage - og han er i glimrende form.

Sonic Heroes er baseret på holdarbejde, hvor fire hold af tre deltagere er tilgængelige. Hver af de tre deltagere har deres force, som er henholdsvis råstyrke, hurtighed og flyveegenskab. Ved et enkelt tryk på en knap skifter man leder af gruppen og kan nu benytte vedkommendes særlige egenskab. Uhyre let at gå til, men giver samtidig lidt dybde til forløbet. De fire hold er umiddelbart ens, og er egentlig bare en smart måde at tilbyde forskellige sværhedsgrader på. Derudover så får man serveret forskellige CG-sekvenser, som bærer den tyndbenede, lille historie. Heldigvis har udviklerne fokuseret på det vigtigste - nemlig gameplayet. Her er de returneret til deres aner og leverer hektisk højspændt spilbarhed, som går over stok og sten.

Kendere og elskere af originalen vil straks føle sig hjemme. Tempoet er fra første åndedræt skruet helt i vejret, og farverige landskaber strømmer forbi i et pløre, mens man zoomer gennem de opfindsomme baner. 360 graders kæmpeloop, ekstreme hårnålesving og eksplosive trampoliner venter på at føre én dybere ind i dette morsomme skue. Det er bestemt ikke for sarte sjæle, eller folk, der lider af epileptiske anfald. Overvejelserne bliver hurtigt smidt på bagsædet, mens smilet breder sig simultant med, at speederen trykkes i bund. Ofte har man følelsen af slet ikke at være i kontrol, og pulsen pumper opad, mens man desperat forsøger bare at hænge på. Desværre varer disse adrenalinsus ikke ved, og tempoet bliver fra tid til anden skruet ned. Her skal man eksempelvis kæmpe mod sporadiske fjender eller finde en måde, hvorpå man kan komme videre på banen. Disse sekvenser er helt klart spillets største svaghed, og beviser om noget, at det har været en god idé at bevæge sig væk fra Sonic Adventures-konceptet.

Med tempoet i højsædet er det dog, at Sonic Heroes virkeligt skinner. Banernes udformning er tilpas tosset, til at det er ekstremt hektisk - men samtidigt så godt skruet sammen, at man aldrig helt mister overblikket. Her bliver kameraet aldrig rigtigt en fjende, men holder forløbet kørende i 60 flydende frames i sekundet. Af og til zoomer kameraet dog ud - eksempelvis når man bevæger sig ind i loops. Her kan man let miste orienteringen og flyve ud i intetheden. De største problemer fremkommer dog, når tempoet er skruet ned. Her bliver det stationære kamera hurtigt en modstander, og kombineret med nogle seriøse clipping-problemer så hjælper det ikke i disse sekvenser. Dertil kan et højt tempo kombineret med en ekstra dimension ikke undgå at give lidt problemer. Dette kommer især til udtryk, når man skal samle det utal af ringe op, som ligger på banerne. Det er ikke sjældent, at man skal stoppe op og gå tilbage for at samle dem op - og det er ligesom ikke det, der er meningen.

Sonic Heroes spiller utroligt meget på fortiden, hvilket både kan ses og høres. Banerne er variationer af originalen, og de mange gensyn varmer éns nostalgiske hjerte. Hastigheden er god, farverne glimrende og omgivelserne varierede. Desværre kan det godt se noget groft ud i udformningen, hvis man stopper op og kigger lidt efter. Men når musikken spiller, og vinden stryger gennem piggene er der ingen ko på isen. Lydsiden er ligeledes et sammensurium af gamle kendinge - både når det gælder musikken som effekterne. Kvaliteten er naturligvis optimeret, og helheden fungerer upåklageligt. Dog kunne figurerne godt have fået nogle flere kommentarer - det bliver hurtigt utåleligt at høre de samme fire dialogstumper gentaget i det uendelige. Sonic Heroes er et velfungerende vindue til en af fortidens vidundere. Det er lidt kort, men man morer sig glimrende undervejs.