Soul Calibur II

Det første Soul Calibur blæste et måbende Dreamcast publikum omkuld med den lækre kontrol og den ypperlige grafiske kant. I et cirkulerende animeret freakshow blev man vidne til højeksplosive kampe afholdt i en yppig konstant hastighed. Slag, spark og dødbringende combos faldt taktfast, mens partikler hvirvlede omkring de kæmpendes lemmer - oplevelsen havde et nærmest æstetisk præg. Nu er det Xbox ejernes tur til at have skuffen hængende i skødet. Soul Calibur er tilbage i en ny afstøbning, der har taget den tekniske opgradering til en ny generation hardware.

Det er svært ikke at blæse en længere fanfare over Soul Calibur IIs ypperligheder. Her er virkeligt kælet for detaljerne, i et ocean af muligheder der belønner såvel kampspilsnovicer som -eksperter. Her er alt hvad det kamplystne hjerte kan begære. Et overflødighedshorn af bevægelser præsenteret i flydende overgange og et heftigt gitter af ting der kan åbnes - konstant spædes sejrens sødme op med nye muligheder. Både defensive og offensive kæmpere vil føle sig hjemme - man finder sig hurtigt til rette i sit eget taktiske miljø. Indlæringskurven giver en blød indfaldsvinkel, hvor nye forbipasserende til genren også vil finde sig til rette. Pædagogisk indføres man i den ædle art det er at annihilere menneskelignende væsner - tålmodigt udføres combos til ære for den beskuende, og modstandere stiller velvilligt op som bankekød. Personligt brugte jeg timer i en egocentrisk verden, hvor jeg finpolerede mine bevægelser.

Det varer dog ikke længe inden det bliver alvor. En historie har gravet sig vej ind i begivenhederne, og i selskab med superlækre CG sekvenser skubbes man ud i en magisk verden. Hele ens styrke skal udgydes i jagten på det ultimative våben - Soul Edge. Unikke figurer står i kø for at blive din forlængede arm. Styrke, agilitet, våben og udholdenhed er kodeord, der skal indprentes og mestres. Alle figurer har en edge og et vidtforgrenet arsenal af kampmæssige dansetrin. Bare det at mestre een enkelt figurs repertoire er en langvarig - men givende - proces, og der er 15 at vælge imellem. Dertil kommer de otte, som gemmer sig under overfladen, ventende på at du lige netop siger det magiske løsen, der befrier dem fra deres programmerede fangeskab.

Soul Calibur II frigives på tværs af alle platforme, hvor alle maskiner er givet deres eksklusive figur. På Xbox er valget - noget overraskende - gået til dæmonjægeren Spawn, hvis overgang fra den tegnede til den animerede verden er gået fremragende. Her serveres kick-ass attitude, mens han overlegent svinger sin økse. Den muskuløse krop afslører en overraskende agilitet, hvor man hurtigt befinder sig i et vidunderland af vel udførte combos. Fælles for de fleste af figurerne er en fængende personlighed, garneret med en variete af spændende bevægelser. De bløde animeringer og de mange bevægelser gør kampene til en fængende oplevelse. Det er lykkedes at udfylde de små marginaler, hvor et spil går over, og bliver en helhedsoplevelse. Man bliver uvilkårligt suget ind i begivenhederne, og overgiver sig til en sirlig mestring af controllerens magi. Time afløser time mens minutiøs planlægning omsættes til ekstravagance i skærmens flimrende skær.

Man serveres en yderst kompetent teknisk front, der dog ikke har samme "wow" effekt, som originalen havde på Dreamcast. Dead or Alive III har allerede indlagt et højt forventningsniveau indenfor genren. Man kan dog ikke undgå, at blive bjergtaget mens de detaljerede figurer bevæger sig gennem de pulserende omgivelser. Farvenuancerne står skærende i deres kontraster, og assisterer det høje antal polygoner i deres tempofyldte dans. Alt indrammes af en lækker lyssætning, hvor reflekser gives liv i blanke overflader. Begivenhederne understreges yderligere af nogle gode lydeffekter, passende stemmespil og et underspillet soundtrack. Det ville dog være lækkert, hvis man havde muligheden for at implementere sine egne yndlingsnumre.

Soul Calibur II er et kærlighedsbarn, hvor etterens forcer er blevet nurset på overbevisende vis. Der er ikke tale om landevindinger, men mindre kan bestemt også gøre det. Her trakteres man af kaskader af optioner, der eskalerer i monstrøse skikkelser. Færdighederne udfordres gennem et gennemtænkt væld af udfordringer, hvis diversifikation er slående. Her bydes virkeligt på mange timers underholdning, hvor modstandernes AI måske ikke når op på VF4 niveau, men stadigvæk er værdig opponering. Skulle man få sociale lyster, så er der også guf for kammeraterne. Her kan man kaste sig ud i nogle heftige kampe, hvor de individuelle figurers unikke træk skaber fin grobund for spændingens rødder. Soul Calibur II er helt sikkert et solidt bekendtskab og en god investering.