Soul Calibur II

Soul Calibur II er på gaden d. 26/9 - 2003

Dreamcast-ejere med hang til kampsportens ædle kunst har uden tvivl det originale Soul Calibur liggende, som med sin fantastiske grafik og gameplay viste hvad, der skulle blive Segas sidste konsol, kunne præstere. Spillet er blevet lovprist verden over og ligger skulder om skulder med de tre andre mastodonter indenfor genren; Tekken, Mortal Kombat og Virtua Fighter. Hvor Acclaim dog har en fusion mellem nævekamp og bevæbnet kamp med Mortal Kombat, har Namco delt det helt klart op i to titler. Tekken helliger sig den ubevæbnede kampkunst, og Soul Calibur gør godt (ondt?) med alt lige fra vildt overproportionerede sværd til piske med modhager i en bevæbnet dyst. Soul Calibur kastes denne gang ud en heftige slåskampe på ikke mindre end tre konsoller; Xbox, GameCube og i denne anmeldelses tilfælde PS2. Kampen om Soul Calibur fortsætter ufortrødent.

I Tekken 4 udgik Eddy Gordo, til gengæld blev vi introduceret for Christie Monteiro, som havde stort set samme moves som Eddy. Samme tendens ser vi i SC2, hvor adskillige karakterer fra det originale spil er udgået til fordel for andre med lignende moves og kampstil. Vi bliver dog ikke snydt for helt nye slagsbrødre, som først og fremmest er den brutale Necrid, en figur skabt af Todd MacFarlane som ligeledes står bag Spawn. Necrid er en voldsom skabning, som kan sammenlignes med Tekkens Ogre, en stor grum fyr hvis mor åbenbart har holdt til i den sorte lagune. Talim er undertegnedes nye favorit, en lille hurtig japansk pige med to særprægede klinger, hvilke hun meget hurtigt kan gøre det af med modstanderen. Raphael ligner mest af alt en overklasse-snob og hans våben understreger dette da det er en klassisk kårde, han føles ikke videre interessant men virker til at være tilføjet pga. hans særpræg. I korte træk fungerer figurgalleriet efter hensigten og der burde være en karakter til alles smag og kampstil. En helt speciel ting ved SC2 er den lille gemte godte i hver konsol-version af spillet, eftersom hver har deres helt egen unikke karakter. Gamecube har Link fra Zelda, Xbox har Spawn fra tegneserien/filmen og PS2 har selveste Heihachi fra Tekken - den sure gamle mand med et besværligt forhold til sit barnebarn. Til trods for at Heihachi ikke umiddelbart passer ind i Soul Calibur-universet er det dog en sjov tilføjelse til spillet.

Eftersom gameplayet er stort set intakt, hvilket vi bestemt ikke skal klage over, er det på den grafiske side at vi ser de fleste landvindinger. Banerne og figurerne er opdaterede til dagens standard og er en fryd for øjet, dog er animationerne ikke alle nye. Lydsiden er den velkendte episke/pompøse omgang som fungerer glimrende med titlen, det kan dog høres at det ikke er et rigtigt klassisk orkester der står bag, men rettere de lidt syntetiske strygere vi kender fra keyboards. Til trods for dette fungerer musikken og ikke mindst lydeffekterne utrolig godt, og vigtigst af alt kan man tåle at høre musikken igen og igen - en essentiel ting når man spiller flere timer i træk. Ved at slå spillet erhverver man sig penge, hvilke man kan købe nye baner og figurer for - et koncept vi ligeledes så i Mortal Kombat: Deadly Alliance. Tillige med dette spil har SC2 en helt speciel missionsopdelt storymode kalder Weapon Master Mode, som prøver at sammenkæde kampene vha. diverse historier til hver karakter osv. Som med andre kampspil der prøver at gøre titlen interessant med en masse historie osv., så funger dette aspekt ofte ikke - SC2 er ikke noget tilfælde. Vi her for at slås, så derfor gennemføres de forskellige modes stort set kun for at optjene de føromtalte penge.

På mange måder minder SC2 om Tekken Tag Tournament, eftersom dette spil blot var Tekken 3 med bedre grafik og ekstra figurer. Så selvom Soul Calibur 2 er et fantastisk spil bringer det ikke meget andet end bedre grafik og en håndfuld nye figurer til kamparenaen. Dette er dog mere end rigeligt eftersom gameplayet er et af genrens bedste, og burde stå som et lysende eksempel for andre udviklere. Tilhængere af kampspil ikke kan komme udenom Soul Calibur 2, det hører sig nærmest til god opdragelse, med sine farverige karakterer, fortræffelige gameplay og afbalancering er det uden tvivl alle pengene værd. Nu behøver vi ikke mere at tage den gamle Dreamcast frem for at dyste, Soul Calibur er mere sprød en nogensinde - Tilkæmp dig din sjæleklinge allerede i dag.