Spinnortality bliver beskrevet som et cyberpunk-spil, men istedet for at bekæmpe et undertrykkende samfund, der er styret af computer teknologi, har du selv skabt en ond mega-virksomhed, der overtager verden.
Ved starten af dette strategi spil, overtager du ledelsen af en kæmpe virksomhed. Ledelse er måske faktisk at oversælge det lidt - du er stadigvæk en marionetdukke, der bliver styret af "bestyrelsen". Bestyrelsen giver dig opgaver, som du skal klare indenfor en vis rum tid. Hvis du fejler, mister du bestyrelsens tillid, og når den når til 0% vil du blive fyret og taber spillet.
Heldigvis er dine opgaver relativt nemme - hvis du ikke har noget imod at spille med beskidte kneb. Dit hovedmål som virksomhed er - naturligvis - at overtage verdensherredømmet med dine produkter: Du har ni nationer (Rusland, Oceanien, Nord Afrika, Mellemøsten, Europa, Syd Afrika, Nord Amerika, Syd Amerika) som du skal have til at aftage dine produkter. Hver tur tager dig 6 måneder tager dig længere frem, og ved hver tur skal du beslutte, hvilket produkter, du skal sælge hvor. Dit fokus er på sociale medier: du vil have, at folk skal i kontakt med hinanden, men mest af alt vil du have deres kontakt fordi det betyder indkomst, information og indflydelse. Hvert produkt du sælger er værre end det der kom før. Du starter med et simpelt socialt medie, som langsomt bliver mindre og mindre relevant, som du udvikler produkter, der udspionerer forbrugernes liv. Ud over sociale medier, har din mega-virksomhed et andet mål: uddødelighed. Bestyrelsen opfordrer dig til at udforske researche teknikker såsom hjerne transferens i håb om på et tidspunkt at opnå evigt liv. For at gøre det, må du tjene en masse penge, så du kan få råd til at lancerer de her projekter, men mest af alt skal du overbevise hver nation om at tillade og blive involveret i produkter, der ikke har det etiske helt på det rene - hvis udspionering af forbrugeren ikke var slemt nok, hvad så med at manipulere lidt med deres gener?
Hver nation har forskellige værdier: en nation med stærke menneskerettigheds love vil ikke lade dig launche hvilket som helst produkt, der er i konflikt med menneskerettigheder. Hvis du vil slippe en bot, der køber ting uden forbrugerens tilladelse, så kan du godt glemme det. Men, men, men du er ikke blevet leder af en mega-virksomhed, hvis du ikke har taget del i lidt god gammeldags korruption: du kan bestikke politikere til at slække på lovene, så der er større chance for, at dit produkt bliver godkendt.
Du skal selvfølgelig bruge medarbejdere til at opfinde og researche produkter. Til at starte med kan du kun vælge to typer af medarbejdere: en praktikant, som er billig, men også har store chancer for at lave fejl eller sige op, eller en normal medarbejder, der er dyrere, men arbejder mere effektivt og er mere loyal. Over tid kan du unlocke bedre måder at researche, ved eksempelvis at skabe supersmarte homo sapiens eller AI, der kan gøre jobbet bedre end dine gamle medarbejdere. Det lyder måske godt for produktiviteten, men du bør holde øje med dem, de skulle helst ikke blive for smarte. Et andet problem er, at dine normale medarbejdere kan blive utrygge af de nye kollegaer, og det er meget vigtigt at holde dine medarbejdere glade.
En anden vigtig del af spillet er at holde øje med offentlighedens mening om dig. Ingen vil købe et produkt fra dig, hvis de ved for meget om virksomheden. Derfor skal du holde dit og virksomhedens ry rent. Ved stort set hver tur bliver du bedt om at tage en beslutning på virksomhedens vegne. Det kan variere fra grøn energi til at hjælpe en nation, der har brug for nødhjælp. Afhængigt af dit valg vil folkets mening om dig stige eller falde. Du har dog ikke altid pengene eller forbindelserne til at skabe det optimal udfald, hvilket holder spillet interessant hele vejen igennem.
Penge betyder magt, men forbindelser er også meget, meget vigtige. Udover at købe medie aktier og bestikke politikere, kan du også investerer i en eller alle tre skoler, som vil give dig nogle fordele: ikke alene stiger dit omdømme, du får også flere forbindelser med hæren, dygtige hackere, og det øvre lag af samfundet. Alle disse forbindelser har stor værdi, og de vil hjælpe dig med at opnå din skjulte dagsorden.
Under din skjulte dagsordens fane kan du vælge en eller alle af fire måder du kan arbejde dig hen mod den ultimative magt: gennem hæren, uddannelse, medier eller den moralske udvej: du kan lade verden blive et bedre sted. Jo flere point du unlocker i din skjulte dagsorden, desto mere magt får du over verden. Og hvis verdenen ikke er nok, hvorfor så ikke udvide dit herredømme med månen?
Selvom hæren har en stor tilstedeværelse, så er der aldrig nogen nationer, der går i krig med hinanden, men fordi du har så mange ting du skal holde øje med, er det ikke en feature som er særligt savnet.
UI'en er klar - det føles som om, at du bliver præsenteret for en række regneark. Det kan godt være lidt kompliceret til at starte med, men du får hurtigt fod på det. Der er tre sværhedsgrader, hvor den letteste lader dig starte med en stor startkapital og den sværeste tvinger dig til at. De rer en god tutorial, der lader informationen komme i bidder fra start.
Spillets hastighed giver dig nok tid til at tilrettelægge din strategi; vil du dominere verden eller gøre den til et bedre sted? De tilfældige begivenheder holder spillet spændende. Der er flere måder du kan konkludere spillet på, hvilket giver en høj genspilningsværdi. Vi tabte spillet to gange (en gang blev vi fyret, den anden gang døde vi af alderdom) før vi med succes dominerede verden med vores uetiske produkter, og selv månen blev vores billboard.
Spinnortality får ondskab til at føles godt.