Dansk
Gamereactor
previews
Splinter Cell

Splinter Cell

Sam Fisher ankommer til Xbox med så mange fornyelser, at Konami snart må op i gear..

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvad siger du til, at få muligheden for at hænge fra et rør i én hånd og skyde en forbipasserende vagt? Eller måske istedet stemme benene mellem to mure, vente på at vagten passerer under dig, og lade din vægt falde ned på ham? Hvordan lyder det, at kunne snige dig rundt i bygninger og bruge alskens avanceret isenkram? Lyder dette interessant, så vil Splinter Cell utvivlsomt appellere til dig.

En lækker hybrid

Splinter Cell kan bedst betegnes som en hybrid mellem MGS2 og Rainbow Six. Du styrer elitesoldaten Sam Fisher i hans ensomme kamp mod organiseret kriminalitet. Spillet er opdelt i kapitler, hvor du gives en række objektiver. Dette kan være at befri et gidsel eller lignende. Fælles for kapitlerne er det, at det konstant kræver, at du er helt oppe på tæerne. Sætter du blot i galop med alle våben flammende, så vil du få en meget kort karriere. Det essentielle er, at rekognoscere området. Dette kan du gøre ved hjælp af forskellige remedier, samt via spillets intuitive kontrolsystem. Missionerne foregår efter mørkets frembrud. Dette kan du hurtigt vende til din fordel.

Til dette formål har du såvel briller til at se i mørke som til at opfatte varmekilder. Sammenknyttes dette med muligheden for at fjerne alle kunstige lyskilder, så er oddsene pludseligt bedret lidt til din fordel. Du har også muligheden for at benytte kameraer. Her kan du enten sætte et stationært op et strategisk sted. Eller også kan du benytte et minikamera, som du kan snige ind under lukkede døre. Begge optioner er essentielle, når du vil undgå opdagelse og baghold.

Dette er en annonce:

Solid kontrol

Styringen med Sam fungerer utroligt godt. Spillet ses fra et 3. persons perspektiv, men kan skiftes til 1. person. Du benytter en kombination af de to analoge controllere, og det hele forløber flydende. Det er en leg at snige sig langs vægge, eller titte om hjørner. Styringen har en god respons, og efter lidt tids øvelse så kan du fokusere på titlens mere grundlæggende elementer. Graden af frihed er simpelt hen så lækkert. Det føles ubeskriveligt godt, når en vel gennemtænkt aktion går godt. Dette især da modstanderne bestemt ikke er helt skidte. Tværtom er der grundlag for nogle spændende dueller, ifald du bliver opdaget.

Værd at vente på

Grafikken er lækker, og alle bevægelser er håndanimerede i stedet for gjort via motion-capture. Dette skaber, sammen med en effektfuld lyd, et rigtigt stemningsfuldt miljø. Teknisk var der lidt småproblemer, med den version jeg modtog. Men et længere skriv attesterede, at det var udviklerne fuldstændigt opmærksomme på. Faktisk var samtlige af de småfejl, som jeg opdagede, nævnt. Dette tyder på, at det virkeligt ender som en helstøbt oplevelse. Jeg glæder mig i hvert fald - det burde du nok også.

Dette er en annonce:

Relaterede tekster

Splinter CellScore

Splinter Cell

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Møller

Splinter Cell på GBA er ikke i nærheden af Xbox versionen, hverken grafisk eller gameplay-mæssigt, men det er utroligt underholdende på sin egen snigende måde.

Splinter CellScore

Splinter Cell

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Da Splinter Cell sidste år blev udgivet på Xbox, sprang det rammerne for hvordan et stealth-baseret action spil kunne skrues sammen.

Ubisoft slukker tørsten i 1. kvartal

Ubisoft slukker tørsten i 1. kvartal

NYHED. Skrevet af Jesper Nielsen

Efter julen følger oftest en sløv periode med spiludgivelser, men UbiSoft har valgt at peppe 1. kvartal lidt op med hele 10 spil, heriblandt Splinter Cell: Pandora Tomorrow.



Indlæser mere indhold