Splinter Cell Chaos Theory

Der var ingen hånlig latter at spore, da Gameloft bekendtgjorde at de ville konverterer nyeste spil i Splinter Cell-serien til N-Gage. Når firmaet kaster sig over et nyt projekt, er resultatet nemlig ofte al ære og respekt værd. Drengene har nemlig om nogle, mestret den svære kunst at udnytte mobiltelefonens stærkt begrænsede maskinkraft til at lave gode spil, der fænger og til tider imponerer. De er samtidig nogle af de eneste, der rent faktisk formår at lave gode spil til branchens yndlings aversion, Nokia N-Gage og Splinter Cell Chaos Theory er ingen undtagelse.

Helten i Splinter Cell Chaos Theory hedder stadig Sam Fisher og som i alle foregående afsnit af serien, er Sam stadig ene mand mod horder af fjender. Hans eneste allierede er mørke hjørner og dunkle skygger han kan gemme sig i, plus en lille håndfuld teknisk isenkram. I Chaos Theory må Sam Fisher endnu engang redde verden ene mand og igen kan han kun vinde ved at holde sig i skyggerne, angribe i stilhed og ellers forblive uset. Gameloft har dog lært N-Gage meget bedre at kende siden sidste gang de forsøgte sig med en Splinter Cell-konvertering. Dengang måtte man nøjes med en mere simpel men alligevel hæderlig 2D-udgave af det første spil i serien. Splinter Cell Chaos Theory er derimod i fuld 3D, akkurat som sine modstykker på PC og konsol og hvad endnu bedre er, så fungerer det forbløffende godt på N-Gage.

Springet fra 2D til fuld 3D, betyder en række ændringer. For det første er stemning blevet meget mere nærværende men den nye 3D-grafik, betyder også at styringen er blevet lidt mere kompleks. Spring og hop klares med 5 mens 7 bruges til forskellige interaktioner såsom at åbne døre, dirke låse op, hive fat i fjender bagfra og så videre. 9 bruges til at få Sam til at sætte sig på hug eller rejse sig op mens # bruges til at styre, hvorvidt Sam skal gå eller løbe. Den del af styringen er såmænd nem nok. Det er når man skal styre Sam rundt, at det bliver lidt tricky. Man styrer Sam frem og tilbage samt sidelæns via D-pad’en, mens 2,4,6 og 8 bruges til at styre kameraet. Når Sam står stille kan man svinge kameraet hele vejen rundt om ham, så man kan få overblik over omgivelserne. Når Sam så er i bevægelse, bruges 2 og 4 til at få Sam til at dreje. På papiret lyder det måske meget simpelt men det kan være lidt svært at få koordineret højre og venstre tommeltot til at begynde med.

Den Sam Fisher vi kender fra PC, PlayStation 2 og Xbox kan uden et kny klatre op af afløbsrør, glide ned af kabler, hoppe op og gå i spagat mellem væggene i smalle gange og en hulens masse mere. Sam Fisher fra N-Gage, kan stort set det samme og så snart man har mestret styringen hopper, kravler, sniger, svinger og løber Sam lige så lystigt rundt som han gør på de andre platforme. Det er faktisk lidt imponerende at se, hvor mange af Sams tekniske hjælpemidler og bevægelser, Gameloft har fået med. Selv Sams infrarøde og termooptiske syn er med og de er faktisk meget flot gengivet. Et andet stort plus er multiplayer-delen via Bluetooth, hvor man kan gå sammen med en kammerat for at løse missionerne sammen. Den ene fungerer så som hacker, mens den anden tager den mere offensive rolle. Derudover er der også mulighed for åben ildkamp med op til fire spillere.

Splinter Cell-serien har altid stået meget stærkt når det gjaldt grafik med mange flotte detaljer, der gjorde hvad de kunne får at presse grafikchippene til deres yderste. Desværre er N-Gage ikke så stærk, når det kommer til grafik. Det hele bliver nemt meget kantet at se på og Chaos Theory er heller ikke nogen undtagelse men direkte grimt er det ikke. Gameloft har faktisk fået vredet en hel del ud af den lille maskine og efter N-Gage standard, er grafikken faktisk meget pæn. Der er mange gode detaljer og særlig, de for Sam så livsvigtige skygger og mørke hjørner, er godt lavet. Lyden er heller ikke ringe. Fjenderne lader gerne et par bemærkninger falde, når de bliver mistænksomme men fuld indtalt dialoger er der ikke noget af. Man må derfor undvære Sams til tider noget smørrede kommentarer og i stedet nøjes med tekstdialog, hvilket dog også fungerer ganske godt. Musik er der derimod mere af og den gør et godt arbejde ud af at understrege spillets stemning.

Det er lidt svært at sige præcist hvorfor men kombinationen af Gamelofts ekspertise med Nokia N-Gage og Tom Clancy’s univers af politiske sammensværgelser og terror-trusler, resulterer altid i gode spil. Vi så det med N-Gage udgaven af Ghost Recon Jungle Storm og vi ser det igen med Splinter Cell Chaos Theory. Gameloft kan så sandelig deres kram og både teknisk og spilmæssigt er Chaos Theory af fineste karat. Det er faktisk noget af det bedste du kan putte i din N-Gage i øjeblikket.