Splinter Cell: Conviction

Sam Fisher er tydeligvis ikke blevet blidere med alderen. Det blev der sat en tyk, fed streg under ved Ubisofts fremvisning af det kommende Splinter Cell: Conviction. Ud fra den enkelte scene vi fik fremvist, ser det nemlig ud til, at det nyeste skud i serien bliver et ret blodigt og brutalt spil.

Scenen er denne: Vi befinder os på et mørkt og skummelt toilet. Med en fast hånd om en hals forsøger Sam Fisher at presse informationer ud af den person som halsen tilhører. De nye retningslinjer for afhøring af fanger ser ikke ud til at have nået frem til Sam Fishers ører, for han er tilsyneladende en mand der skaffer sig efterretninger som i de gode gamle koldkrigsdage, hvor en mand var en mand, og en agent var en agent: Da manden ikke vil tale, hamres hans hoved først ind i et spejl, dernæst ind i væggen. Men det afgørende slag kommer, da hovedet rammer en toiletkumme med så stor kraft, at den knuses i sammenstødet med kraniet. Det gør tydeligvis ondt. Meget ondt. Og herefter kommer ordene i en lind strøm fra torturofferet, der nu, med blod ned af kinderne, gerne vil tale.

Offerets fortælling bliver fortalt via projektioner på rummets vægge, som i en biograf. Vi træder med andre ord aldrig ude af karakter mens vi bliver briefet, men bliver i scenens intensitet, hvor man stadig kan bevæge Sam Fisher rundt omkring. Det er elegant udført, og jeg har faktisk aldrig set noget lignende i et spil før. Generelt set ser det ud til, at man kun i lille grad skal træde ud af karakter for at kigge på menuer, oversigtskort osv. Briefinger og missionsmål bliver projekteret direkte på de steder man skal søge hen, ligesom aktive mål også er diskret oplyst i forhold til resten af omgivelserne. I det hele taget ser det ud til, at man har gjort utrolig meget ud af hele tiden at holde spilleren inde i spillets univers ved hjælp af enkle designmæssige valg. Det tegner meget lovende.

Splinter Cell har altid handlet om stealth, hvor man på kreativ vis har skullet snige sig forbi fjender uden at blive opdaget og udføre drab uden så meget som en lille flue aner uro. Foruden de sædvanlige gadgets, er der selvfølgelig også et par nye gameplaymæssige tiltag i den retning, der ser interessante ud i det nye Conviction. Den første er den såkaldte "mark and execute"-feature. Den går kort og godt ud på, at Sam Fisher kan markere forskellige mål inden for rækkevidde, enten personer eller objekter, som han så automatisk kan ramme. Det lyder måske ikke af meget, men det ser ud til at det kan blive et vigtigt taktisk våben.

I scenen vi fik fremvist, træder Sam Fisher ind i et stort rum oplyst af en lysekrone, hvorunder et par vagter står og snakker. Et andet sted i rummet står en anden vagt. Sam markerer denne vagt og lysekronen. Først rammes lysekronen, så lyset i rummet forsvinder, og de to vagter under lyset bliver slået ud af kronens fald. Det andet skud går herefter til den sidste vagt i rummet, der ikke har set Fischers position, da lyset forsvandt i rummet med det første skud. På den måde kan man hurtigt og enkelt prioritere mellem ens mål, så man ikke bliver opdaget.

Et andet nyt element er den såkaldte "last known position"-feature: En silhuet signalerer den position ens fjender sidst har set en. De vil derfor automatisk søg hen mod denne position, hvilket selvfølgelig kan bruges taktisk, så man kan snige sig ind på dem fra anden side.

Det ser ud til, at Ubisoft Montreal er på vej til at styre Splinter Cell: Conviction sikkert i havn. De nye gameplaymæssige tiltag ser ud til at virke formidabelt. Lyseffekter, omgivelser og de designmæssige valg i relation til de føromtalte projektioner, giver spillet et distinkt og meget flot grafisk udseende. Alt i alt en meget lovende pakke, der lige nu tegner til at kunne blive en af næste års helt store titler.