Da det første SSX i 2000 ramte sneen på PS2, var det en nærmest ubetinget succes. Spillet var undfanget af EA Sports' BIG-formel, som fokuserede på at bibringe spilleren en hæsblæsende oplevelse. Opskriften blev fulgt til topkarakterer, og vakte glæde blandt masserne. En efterfølger måtte der naturligvis til - dette barn kom til verden i 2001, og blev døbt SSX Tricky. Umiddelbart var der igen dømt jackpot, men der var dog lidt mislyde i kulissen, hvor onde tunger hviskede om, at der blot var blevet kogt suppe på originalen. Derfor er der denne blevet rørt to års udviklingstid i gryden, og det er noget, der kan smages. SSX3 er en herlig portion adrenalin, der kan nydes både alene og i godt selskab.
Modsat den gængse tendens i snowboardingspil, så finder man i SSX3 kun ét bjerg - men hvilket ét. De mange tårnende meter er opdelt i tre pister, som gemmer på et hav af forskellige udfordringer. I stedet for blot at smide en liste af forskellige udfordringer ud til spilleren, så kræves der her både stil og evne for overhovedet at finde banerne. Det er faktisk et lækkert afbræk fra de mere lukkede koncepter, at man nu gives frit slag på alle hylder. I stedet for at kræve, at man har udført X antal stunts eller opsamlet Y antal point, så bevæger man sig rundt i de herlige scenarier. Der kræves naturligvis visse evner for at nå frem til de rigtigt fede baner, det er bare rigtigt lækkert at føle, at man selv har friheden til at vælge. Derudover er de tre pister også trinløst forbundne, så man har muligheden for at drøne hele vejen fra toppen af bjerget til foden. En fascinerende og udfordrende rejse, der sagtens kan tage over en halv time at udføre.
Alle celebriteterne fra de tidligere titler træder igen ind i rampelyset, og de assisteres denne gang af yderligere fire funklende stjerner. Mens man begiver sig rundt i det frysende univers, vil man endda opleve gæsteoptræden fra en række spraglede EA-personligheder. Attitude er nøgleordet i disse unge menneskers fremtræden, så der er lagt vægt på at puste personlighed i sagerne. Denne optræden er videreført til de sneklædte pister, hvor man slippes løs i et inferno af hvirvlende sne og hujende blæst. I et hæsblæsende tempo stryger man gennem en heftig partikelregn, skærmen oplyses hurtigt i en vals af bevægelse. Men selv under disse ekstreme forhold fyres der lækre stunts af til den store guldmedalje. Bjerget er et overflødighedshorn af udfordringer for den glade spiller. Her er masser af muligheder for at vise drengerøvsstil til tilfældige tilskuere.
SSX 3's omgivelser udmærker sig ved at være ekstremt åbne. Selv om man grundlæggende skal bevæge sig mellem to punkter, så er det ikke altid indlysende, hvordan man bevæger sig fra punkt A til punkt B. I stedet kan man henrykke sig over, at man endelig får plads til brede armbevægelser. Et smil vil uvilkårligt snige sig frem på læben, når man pludselig hopper ind i en ishule, hvor ens anstrengelser giver ekko i isens favntag. Lyden er med til at underbygge illusionen, her er sågar understøttet THX-standard - men mindre kan også gøre det. Queens of the Stone Age, Fat Boy Slim og Jane’s Addiction er at finde på det glimrende soundtrack. Derudover er der lækre, gennemførte lydeffekter, hvor kvaliteten tydeligvis har været i højsædet.
Ekstreme stunts er naturligvis knudepunktet i pakken, og en sprød styring er med til at underbygge oplevelsen af disse. Det er forbavsende let at fyre nogle bevægelser af, der oser af stil. Er man godt kørende, stryger der adrenalin ind på kontoen. Dette dækker over et system, hvor lækker kørsel åbner op for nogle endnu mere sindsrivende stunts. Der er tre niveauer af überbevægelser, hvor det højeste niveau ganske enkelt spiller kispus med naturlovene. Det nærmer sig det fjollede, men man overgiver sig alligevel. Endnu sjovere bliver det, når man hiver en kammerat med igennem laviner og bundløse dybder. Det er stor morskab at drøne side om side gennem de betagende omgivelser, mens man konkurrerer indbyrdes og mod maskinen.
Desværre er der ikke blevet plads til at kunne benytte Live som dystens springbræt. Det ville ellers være oplagt, og det er noget, der trækker ned i forhold til kommende konkurrenter. Når vi nu er ved at lukke lidt harme ud, så er der også lidt tekniske problemer, der bør nævnes. Der er en del draw-in og clipping, hvor man stryger direkte gennem solide overflader. SSX 3 er dog stadigvæk en meget lækker titel, der har øjeblikkelig appeal.