S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl skriger på mere tid i ovnen

Lad mig være hudløst ærlig: Lige nu har S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl simpelthen brug for yderligere et par års udviklingstid. Og jeg siger "et par år", fordi løftet om en udgivelse i 2024 vil føre til et skuffende produkt. Stod det til mig, ville jeg skubbe spillet til regnskabsåret 2025, forudsat at GSC stadig får samme støtte fra Xbox, som de pralede med på Gamescom. Jeg havde mulighed for at prøve en tidlig demo af spillet i udviklernes selskab, og på trods af spillets nuværende problemer, er der et glimt af håb i horisonten. Men lad mig understrege, at det er en meget, meget fjern horisont.

Mit første indtryk af S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl var slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Da jeg sammen med udviklerne gik ind til spillets test, havde jeg gode forventninger til spillet, som anvender Unreal Engine 5 og det nye simuleringssytem A-Life 2.0. Men virkeligheden var lige så barsk som den apokalyptiske verden, spillet foregår i, for det jeg så var et tydeligt bevis på, hvor vanskelige forhold den ukrainske udvikler har måttet udvikle deres spil under. En stor del af landskabet, demoen foregik i, manglede skygger, detaljer og teksturer, og NPC'ere opførte sig underligt og akavet, som om de var taget direkte ud af Fallout 3 eller Skyrim. De vandrede besynderligt rundt og vendte sig ofte ikke om mod mig, når jeg forsøgte at indlede en samtale med dem.

Jeg har desværre heller ikke så meget positivt at sige om spillets skydebaserede gameplay, omend det fremstod bare en smule mere acceptabelt, end det gjorde i spillets tidligere build. Selvom ammunition generelt ikke er et særligt udbredt element i S.T.A.L.K.E.R.-serien, så har våbenmodellerne og selve følelsen af at skyde en ganske fin udførsel. Det er mere skudenes effekt på fjender (også med alvorlige AI-problemer) og deres skud på mig, den er gal med.

Der var en bestemt type usynlig fjende, som jeg bare ikke kunne ramme med min shotgun, selvom jeg stod på kun to meters afstand. Jeg spurgte udviklerne, om jeg brugte et forkert våben, men de insisterede på, at jeg godt kunne dræbe fjenden. Det skulle dog vise sig at være en fejl: Fjenden havde faktisk allerede skudt og dræbt mig, hvilket igangsatte en uendelig dødsanimation, som spillet ikke kunne undslippe, før nogen genstartede den kraftfulde PC, jeg spillede på. Min progression i demoen var ikke blevet gemt, så jeg måtte starte forfra. Men af forskellige årsager crashede spillet og krævede computergenstart tre gange i løbet af den halve time, jeg havde med spillet. På trods af dette var der intet i udviklernes ansigtsudtryk, der indikerede, at de var pinligt berørte over spillets katastrofale tilstand; tværtimod fremstod de ret stolte.

I mit sidste forsøg havde jeg i det mindste mulighed for at gå lidt på opdagelse, selvom området var ret afgrænset. På trods af dets åbenlyse begrænsninger er der ingen tvivl om, at spillet bevarer den samme stemning og følelse, der gjorde Stalker til et af de bedste skydespil i sin tid. Sammenstød med muterede væsener, røvere og endda Stalkers formåede endelig at give mig et smil på læben.

Jeg kunne naturligvis ikke gennemføre demoen (det tror jeg kun, ganske få spiljournalister var i stand til), men den fik mig til at gå derfra med mange ubesvarede spørgsmål i tankerne: Hvorfor besluttede GSC sig for at vise spillet frem på denne måde? Hvorfor ikke udnytte Microsofts bundløse ressourcer og bolstre udviklingsholdene på alle fronter? Jeg ønsker ikke at være kynisk, for jeg har virkelig sympati for udviklerne efter alle de forhindringer, de har mødt under udviklingen af deres spil (krig, hackerangreb og for nyligt en brand på deres kontor). Og netop det, at de har overkommet alle disse forfærdelige forhindringer, giver mig håb om, at de ender med at levere et spil, der er langt bedre, end det jeg så på Gamescom. Men det er samtidigt min pligt at være ærlig over for dig, læseren, og jeg bliver nødt til at konstatere, at denne smagsprøve på S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl lover skidt for det endelige produkt. Med det sagt har jeg faktisk tiltro til, at vi ender med et fantastisk nyt Stalker-spil - det bliver bare ikke i 2024. Enten bliver spillet udskudt endnu en gang (hvilket ville være en fornuftig beslutning), eller også bliver det op til en masse opdateringer og mods at indfri spillets potentiale.