Det var hovedsageligt tre tekniske demoer, der imponerede os på årets Gamescom-messe. Den første var Cryteks Dinosaur Island 2, som kombinerede fine små detaljer med store spilområder, og som gav os fornyet tillid til, at virtual reality vil bringe imponerende oplevelser i fremtiden. Den anden var var Crackdown 3, og spillets håndtering af den massive ødelæggelse af omgivelserne. Her benytter Microsoft sig af en omfattende serverfarm, som gennem skyen tager sig af størstedelen af de mange udregninger, som skal til for at muliggøre dette. Den sidste demo var sci-fi spillet Star Citizen, et spil som på alle måder ligner en tech-demo, og det er utroligt imponerende, hvordan Cloud Imperium Games har formået at væve noget så omfattende sammen til en så fantastisk helhed.
Præsentationen kørte selvfølgelig på top-tunede PC'ere, og begyndte på en rumstation, som var nærmest taget ud af en science fiction-bog eller en storfilm. Disse rumstationer er såkaldte hubs, hvor man kan finjustere sine våben og vælge nye opgaver. Det kan være rart med et lille pusterum i star Citizen, da universet man befinder sig i er så enormt. Det hele er bygget op som russiske Matryoshka-dukker (trædukker af faldende størrelse, der alle passer ind i hinanden), da nye zoner som skal udforskes, ligger gemt i større zoner. Ofte er der tale om mere end tre lag, og disse lag kan udforskes alene eller i enorme rumskibe, som kræver en større bemanding. Så skal man også lige huske at holde øje med asteroidebælter, fjendtlige skibe og, ja, I forstår nok idéen. Det er et omfattende og levende univers.
Det er nok alligevel ikke så underligt, at spillet tager sig så godt ud, da det har været under udvikling i, hvad der ligner et halv årti. I løbet af denne tid har udviklerne modtaget tusindvis af donationer fra spillerne, først gennem Kickstarter og senere gennem andre kanaler, og disse spillere har samtidigt hjulpet med at gennemteste spillet, så oplevelsen kan blive så finpoleret som muligt.
I toppen af Star Citizen-pyramiden finder vi Chris Roberts, som er manden, der i sin tid skabte det legendariske Wing Commander. På Gamescom-messen talte han os gennem den demo, som holdet havde skruet sammen specielt til lejligheden.
Vi starter som sagt på en rumstation, der er så stor, at den har sine egne distrikter. Den har barer, man kan besøge, og mørke gyder, hvor ulovlig våbenhandel, og handel med det der er værre, finder sted. De mere legale våbenforhandlere fremstår som futuristiske udgaver af Ammunation-forretningerne i GTA, med et nærmest perverst stort udvalg af fremtidsvåben til salg. Rumstationen har også en "space port", eller rumhavn, som det vel hedder på dansk?
Det var ikke noget tilfælde, at vores færden bragte os hertil, da de store rumskibe vi nævnte tidligere, som kræver en større bemanding at styre, netop er den store nyhed, som Cloud Imperium Games har bragt med sig til Köln i år.
Før skibet kan sætte kurs mod den store intethed, må besætningens roller fordeles. Nogle skal håndtere kanonen og våbensystemerne, mens andre kan slappe af ombord som simple passagerer. Naturligvis er der også mindst en, der skal have rollen som pilot, og før man letter, må man fysisk finde frem til cockpittet ombord. Selve flyvningen er ikke så avanceret som i en simulator, men der er alligevel en del, der skal holdes styr på. Pre-flight checks er anbefalede, og advarselssignalerne er hurtige til at fortælle, hvis man er på kollisionskurs med et andet skib eller omvendt. Overgangen fra at være til fods og til at sidde i førersædet på et skib føles overraskende naturlig og autentisk, da man ikke bare trykker på en knap, og på magisk vis pludselig sidder bag rattet (eller roret).
Skibet forlader rumstationen, og begynder derefter at rotere i forberedelse på hyper-travel. Rent visuelt er det som taget ud af den kritikkerroste spillefilm Interstellar, og vi skyder på, at det nok kræver den samme processorkraft her, som det gjorde at rendere de flotte scener i filmen. Det er virkelig smukt, ligesom resten af spillet er det, og Robert nævner, at det har krævet en del arbejde at få fysiksystemet til at fungere, så den simulerede tyngdekraft inde i skibet fungerer uafhængigt af de ting, som foregår udenfor. Et meget fjernt punkt i galaksen bliver valgt som destination, og skibet skydes afsted. Vi kunne mærke nakkehårene rejse sig, da vores skib efterfulgt af et par andre kom ud af "warp speed", da det mindede utroligt meget om noget fra Battlestar Galactica eller Star Wars.
Kort efter åbnes skibets bagdøre, og et hold spillere springer frygtløst ud i vakuummet. De svæver fredeligt mod et havareret rumskib, mens blæserne på PC'en som afvikler den spektakulære demo kører på højere og højere tryk. Fik jeg nævnt at spillet er flot som bare pokker?
Der er ingen load-tid mellem scenerne, og indersiden af rumskibet, som kan udforskes, er enormt detaljeret. Operationen ender dog brat, da et andet team af spillere pludselig dukker op, og bestemmer sig for at gå til angreb. Selve slaget må desværre vente til en anden god gang, da præsentationen er slut, men vi glæder os til næste gang, og kommer i den grad til at holde et skarpt øje med udviklingen af Star Citizen fremover. I mellemtiden skal vi så bare lige have opgraderet vores PC...