Det allervigtigste element i et RPG spil, er historien. Vi har set i mange RPG spil, at man har gjort historierne traditionelle - den gode skal rede pigen fra de onde fyre. Andre velkendte objektiver som ´red din by´ er også set mange gange. Derfor har spiludviklerne nu fået den store opgave at finde på noget nyt, Star Ocean - The Second Story er et godt eksempel på et rigtig godt spil der kan klare sig i den store flod af RPG spil der nu er på markedet - specielt Final Fantasy spillene.
I Star Ocean - The Second Story starter du op med at skulle vælge imellem at spille enten som historiens to hovedpersoner, Crawd eller Rena. Alt efter hvilken figur du vælger, er historien anderledes mellem de to figurer, men de to kæmper stadig sammen i sidste ende.
Undervejs i spillet møder du også mange andre figurer der sætter deres tydelige præg på historien, som du også kan smide ind i din lille gruppe til at forsvare dig med overfor eventuelle fjender.
Kampsystemet i Star Ocean - The Second Story er meget nyskabende. I stedet for det rutinerede Final Fantasy trækbaserede system, udspiller kampene sig i fuld real-time. Dvs. at når du trykker på en knap der gør at du slår, så slå du akkurat med det samme - som i et kampspil! Det er en fantastisk god opfindelse japanske Enix har fundet på her, som gør at kampene bliver langt mindre ensformige end vi har set før i de trækbaserede scenarioer de forskellige RPG spil bærer med sig.
En ting jeg savner i Star Ocean - The Second Story, er at historien også kunne centrere sig lidt mere over miljøet. Enix har valgt at fokusere på figurernes baggrund og motiv. Resultatet af dette er, at miljøet forbliver kedeligt og uden sjæl, da det ikke kan påvirkes på nogen måde. Det vil sige at du eksempelvis ikke kan pille en bog ud af en reol og så får en lille tekst frem på skærmen hvor der står et par ord fra bogen. Sådanne finesser optræder ikke i Star Ocean - The Second Story. Det er ikke muligt at analysere nogen ting. Dette er synd, for Enix har fremstillet et exceptionelt persongalleri, så hvorfor ikke muligheden for det andet?
Dialogen virker utrolig gennemarbejdet. Historien bliver fortalt i et langsomt tempo, som gør det muligt at få alle detaljerne med.
Grafikken i Star Ocean - The Second Story er stemningsfuld, og ligger et pænt slør af stemning over spillet. Det meste af tiden er det 2D grafik der finder sted på skærmen, og figurerne er lavet af sprites, og ikke polygoner, som i Final Fantasy 8. Dette gør desværre at de ser noget kedelige ud, og i kampene kikser det også en smule.
Star Ocean - The Second Story er et godt spil der absolut fortjener opmærksomhed. Det har mange Final Fantasy elementer, og er tilmed også nyskabende, og dette gør Star Ocean - The Second Story til et bemærkelsesværdigt spil, der absolut bør prøves af enhver RPG fan!
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 9 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10