Star Trek er et af de mest ikoniske stykker populærfiktion. Om du er blevet tilknyttet via William Shatners TV-serie, den opdaterede version med Patrick Stewart som Picard, alle de bøger eller spil der er blevet udviklet og udgivet som opfølger på universets succes eller J.J Abrams' nye fortolkninger, så kan seriens betydning for moderne science fiction ikke underdrives. De mange hundredevis af timers opdagelser i ydregrænsen af det aller yderste af det ydre rum har givet os alle mange kærlige minder, og hver eneste gang scenetæppet er blevet løftet, og vi ser den ikoniske kommandobro af U.S.S Enterprise, er vi nok mange der har drømt os ind i kaptajnstolen, som leder af denne episke ekspedition ud i det ukendte.
Men nu behøver det ikke at være Patrick Stewart der siger "Space, the final frontier", men dig, for Ubisoft står nu klar med Star Trek: Bridge Crew, et kooperativt spil hvor du og en række andre passionerede fans netop befinder jer på kommandobroen af et storslået Starfleet-skib, og skal navigere de mange fare der befinder sig ude i ingentingen. Spillet udspiller sig netop omkring de mange taktiske beslutninger holdet på kommandobroen skal træffe sammen, og ligesom i serien og filmene handler det om skjolde, manøvre, Photon-torpedoer og lasere. Sammen skal i bruge skibets mange taktiske attributer til jeres fordel, og det hele foregår sågar i VR. Det er en drøm der går i opfyldelse for mange Trekkier, for her kommer den mest livlige, medrivende Star Trek-spiloplevelse til dato.
Star Trek: Bridge Crew tager netop udgangspunkt i den jargon der udveksles imellem de mest indflydelsesrige positioner på kommandobroen, og lader dig udleve disse situationer på så tæt hånd som menneskeligt muligt. Det er ikke en perfekt oplevelse, men spillet formår først og fremmest at placere dig i den rigtige kontekst, og det er hele pointen.
Før du overhovedet kommer i nærheden af at skulle interagere med andre brugere, og navigere igennem det ene hæsblæsende scenarie efter det andet, så skal du naturligvis lære lidt om hver af de fire unikke stationer på broen. Du bliver derfor sendt i træningslejr, og netop dette aspekt går hurtigt og bliver problematisk, for det er nemlig førstehåndsindtrykket der er det værste. Træningslejren er nemlig ganske narrativt uinspireret, og instrukserne og introduktionerne til stationerne sker hovedsageligt via tekst, og uden via fanfare. Måske havde det været bedre hvis man havde startet med et brag, givet spilleren en primær, narrativ grund til at begå sig med ansvarsområderne ved hver station, men i stedet bliver du trukket i snegletempo igennem introduktionen, som om spillet keder... ja, sig selv.
Men det bliver ikke ved sådan, men før vi tager hul på al det fede, så lad os lige kort opsummere præcis hvad du foretager dig. I Star Trek: Bridge Crew er det ideelt at være fire mennesker ad gangen, som hver især kan udfylde de fire positioner: Captain, Helmsman, Tactical Officer og Engineer. Hver af disse positioner har hver deres hologramskrivebord, hvor du opererer dele af skibet med begge dine hænder, om det så er PlayStation Move, Oculus Touch eller Vive-controllere. Kaptajnens rolle er at modtage og udsende beskeder sendt til kommandobroen, aktivere alarmen hvis nødvendigt, kortlægge destinationer, bestemme skibets mål og afgøre hvilke informationer der fremvises på broens store skærm. Piloten navigerer skibet igennem astroidefelter eller andre udfordringer, og bestemmer naturligvis tempoet, og hvornår det er tid til at hoppe i Warp. Den taktiske officer bestemmer over våbnene, og kan også skanne andre skibe, og til sidst har vi ingeniøren der skal allokere energiforbruget på tværs af skibets funktioner og afdelinger.
<newpage>
Efter en kedelig træningslejr bliver du kastet ud i diverse scenarier, sammen med andre spillere, og sammen skal I styre skibet. Og samarbejde er så sandelig påkrævet for at gennemføre en given mission. Mange af skibets funktioner kræver at flere spillere aktiverer, deaktiverer og rokerer rundt på deres station på samme tid, før at en handling kan eksekveres ordentligt. Ingeniøren skal varme skibets Warp Coils op før piloten kan aktivere hoppet, kaptajnen skal vise den rigtige information på skærmen før den taktiske officer kan skanne et fjendtligt fartøj, der er konstant fokus på samarbejdet, og er du uvillig til at indgå i denne forbindelse, kommer jeres skib ingen vegne.
Spillet skinner altså om kap med verdensrummets mange sole når hver enkelt station udfyldes af rigtige mennesker, og I løbet af min tid med spillet havde jeg uendeligt mange skønne øjeblikke med kolleger fra Gamereactor, og også med fremmede der imponerende med Star Trek-viden og tonsvis af humor. Meget sjældent kom jeg ud for en spiller der ikke tog sin opgave seriøst, og skulle jeg bedømme udelukkende ud fra min personlige oplevelse med multiplayer-delen af spillet er der en masse venner der bare venter på at flyve ud og udforske The Final Frontier med dig.
Dog er det ikke alle der er lige glade for multiplayer som koncept, og der findes også dem der bare ønsker at blive opslugt af VR-eventyret på egen hånd. Star Trek: Bridge Crew tilbyder da også en kampagne, men uden menneskerne der giver spillet liv, så fremstår oplevelsen som værende en smule tør. Der er ingen dialogmuligheder til stede, og det er ikke engang muligt at kontakte andre skibe med henblik på at løse et problem på diplomatisk vis, som ellers er en så stor del af serierne. Der er bare ikke samme liv på kommandobroen, og ligesom med Ubisofts anden multiplayer-fokuserede VR-titel, Werewolves Within, så kommer underholdningen i form af andres reaktion på én udfordring. Den medrivende oplevelse det er at befinde sig på broen udbygges af at andre er til stede sammen med dig. Foruden dem lægger man lidt for meget mærke til de lidt kedelige teksturer udenfor vinduet, den lidt akavede position du sidder i, den lidt upræcise styring.
Når alt kommer til alt, så handler Star Trek: Bridge Crew netop om at indgå i et... ja, crew. Det handler om at indtage din rolle på kommandobroen sammen med venner, fremmede eller begge dele, og løse nogle udfordrende scenarier ved hjælp af teamwork. Netop dette aspekt faciliteres på brilliant vis i spillet, og fortjener en ægte Vulcan-salut. En kedelig træningslejr og en lidt intetsigende kampagne forhindrer dog spillet i at nå de astronomiske højder det sigter efter, men vi krydser fingre for at Ubisoft ser spillets udgivelse som en platform der kan bygges videre på, og at spillet i fremtiden kan indeholde en medrivende oplevelse for multiplayer-spillere, samtidig med at kampagnen kan gøre det samme for dem der ønskes isoleret fra omverdenen. Om ikke andet må man respektere Ubisoft og Red Storm Entertainment for en ganske helstøbt Star Trek-oplevelse.