Star Trek: Legacy

Da jeg først fandt ud af at det var mig, der skulle anmelde Star Trek Legacy, blev nyheden efterfulgt af en kritisk grimasse fra min side af. Ikke fordi jeg har det mindste imod Star Trek, slet ikke. Det var mere fordi at jeg er på så pokkers bar bund, når det kommer til hele universet. Udover den berømte "Beam me up, Scotty"-replik, har jeg absolut intet kendskab til andre citater. Jeg har ikke et par Spock-ører liggende i min skuffe derhjemme, bare i tilfælde af hvis jeg bliver hasteinviteret til et Halloweenparty og jeg kan heller ikke fremsige Fadervor på klingonsk, ærligt talt så er jeg lidt bange for dem der kan. Adskillige søgninger på nettet hjalp lidt på min uvidenhed, men da skiven røg i maskinen, følte jeg mig stadig så fremmed, som Carl-Mar Møller i en frisørsalon.

Tvivlen fortog sig dog hurtigt, da jeg først kom i gang med spillet. Der hersker ingen tvivl om at det her er et produkt til Star Trek-elskerne, men alligevel var jeg imponeret over at jeg faktisk havde en nogenlunde chance for at følge med. Ligesom titlen hentyder til, så inkorporerer Legacy historierne, skibene og kaptajnerne fra samtlige fem tv-serier, hvilket er lidt af en præstation i sig selv. Som sagt aner jeg intet om Star Trek, men jeg fik på fornemmelsen at de fem episoder var okay fortalt og nogenlunde sammenhængende, men der lige nu sidder nogle trekkies derude og ryster på hovedet, så hæng mig ikke op på det. Det var blot en fornemmelse. Der er hele tres skibe til rådighed, fordelt udover fire racer og det er faktum som disse, der gør at det nok kun er dedikerede fans, der vil kunne se lyset i Legacy.

Det begynder nemlig at gå skidt allerede efter de første par timer. Så snart du får samlet en flåde på bare et par skibe, bliver det svært at koordinerer et effektivt angreb, samtidig med at du beholder overblikket. Når jeg prøvede at få mine skibe til at angribe flere forskellige mål på samme tid, så gik det gerne galt og lige pludseligt var hele min lille flåde klemt sammen i en stor klump, i færd med at sønderskyde det præcis samme mål, til trods for hvad der var intentionen. Legacy er i fuld 3D og selvom det er let og problemfrit at manøvrere rundt mellem planeterne, så bliver det straks noget anderledes, når rumlokummet for alvor brænder på og laserstråler ætser store huller i dine skibes skrog. For at få ram på fjenderne, skal kameraet drejes og tvinges rundt om dig indtil du nærmest bliver søsyg. Det er værst i starten og når du får styr på autosigtesystemet, så går det lettere, men helt flydende eller intuitivt bliver det aldrig.

Den manglende kontrol gør at du langt fra føler dig, som kaptajn for en flåde og når det Legacy er så tung på kampe som det er (der går sjældent fem minutter uden du er under beskydning), så ender det hurtigt i ensformige opgør, hvor du bare skyder og smadre til højre og venstre i håb om at overleve, en ting du virkelig skal håbe på at du gør.

De enkelte missioner kan være meget lange, snildt en halv time til tre kvarter om at knække og det gør såmænd heller ikke noget, hvis det bare ikke var fordi at du ikke støder på checkpoints eller lignende på din vej. Jeg var flere gange ude for at skulle genspille de samme tyve minutter flere gange, fordi at jeg ikke fik nogen muligheder for at gemme undervejs.

Gameplayet skuffer, men det gør den grafiske side så sandelig også. Jeg kan ikke argumentere imod at skibene ikke ser ud præcis som de skal, for det er jeg overbevist om at de gør. Rummet er uendeligt, det har NASA vist efterhånden bevist, men i Legacy er det ikke bare stort, det er også meget tomt og derfor ret kedeligt. Jeg ved godt at det svært at variere i sådan noget, når samtlige missioner foregår i rummet, men det gør det ikke mindre kedeligt. Langt de fleste baner ligner til forveksling hinanden, eneste forskelle er som regel bare nogle forskelligt farvede supernovaer og asteroidebælter. Musikken er dog som du muligvis kender den fra fjernsynet derhjemme. Det klassiske tema spiller ofte i baggrunden, våbnene lyder som de skal, selv om det selvfølgelig ikke siger så meget og stemmeskuespillet er generelt solidt gennem alle episoderne.

Kan du tåle de mange steder hvor Star Trek Legacy kommer til kort, så er der også en online multiplayerdel at gå i gang med. En fungerer udmærket, men døjer med de samme fejl som resten af spillet og føles også en smule påklistret, så mange timer kan den nok ikke underholde. Hvad angår mig, så fik jeg nok allerede i singleplayerkampagnen. Det er et kedeligt forsøg på en simulator med masser af action og selv trekkies bør tænke sig om en ekstra gang inden de investerer i Star Trek Legacy.