Star Wars Bounty Hunter

Jeg kan lige så godt indrømme det. Når et spil tager udgangspunkt i Star Wars-universet, så er jeg næsten på forhånd solgt. Det kan i hvert fald være svært at være helt objektiv, og helt nøgternt vurdere, om der i virkeligheden er tale om et tyndt opkog på en - alt andet lige - fantastisk historie. Fra de første billeder fra Bounty Hunter kom frem, var jeg spændt på, om spillet nu også - langt om længe, i øvrigt - tillod en lidt frækkere og politisk ukorrekt udlægning af Star Wars-universets dyder. Der er nu ikke noget som at spille bad guy.

Jango Fett er en af de figurer i Star Wars-filmene, som nærmest har skreget på at blive brugt i et spil, ikke mindst fordi hans karaktertræk er kantede og sammensatte - og langt fra Jedi-riddernes dydige og smalle vej. Jeg smider Bounty Hunter i min PS2 og glæder mig efter en morsom og alternativ udlægning af LucasArts introsekvens til en tilsvarende humor i spillet.

Jeg skal bare tjene gryn
Bounty Hunter går ud på, at man som Jango Fett skal opspore og fange forbrydere - og helst dem, der er sat den største dusør på. Dertil kommer, at man får forklaringen på, hvordan Jango Fett blev udvalgt til at være en slags skabelon for klonhæren i Episode II. Vi får en række flot mellemscener, bl.a. med Emperor Palpatine og Count Dooku, der viser, at Jango dybest set kun er en beskeden brik i et større rænkespil.

Nå, tilbage til Bonty Hunter. Gameplayet er i grunden ganske enkelt: Jango har en række våben til rådighed. Dertil kommer særlige briller, som aflæser, om der er sat dusør på væsenerne i hans nærhed. Er der det, skal han skifte våben til en elektronisk pisk, der lammer væsenerne - og gør det muligt at inkassere dusøren. Når det er gjort, forsvinder de tilfangetagne simpelt hen. Det lyder enkelt, men det kan i praksis være noget nær umuligt at håndtere en vrimmel af aggressive modstandere, når man først og fremmest er interesseret i at indfange det væsen i deres midte - med et ikke-skadende våben.

Hvor i h****** skal jeg hen?
Det storslåede og dramatiske oplæg til historien i Bounty Hunter bliver desværre ikke udmøntet i klare mål for de enkelte missioner, der peger frem mod et klimaks. Alt for tit render man planløst rundt og leder efter snart sagt et hvilket som helst væsen, der kan tænkes at være indtægtsgivende. Banerne er i hvert fald enorme - og der går meget langt tid med at lede efter døre, som man skal igennem, kontakter, der skal trykkes på og så videre. Dit liv som dusørjæger viser sig at ligge langt fra den forventede heftige action.

18 missioner er det blevet til - og dertil kommer et væld af bonus-gevinster, der bliver låst op, når man har nået en tilstrækkelig score. Nok er banerne enorme, men designet er jævnt kedeligt og hverken farver, detaljer eller stemning bidrager til, at bliver ret længe i jobbet som dusørjæger.

Et kamera der kan bandes over
Kamerastyringen - der ligger på den højre analog-stick - lider under alvorlige skavanker, når man skal følge Jango i snævre gange eller bare skal sigte præcist på en modstander. Det er der så kompenseret for - om end ufrivilligt ... - ved at udstyre modstanderne med en alt andet end effektiv kunstig intelligens. Der går lang tid med at lede efter døre og lignende, lang tid med at vænne sig til styringen - og desværre også lang tid med at indlæse missioner og sceneskift.

Lydsiden er også en blandet fornøjelse, om end den forventede portion John Williams-musik lægger en vis bund. Lydene af de velkendte våben går igen fra filmene, men balancen er tit justeret helt forkert. Enten er effekten alt for markant og fremhævet i lydbilledet - eller også er den lagt alt for langt tilbage. Baggrundsstøjen og den begrænsede dialog er desuden udsat for, hvad man bedst kan kalde genbrug. Til gengæld kan man glæde sig over de stemmer, er lagt på mellemscenerne. Palpatine og Dooku er nøjagtigt lige så sleske som på film, om end det ikke er Cristopher Lee, der lægger stemme til sidstnævnte.

En storslået og dramatisk historie og ikke mindst det kick at spille ’bad guy’ giver Star Wars Bounty Hunter har et stort potentiale, men det endelige resultat er bare ikke godt nok.