Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Star Wars Galactic Battlegrounds: Clone Campaigns

Star Wars Galactic Battlegrounds: Clone Campaigns

Mens Star Wars Episode II: Klonernes Angreb går sin sejrsgang over hele verden er der så småt begyndt at dukke spil op bygget over filmens univers.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Mens Star Wars Episode II: Klonernes Angreb går sin sejrsgang over hele verden er der så småt begyndt at dukke spil op bygget over filmens univers. Clone Campaigns, en udvidelse til RTS-hittet Galactic Battlegrounds, er det første vi har fået fat i. Det tilføjer en række små rettelser her og der i de forskellige hæres styrke og svagheder men mest i øjne faldne er dog tilføjelsen af den fredselskende Republik med deres masseproducerede kloner og den kampgale Konføderation, ledet af den karismatiske Grev Dooku, hver med deres styrke, svagheder og unikke fremtræden.

HQ

De gode drenge
Republikken er de gode og sætter deres lid til deres disciplinerede klon-tropper og veltrænede Jedi-riddere. Mere solidt byggede prefab shelters, der øger pladsen med +6 i stedet for det normale på +5 samt en senere mulighed for at producere klon-tropper dobbelt så hurtigt, gør at Republikken hurtigt kan få stablet en hær på benene. Bygning af Jedi-templer og efterfølgende træning af Jedi-riddere er også billigere end hos andre faktioner.

De mavesure drenge
Overfor Republikken står Konføderationen anført af udspekulerede Grev Dooku. Rygraden i Konføderations hær er opdaterede udgaver af Handelsføderations kampdroider og slagkraftige Mechs. Derudover kan Konføderationen bruge de ellers så fredelige Animal Shelters til at tæmme glubske rovdyr og træne dem til at angribe fjendtlige enheder. Hver rovdyr trænes til at gå løs på hver deres enhed. Nexuen er effektiv mod fjendtlige arbejdere, reeken mod fjendlige bygninger og acklayen mod mechs og tropper. Desværre fungerer hverken nexuer, reeks eller acklayer som stealth-enheder, hvilket betyder at fjenden går løs på dem med det samme de nærmer sig. Dyrene kan heller ikke erstatte hverken battledroids eller mechs men de er billige og forholdsvis hurtige at opdrætte, hvilket gør dem velegnede som midlertidig beskyttelse indtil man kan opbygget en mere effektiv hær.

Arbejdet kalder
Til hver af de nye faktioner hører der også en række sammenhængende single-player missioner, der alle finder sted umiddelbart efter Episode II. Modsat Galactic Battlegrounds kan man ikke vælge hvem man vil spille som men må pænt spille dem i rækkefølge, først som Konføderationen og senere som Republikken. Hovedpersonen i Konføderationens missioner hedder Sev’Rance Tann, Jedi-ridder og en af Grev Dookus mest betroede generaler. Hendes opgave bliver at genopbygge Konføderationenes hær og siden hen forsøge at forpurre Republikkens planer om at bygge et nyt supervåben. Helten i Republik-missionerne hedder Echuu Shen-Jon og han skal forsøge at forhindre en lurende energikrise og samtidig sætte Konføderationen på plads.

Lidt her, lidt der og lidt nyt
Udover tilføjelsen af Konføderationen og Republikken er der også blevet plads til lidt nye enheder Blandt disse er de nye Aircruisers som man får adgang til fra Tech Level 4. Deres våben er noget af det kraftigste der findes i spillet og kan affyres fra lang afstand. De er især effektive mod bygninger, som de kan pulverisere med relativ lethed. Desværre er de meget langsomme til både at bevæge sig og genlade, hvilket gør dem til lette mål for fjendtlige fly og anti-luftskyts. Det er nu også blevet muligt at bygge power-droids, som i bund er grund er power-cores med ben, så de kan flyttes rundt efter forgodtbefindende. Desværre er de meget sårbare og så ødelægges deres potentiale af lidt for høje omkostninger, der ikke står mål med deres begrænsede ydekraft. Clone Campaign kommer også med små ændringer af de øvrige faktioners styrke og svagheder, hvor et point tages fra der, et ekstra ligges til der og så videre. Desværre er disse ændringer meget anonyme, nogle nærmest ligegyldige og den almene gamer vil næppe kunne se dem eller mærke
noget til dem.

Dette er en annonce:

Lille patch eller stor add-on?
Den fornemmeste opgave for enhver add-on bør være at forbedre originalen og dermed gøre spiloplevelsen endnu bedre. Det kan Clone Campaigns desværre ikke helt leve op til. Republikken og Konføderationen er kærkomne tilføjelser men det er stadigvæk alt for lidt og de små justeringer på de øvrige faktioners styrke og svagheder er langt hen af vejen ubetydelige eller alt for små til at man lægger mærke til dem. Måske burde LucasArts i stedet have overvejet at have udsendt Clone Campaigns som en stor patch i anledning af premieren på Episode II og så i stedet koncentreret sig om at stykke en større og bedre add-on sammen med flere nye tiltag, ekstra funktioner og grafiske forbedringer til senere udgivelse. Det gjorde de bare ikke så nu må vi tage Clone Campaigns som det er: en hæderlig add-on som kunne have budt på meget mere.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Tilføjer lidt ekstra saft og kraft til Galactic Battlegrounds…
-
men kunne have indeholdt så meget mere.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Clone Campaigns er gået guld

Clone Campaigns er gået guld

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Projekt leder Garry Gaber kan på Lucas Arts hjemmeside fortælle, at Star Wars Galactic Battlegrounds: Clone Campaigns er gået guld. Det betyder at fans af serien, kan glæde sig til flere flere fede timer foran skærmen.



Indlæser mere indhold