Star Wars: The Old Republic

Vi nærmer os med hastige skridt lanceringen af EAs enorme MMO-satsning. Lasse har besøgt Bioware, og fra d. 15 december kan du dagligt læse meget mere omkring spillet her på Gamereactor.dk. Men hvad med betaen, hvordan gik det egentlig for os her på redaktionen med den? For denne skribent var gensynet godt.

Der er kun to ting her i livet, som kan få mig til at blive langt over min sengetid: hotte kvinder og spil. Så da jeg vælter lettere beruset hjem lidt over 1 om natten fra en tur i byen uden held, kommer jeg på den geniale ide at tænde min computer og fyre op for Star Wars: The Old Republic.

Det er nu omtrent 3-4 måneder siden, jeg sidst fik mulighed for at afprøve EA og Bioware's nyeste bud på et Star Wars MMO. Det skete på Gamescom 2011 i Köln, og mødet med spillet var kortfattet, da tidsplanen var presset, og et spil fra Bioware som regel kræver et par timer for at udforske bare en tiendedel af det. Men selvom jeg kun brugte 20-30 minutter på The Old Republic, kunne jeg sagtens fornemme, at her var der noget fantastisk magisk. Det gav en speciel følelse, som jeg kun har oplevet, da jeg spillede World of Warcraft for første gang.

Efter en længere introduktion, som viser nogle af de forskellige klasser, begiver jeg med endelig ud i galaksen langt, langt væk. Min figur er en kvinde, der tjener det mægtige Imperium som hemmelig efterretningsagent. Jeg lander på en planet ved navn Hutta, og ud fra navnet kan man allerede lure, hvem der bestemmer her. Og der går da heller ikke lang tid, før jeg får til opgave at overbevise den lokale Hutt-gangster om at slutte sig til Imperiet. På med vanten og ud i felten!

Jeg træder ud af rumhangaren og ind i Huttas svampede og slimede plantemiljø. Dette er begynderområdet for Imperial Agents og Bounty Hunters, mens Sith Warrior og Inquisitor begynder på Korriban. Som ethvert andet MMO bliver du hurtigt mødt af nogle fjendtlige elementer, hvis eneste formål er at gøre livet surt for dig. Til forskel fra så mange andre spil er disse altid i en klynge af to til fire fjender. Sværhedsgraden er selvfølgelig sænket for at tilpasse uoverensstemmelsen mellem spiller og fjende, så kampene ikke ender i tab efter tab. Det giver følelsen af en rigtig ildkamp, i stedet for den klassiske tangodans til døden med én fjende af gangen, som vi har set i så mange andre spil.

Efter at have spadseret rundt og udført utallige missioner i Imperiets navn, får jeg endelig lov til at forlade Hutta. Min uovertræffelige evne til at fuldføre mine opgaver med stilfuld præcision har fået personer højere oppe i kommandokæden til at kræve min tilstedeværelse på planet Dromund Kaas. Denne planet er det første samlingspunkt for spillere tilhørende Imperiet. Her får jeg at vide, at der er, pænt sagt, uønskede elementer på planeten, som er en trussel for Imperiets sikkerhed. Terrorister forsøger at ødelægge den ellers så idylliske tilværelse i Imperiets hovedstad, så på med hat og briller og ud og redde verdenen igen. Jeg ville gerne uddybe, hvad der sker her efter, men det ville tarveligt at ødelægge historien for jer andre.
Til gengæld kan jeg uddybe nogle af spillets mekanikker, som er et skridt i en helt ny retning, når det kommer til MMO'er.

Bioware har tidligere udtalt, at de ville fokusere på historien i SWTOR, og det kan man ikke undgå at mærke. Hver mission, sidemissioner således som klassemissioner, er blevet skrevet omhyggeligt og har fået tilført talt dialog, så ethvert møde med en NPC bliver mindeværdigt og ikke kun en oplevelse, som udmunder sig i at klikke her og gå derhen. I et univers som Star Wars, hvor den klassiske kamp mod det gode og det onde hersker overalt, leverer Biowaren varen. Okay, det er måske ikke lige en fortælling på niveau med Lord of the Rings, men selve muligheden for at træffe sine egne valg i diskussioner med NPC'er om, hvad der skal ske, udgør en stor forskel. Det får SWTOR til at skille sig ud i den store mængde af MMO'er, som har forsøgt at fratage noget af markedet fra World of Warcraft ved at tilføje en lille ændring her og der. I SWTOR kan man klart fornemme, at Biowaren er i deres es, og at de ikke har tænkt sig at springe over hvor gærdet er lavest.

Men selv om innovationen ved SWTOR hovedsageligt består af tilføjelsen af historie og at give spillerne et valg, kan man sagtens bemærke andre ændringer i den klassiske MMO formel. Et af dem, der var mest i øjenfaldende for mig, var Companion-systemet. Hver klasse får tildelt 5 kompagnoner, som hver har et specifikt formål. Nogle kan helbrede, mens andre kan skyde og holde fjenden med selskab. Ved at give kompagnoner til hver klasse sikrer Bioware, at alle har lige mulighed for at kunne klare sig i SWTOR, uden at nogen er bedre end andre. Derudover hjælper det også spillere, som vælger at specialisere sig i roller, der traditionelt har problemer med at klare sig alene. Et godt eksempel ville være at specialisere sig i en healer-rolle, som mangler DPS output. Kompagnonen kan så hjælpe med at gøre op for forskellen. Men der hvor Companion-systemet virkelig skinner igennem er i Flashpoints, SWTOR's navn for instances.

Traditionelt set er MMO'er baseret på ideen om, at personer arbejder og spiller sammen for at opnå deres mål. Flashpoints kan kræve op til fire personer for at kunne gennemføre. Men som vi alle nok har oplevet på et tidspunkt, så kan man ikke lige finde den fjerde person, som gør at man kan komme i gang. I stedet for at give op kan man bruge en kompagnon. Det er måske ikke så effektivt som hvis en spiller sad bag roret, men det er bedre end at sidde og vente flere timer på en healer-type. Nogle ville måske mene, at det underminerer hele formålet med at spille i et MMO, men i min opfattelse styrker det i stedet, da det fjerner mange af frustrationerne ved at være afhængig andre spillere, og sikrer den gode spiloplevelse, som vi alle higer efter. Det skal dog siges, at kompagnonerne kun er så stærke, som man selv gør dem. De har deres eget udstyr, og det skal man huske at opgradere fra tid til anden.

Et andet spændende element er rumkampene. Man kan ikke have et Star Wars-spil uden rumkampe! De er ikke så avancerede som man kunne forvente, men oplevelsen er hæsblæsende. Du flyver i dit rumskib, som du bliver tildelt efter at have udført din mission på Dromund Kaas. Du kan udstyre det med forskelle opgraderinger, som gør det bedre i kamp. Selve rumkampene er en kontrolleret affære, hvor du kun har mulighed for at flytte dit skib rundt på skærmen uden at kunne kontrollere retning eller fart. Missionerne er korte og kan være alt fra seks minutter og mindre. Således har du altså et begrænset vindue, hvor du kan gennemføre missionens objekt. Grafisk er det meget flot, og der har været et par gange, hvor mit hjerte glemte at slå, fordi jeg kom lidt for tæt på en asteroide. Rumkampene giver en rigelig mængde XP, så hvis man er blevet træt af at løbe rundt på planterne og fuldføre missioner, kan man roligt tage en slapper og skyde et par rumskibe ned.

Der er meget mere, som jeg kunne fortælle om Star Wars: The Old Republic, men det er simpelthen en oplevelse, som man selv skal prøve. Det er Star Wars, når det er bedst, og med Bioware i ryggen kan man være forsikret, at man får en god oplevelse. Til dem som allerede sidder og venter på, at det bliver den 20. december, kan jeg kun sige: Good Luck, and May the Force Be With You!