Star Wolves

Fremtiden tegner ikke lys. Godt nok vil vi før eller senere opfinde teknologi, der gør det muligt at rejse til de fjerneste afkroge af universet men det bliver ikke uden omkostninger. Menneskeheden vil kunne brede sig uhæmmet men grådige mega-firmaer vil mane demokrati til jorden med et nådeløst slag fra en behandsket hånd. Vi vil dog alle være ligeglade, for i fremtidens verden er idealerne om frihed, lighed og broderskab for alle erstattet af begær for ussel mammon. Netop derfor samler helten i Star Wolves sin egen lille gruppe af rå lejesoldater for at tjene kassen, sprede lidt rædsel blandt galaksens indbyggere og så selvfølgelig for at få hævn over de pirater, der sprængte hans elskede lille fragtskib i luften.

Star Wolves er russiske Xbow Softwares forsøg på at puste lidt liv i en særegen undergenre inden for realtime-strategi. Skulle man sætte en mærkat på denne undergenre, ville det blive noget i stil med "rum-realtime strategi", en genre der har ligget i dvale siden den blev defineret af monsterhittet Homeworld og dennes efterfølger. Det specielle ved denne genre er, at den foregår i rummet. Dette gør det muligt at inddrage alle tre dimensioner i ens angrebsstrategi, hvilet igen betyder at det bliver muligt at angribe i alle retninger, selv fra oven og forneden. Star Wolves bibeholder dette unikke aspekt mens det samtidig forsøger at ruske lidt op i dyndfaldet ved at tilføje lidt rollespils-elementer. Man starter ud i det små. Ens moderskib er kun lige udstyret med det mest nødvendige isenkram til forsvar, hangaren rummer kun to rumskibe, arsenalet omfatter kun markedets billigste kanoner og missiler og de eneste på lønningslisten er dig selv og din kammesjuk, Ace. Ideen er så, at man fra disse beskedne kår skal opbygge en gruppe af rå lejesoldater med det bedste isenkram der kan købes for penge.

Star Wolves er opdelt i missioner og disse spænder vidt og bredt fra simple patruljeringer og redningsmissioner til klapjagt på pirater. Hver succesfuld mission giver et afkast i form af kolde kontanter og erfaringspoint. De kolde kontanter kan hurtigt få ben at gå på, for de skal bruges til at købe nyt udstyr for, hvis man vil gøre sig håb om overlevelse. Erfaringspointene skal derimod fordeles mellem besætningen og her kommer vi til spillets rollespilselement. Efterhånden som spillet skrider frem, begynder eventyrlystne kvinder og mænd at slutte sig til din besætning. Når de ankommer, er de forholdsvis grønne i faget, så første punkt bliver at give dem et speciale. Alle piloter er trænet i fire områder - flyvning, skydning, missiler og elektronik - men de kan kun specialiserer sig i et af disse områder. En pilot med speciale i skydning rammer eksempelvis altid sit mål og yder altid størst mulig skade men det sker på bekostning af hans flyve-evner.

Udviklingen af disse evner, sker ved at distribuere erfaringspoint præcis som vi kender det fra almindelige rollespil. På den måde bliver ens besætning gradvis bedre til deres job - i hvert fald i teorien. Desværre er der lidt for langt mellem de egentlige forbedringer. Spillet er nemlig noget fedtet med uddeling af erfaringspoint, så man skal ofte igennem mange missioner før end man har nok til en ordentlig "opgradering" af evner. Når det så endelig sker, kan det faktisk være svært i det hele taget at få øje på forbedringen, hvilket er noget demotiverende for det videre forløb.

Hvor rollespils-delen titter frem mellem missionerne er det realtime-strategi, der dominerer i selve missionerne. Man har selv det totale overblik og kan meget nemt udstikke ordrer til piloter og moderskib, hvor de skal flyve hen. Man kan ligeledes give hver enkelt pilot roller såsom leder, angriber, forsvar, reparation og så videre. Man kan på ingen måde undgå kamp i Star Wolves og når der er optræk til en sådan, er man hurtig klar over det. Dels tager musikken til i tempo og dels pauses spillet. Dette kan slås fra hvis man vil men det er faktisk en ganske nyttig lille detalje, for det gør det muligt at lægge sin angrebsstrategi i ro og mag. Når slagplanen er lagt kan spillet så sættes i gang igen. Hvis du nu troede, at du skule være vidne til spektakulær rumkamp tager du fejl. De mange kampe, som faktisk er det mest centrale i spillet, er nemlig lidt af et anti-klimaks. Rumskibene danser nemlig blot lidt rundt om hinanden og lader af og til et par skud falde men det er også alt. Her er ingen smarte manøvre eller flotte effekter. Kampene bliver derfor hurtigt gabende kedelige og det går i sidste ende ud over selve spillet. Heller ikke muligheden for at spille i alle tre dimensioner udnyttes. Fjenderne angriber altid frontalt så der er faktisk ikke rigtig nogen grund til at spille taktisk. Man udvælger blot sit mål og kan så kun vente på, at det bliver ødelagt.

Star Wolves er langt hen ad vejen et middelmådigt spil. Koblingen af realtime-strategi med rollespil er godt fundet på men ingen af delene er særlig vellykkede. Det er især rollespils-elementet som skuffer. Dels er det svært at spore de egentlige forbedringer men det er lige så høj grad indlevelsen det er galt med. En del af charmen ved rollespil generelt, er at opbygge en figur som man kan identificere sig med på et eller andet plan men det aspekt overser Star Wolves fuldstændigt. Det er derfor ret svært at få gejlet sig op til at føle noget, for den samling af rå lejesoldater man efterhånden får samlet fordi de alle som én, mangler personlighed.

Hvis Star Wolves satte ud for at vippe Homeworld af tronen som konge over denne lille niche i RTS-genren, har det fejlet for spillet har simpelthen ikke nok tyngde til tilnærmelsesvis at kunne udgøre en trussel. Hvis Star Wolves satte ud for at puste lidt nyt liv i genren, har det klaret sig lidt bedre. Det grundlæggende koncept er som sagt meget godt og det er pakket ind i en meget flot grafik men overordnet set fungerer konceptet bare ikke rigtig i praksis.