Siden Blizzard for mange år siden meddelte, at kampagnen i Starcraft II ville blive delt op i grundspillet og to udvidelser, med én race til hver, har de været stille om det tredje og afsluttende kapitel, Legacy of the Void. Udover at det skulle handle om Protoss, og at de arbejdede på det, så havde vi intet hørt om det - indtil Dustin Browder gik på scenen under årets BlizzCon.
Han havde en overraskende melding med i lommen, nemlig at Starcraft II: Legacy of the Void ikke blev en udvidelse, men i stedet et selvstændigt spil, der ikke kræver man har Wings of Liberty eller Heart of the Swarm i forvejen.
Ellers var det meste som man kunne forvente: en udførlig kampagne med en historie, der skal runde trilogien af. Nye protoss-specifikke og -inspierede tiltag i kampagnen, og nye enheder og balanceændringer til alle tre racer i multiplayer-delen. Vi starter med solospilleren.
Du indtager rollen som Heirarch Artanis, en figur vi sidst så for en kort bemærkning i en enkelt mission i Wings of Liberty, hvilket de færreste nok husker. Men han er altså en stor kanon i Protoss-verdenen. Og ligesom man i Wings havde battlecruiseren Hyperion, og man i Swarm havde den der zerg-rumhval, har Artanis også kommandoen over et rumskib. Spear of Adun, hedder det, og er krigsskib i en størrelse, der får alt hvad Protoss ellers råder over til at blegne. Et oldgammelt våben, de har gravet frem fra de galaktiske gemmer, for som du måske husker er hele galaksen truet af den faldne xel'naga Amon, der med sin rase af protoss/zerg-hybrider har tænkt sig at udrydde alt liv. Og det er den trussel, der endegyldigt skal tages hånd om i Legacy of the Void. Det er her, det endelige slag skal stå, med dig i hovedrollen.
De missioner, vi kunne prøve på BlizzCon, foregår dog noget tidligere i forløbet. Ja, det er faktisk spillets første. Spear of Adun er kun lige ved at komme op i omdrejninger, og vi skal beskytte evakueringen af protoss-styrker fra en planet, der er faldet til horder af zerger. Kernegameplayet er som vi kender det fra tidligere Starcraft II-spil, og missionstrukturen er sådan, at vi skal beskytte en håndfuld warpgates, der jævnligt bliver angrebet - nogle gange af et massivt zerg-monster, der graver sig op ad jorden.
Første gang, en af dem dukker op, virker det som en uoverkommelig opgave at besejre den, men i samme øjeblik får folkene oppe på Spear of Adun, der ligger i kredsløb om planeten, skibets våbensystemer op at køre - og derfra man man jævnligt nedkalde et massivt artilleriangreb, der smadrer det meste. Den evne kommer man tilsyneladende til at have med sig gennem det meste af spillet.
Ligeledes kan man med jævne mellemrum placere en pylon - de krystaltingester, der leverer energi til Protoss' bygninger, og også afgør hvor man kan nedkalde nye enheder - uden at have en arbejder-enhed med sig til at bygge den. Med andre ord kan man placere den lige på fronten uden at skulle tænke på logistik, og således gøre det noget lettere at få friske forsyninger.
Mellem missioner kan man som altid tale med andre personligheder i ens besætning, og man kan ændre på sine enheder. I Wings of Liberty fik man jævnligt valget mellen én af to nye enheder. I Heart of the Swarm kunne man videreudvikle de enkelte typer enheder i én af to retninger. I Legacy of the Void opgraderer du også dine eksisterende enhedstyper, men du kan skifte frem og tilbage mellem de forskellige udgaver som du lyster. Således kan du for eksempel give dine zealots et stort tohåndsvåben, så de kan lave voldsomme spin-angreb, eller gøre det muligt for dem at storme sig gennem dine andre enheder, så de kan komme frem til fjenden. Zealots er tunge i røven, så det er særdeles brugbart. Dine stalkers kan også opgraderes til at være ligesom de klassiske dragoons fra Starcraft: Brood War.
Og det bringer os over til multiplayer. Her vender en anden gammel Brood War-favorit nemlig tilbage i form af den gode gamle Lurker. Lurkeren er en mutering af Hydralisken, der graver sig ned og derefter laver et kraftigt, aflangt AoE-angreb. Starcraft-fans elsker lurkeren, så den er et gladelig gensyn. Zerg får også en anden muteret enhed, nemlig ravageren, der udvikler sig fra den eksisterende roach, og er udstyret med et langtrækkende morter-angreb, der skal sigtes manuelt.
Terran får den nye Herc, en lille bio-enhed med grapling-krog, der kan klatre op af klippesider, samt cyclone, der låser sig fast til et mål og kan give massiv skade, mens den bevæger sig - men den skal altså låse sig fast først.
Protoss får indtil videre kun én enhed i multiplayer, kaldet disruptor. Den kan ikke skyde, men kan lade op i fire sekunder, hvorunder den er usårlig, og så fyre et kraftigt AoE-angreb af omkring sig - med knusende effekt mod sammenklumpede hære og arbejdere på minerallinjerne. Den klassiske carrier bliver også ændret, så man manuelt kan sætte dens interceptor-fly til at slås i et bestemt område, mens carrieren lister væk igen.
De største ændringer sker måske på økonomi-fronten. Alle spillere starter nu med 12 arbejdere i stedet for fem eller seks, altså væsentligt tættere på det optimale antal, og lige omkring det antal hvor stort set alle åbningsstrategier begynder at bygge deres første produktionsbygninger. Målet er at fjerne noget af ventetiden i starten af spillet, hvor man ikke sidder og laver så meget. Samtidigt er der væsentligt færre mineraler per felt, så man er nødt til at udvide og bygge sin næste base tidligere, for ikke at løbe tør for penge. Enhver, der har spillet Starcraft i multiplayer, vil vide at det er store omvæltninger.
Endelig er der Archon-mode - en ny spiltype, og man spiller to mod to, men styrer én styrke sammen, i stedet for hver sin. Det betyder at man kan fordele opgaverne mellem sig, så en spiller måske styrer økonomi og base, mens den anden kommanderer tropper rundt - eller at en angriber fronten, og den anden sniger enheder ind bagerst i modstanderens base.
Udgivelsestimingen kender vi ikke rigtig - Blizzard har ikke sagt meget mere end "coming soon". Men skal vi gætte, vil vi skyde på beta inden for første halvdel af 2015, og udgivelse omkring seks måneder derefter.