Jeg kan ikke sætte fingeren på, om det er Wild West-temaet, robotbefolkningen, det faktum, at byens borgmester er et barn ved navn Astrid, eller at vi graver efter alien-teknologi, der gør dette unikt. The Station har virkelig arbejdet hårdt for at finde et interessant setup og holde spilleren engageret. Man kan sige, at titlen er opdelt i to komponenter, den ene er en klassisk tilgang til genren, ikke ulig The Settlers eller Anno, og den anden er en Dungeon Keeper-inspireret tilgang. Begge dele interagerer med fortællingen og skaber tilsammen en interessant helhed. Det eksisterer i det samme univers som alle andre titler, der hedder SteamWorld.
Det starter med, at du bygger din lille by op omkring en gammel forladt mineby. Ved at placere huse, veje og andre fornødenheder kan du få befolkningen til at vokse. Det giver dig mulighed for at opgradere indbyggerne til mere specialiserede roller, og med nye dygtige specialister kan du udvikle byen endnu mere. Det er et must for din by at kunne få adgang til de mest avancerede bygninger. Et tidligt eksempel på dette er, at ingeniører er nødvendige for at reparere minen, så du kan begynde at grave efter teknologi. Meget af din tid vil gå med at kompensere for tabet af beboere i specialiserede roller. Når du opgraderer en beboer, forsvinder den fra sin eksisterende kategori, og du skal så kompensere ved at bygge flere huse for at få beboerne tilbage, og de har også forskellige behov for at blive holdt tilfredse.
Hvis du vil opgradere indbyggerne, er de nødt til at være glade for deres nuværende situation. For at gøre det er du nødt til at bygge bestemte bygninger, som igen har brug for bestemte ressourcer. Ligesom i The Settlers er det ikke nok at bygge én bygning til én ressource, men du har brug for flere bygninger i træk. Hvis byen har brug for tømmer, bygger man både et savværk og en bygning, der fælder træer, og så skal man bruge en bygning til at opbevare ressourcerne i nærheden af arbejdsstedet. Det er sjældent svært at sætte disse kæder op, hvis man har spillet lignende titler før, da man vil genkende dem. Brugergrænsefladen gør det nemt at finde de bygninger, du har brug for, i menuerne. De er kategoriseret på en struktureret måde, og jeg følte aldrig, at jeg skulle arbejde imod brugergrænsefladen, og i min bog er det en af de vigtigste ting ved et spil.
Ved din by er der altid en jernbane, hvor der regelmæssigt kører tog. Ved hjælp af den kan du købe og sælge genstande. Disse kan bruges i bygninger til at øge produktionen og andre ting af interesse, og de genstande, du køber, varierer i funktion og pris. Jeg følte ikke, at de var en nødvendighed for min bys succes.
Historien giver dig kontekst for alt, hvad du gør, og det er både lidt anderledes og charmerende (du kan slå det fra i hovedmenuen, når du starter et nyt map, hvis du vil). Du styrer ikke mennesker, men robotter, der leger det vilde vesten, og de taler med accent og bruger typiske ord, som vi forbinder med det tema. Hele deres verdensbillede er én stor stereotyp af den tidsperiode, og jeg syntes, det gav robotterne lidt mere menneskelighed. Hvis du har spillet et SteamWorld-eventyr før, ved du præcis, hvad du kan forvente.
Den mest interessante del af projektet er hverken historien eller konstruktionen over jorden. Jeg fandt ud af, at det var under jorden, at spillet virkelig tog fart. Ved hjælp af en Dungeon Keeper-inspireret tilgang byggede jeg minegange og gravede efter guld. Du markerer vægge, så dine arbejdere kan grave, og ved at skabe overflader kan du bygge hvilesteder til dine minearbejdere eller andre bygninger. Undergrunden er ikke altid stabil, og der kan ske sammenstyrtninger, så for at beskytte dine arbejdere kan du bygge søjler for at styrke væggene og reducere risikoen for sammenstyrtning. Du skal være forsigtig, for ikke alt dernede er bare jord og skatte, der er fjender og andre farer, som du skal beskytte dig imod. Det betyder, at der foregår kampe under jorden.
Jeg føler mig tilfreds efter at have gravet min sidste mine. Der er meget lidt at klage over. Skiftet mellem undergrunden og din by er problemfrit. Grafikken er tiltalende, og layoutet er underholdende. Du finder ikke en avanceret bybygger, men en munter fortællingsdrevet oplevelse med en stram spilmekanik. Alle figurerne gør et godt stykke arbejde, og gameplayet er enkelt, men fungerer. Jeg har ikke engang noget imod, at musikken knap nok er en faktor. Nogle gange er det nok for mig, især når det, der tilbydes, ellers er godt. Selvom man kan kritisere, at du kun får fem baner, er de varierede nok til at holde dig beskæftiget i mindst 10-15 timer. De kan variere fra tør prærie til et område fuld af dinosaurknogler, og spillets maps er meget hurtige at gennemføre, hvis du ved, hvad du laver.
Selvom det mangler den kompleksitet, man finder i Anno eller The Settlers, står det på egne ben med en unik setting og veludviklede spilmekanikker. Selvom musikken ikke stråler, ser det visuelt indbydende ud, og humoren er fornøjelig, men i sin nuværende tilstand kan det ikke tilbyde den samme genspilningsværdi som sine konkurrenter. Alligevel er det en flot og vellavet city builder. Skulle du blive træt af det noget magre indhold, har du sikkert stadig fået nok timer ud af det. Jeg kan anbefale det til dem, der er nye i genren eller leder efter noget lidt anderledes, men du vil ikke blive længe, hvis du leder efter kompleksitet og udfordring.