Steel Diver

Der er noget rustikt og cool over at være ubådskaptajn. Det er af natur et godt præmis for et spil. Nerverne er konstant i spænding, grundet behovet for at navigere sikkert og uset med dybvandsbomber som en konstant trussel. Simulatorgenren har altid været for uoverskuelig for mig, så det er desværre ikke en spiltype jeg har beskæftiget mig meget med. Det kunne ændre sig med Steel Diver, Nintendos tilgængelige bud på at være ubådskaptajn.

Spillet har været længe undervejs fra Nintendos hovedkvarter. Vi så det først for syv år siden, som en demonstration af hvad touch-skærmen på DS'en var i stand til. Nu kommer det endelig til efterfølgeren Nintendo 3DS.

Steel Diver er langt fra en ubådssimulation. Du rejser stadig periskopet, affyrer torpedoer, og navigerer igennem farefyldte have, men det er alt sammen simplificeret til det helt basale. Nintendo har udført deres magi, og forvandlet et så kompliceret fartøj som en ubåd til noget der kan styres af enhver med en stylus i hånden.

Ubåden styres på touch-skærmen. Én måler bestemmer hastighed, den anden dybde, og et rat i midten får ubåden til at pege op eller ned. Med din ene stylus kan du kun justere en af de tre af gangen, selvom et klippperev er på kollisionskurs, og både fart og dybde er i forkerte positioner.

Spillet kan ikke være længere fra en simulation, men beholder altså det tænksomme og langsomme tempo vi forbinder med ubåde. Det tager tid at komme op i fart eller standse, og enhver kollision skader din skrøbelige fartøj. Tålmodighed og små justeringer er påkrævet; du kan ikke bare storme med fuld fart hele tiden, før det endelige brag af torpedoer sendes af sted imod byttet.

På finurlig vis stoppes lække fra hårde skader på skroget ved at holde stylussen på det fossende vand. Steel Diver har en charmerende Nintendo-tilgang til ubådes farefyldte verden.

De undersøiske omgivelser kommer til live, når Nintendo 3DS'ens ekstra dimension tændes. Maskinen forvandles til et akvarium, hvor din lille ubåd tøffer rundt i et undersøisk landskab af glemte galeoner, smalle tunneller og frodige plantevækster. 3DS'en får havet til at strække sig langt ud i baggrunden, og helt ud af skærmens fysiske grænser.

Jeg var helt tabt i ubåds-rollen, og i en imitation af Kaptajn Haddock udstødte eder hver gang ubåden gik på grund eller blev ramt. Forbaskede ferskvandsfjollerter! Bagholdsbavianer og bolværksmatroser! Så da en venligt insisterende Nintendo-medarbejder prikkede mig på skulderen, for at fortælle at de var ved at pakke sammen, var jeg lidt forfjamsket.

Spillet havde suget mig ind i hav-akvariet og den lille ubåd, og jeg er interesseret i om det første indtryk holder igennem hele spillet. Steel Diver ligner en titel, der går under folks radar, bare fordi det er en Nintendo-titel uden søde maskotter. Det ville være en skam.