Street Figher Alpha Anthology

Engang for lang tid siden, var det bedste jeg kunne blive budt som spilanmelder, et nyt kapitel i Capcoms sejlivede Street Fighter-serie. Allerede dengang gik spekulationerne ganske vist på, hvor meget det endnu var muligt at malke serien, men alligevel opretholdte hvert nyt kapitel en indiskutabel kvalitet, som gjorde titlerne fornøjelige. Jeg burde på grund af denne viden, ikke have været overrasket, da den nyeste Street Fighter-opsamling derfor droppede ind ad brevsprækken den anden dag, men efter at have haft den snurrende i maskinen lige siden, er konklusionen denne gang en anden. Jeg har simpelthen fået nok. Capcom har én gang for alle overtrådt den hårfine grænse, der er mellem at tilbyde nyt til dedikerede fans, og åbenlyst at malke en klassiker for alt, hvad den er værd.

Men først lidt baggrundshistorie for at forstå problemet. Alpha-serien var originalt tiltænkt som en slags snack til hungrende fans, der måtte udholde den torturlignende ventetid, udvikleren tog sig med finpudsningen af Street Fighter 3. Serien voksede sig dog hurtigt til et reelt måltid, og hvor Alpha 1 viste vejen frem, ramte Alpha 2 plet med hvad mange stadig mener, er det bedste kampspil i 2D nogensinde. Alpha 2 Gold er et remix, der yderligere trimmer og finpudser det originale spils gameplay, Alpha 3 et endnu mere udbygget spil, der specielt var tiltænkt seriens mest dedikerede fans og Mini Mix, en afstikker af puzzlespillet Super Puzzle Fighter.

Af de udbudte spil er der ingen tvivl om, at det primært vil være mellem Alpha 2 Gold og Alpha 3 valget står, hvis vennerne er ovre til en gang kærkommen kamp på 2D- plan. Uden vennerne venter der dog en flad oplevelse, som samtidig skal vise sig at være opsamlingens akilleshæl. Problemet med denne titel ligger nemlig ikke i spiludbudet, men i den selektive sparsommelighed, der er gået i sammensætningen, så der efterfølgende vil være mulighed for flere opsamlinger med Street Fighter-serien som fællesnævner.

Ser du på det superbe Street Fighter Alpha 3 Max, som jeg stadig har siddende i PSP’en, kunne du se en udvikler i storform, der glædeligt delte om sig med alskens forskellige bonusser, muligheder og optimeringer af et i forvejen perfektioneret gameplay. Med Alpha Anthology er der til sammenligning sparet i alle leder og kanter, og der er intet gjort for at forfriske spillene eller kæle for køberen.

Det står ganske klart, at udvikleren ikke har orket at bruge mange kræfter på nyt indhold, og derfor vil jeg ligeledes her kvittere med en opremsning fra en af mine snart to år gamle anmeldelser, der dog passer skræmmende godt på denne "nye" titel: "Det er svært at finde ud af, om Capcom med denne opsamling, siger farvel til en klassiker, eller blot efterlever mange fans drøm med en lækker samling af serien. Blot det, at udvikleren i sin tid formåede at udvikle fem forskellige variationer af spillet, siger vel lidt om, hvor hårdt serien blev malket." Siden den tekst blev skrevet har jeg siddet med ikke mindre end fire forskellige Capcom produkter, som på den ene eller anden måde har prøvet at remixe det originale Street Fighter gameplay, og det er simpelthen ikke bæredygtigt mere.

Som fan håber jeg, at Capcom én gang for alle lærer lektien og i stedet for at koge suppe på det samme næsten oplæste ben, udsender en definitiv Street Fighter samling, der ligesom PSP-versionen indeholder alt, hvad man som fan kunne ønske sig. Bunden er nået for malkningen af den engang så stolte serie, og med mindre udvikleren vil miste seriens sidste respekt, har den uundgåeligt næste opsamling været den definitive af slagsen. Ryu ville være flov.