Street Fighter Alpha 3 Max

Jeg har en underlig tendens til ofte at opstille en slags milepæle for spilverdenen, i min underbevidsthed. Disse består ofte af besynderlige kriterier som for andre ville virke ligegyldige, men som gør det klart for mig, hvor langt spilverdenen egentligt er nået. En sådan milepæl blev for nyligt overskredet, da jeg efter adskillige omgange med PSP’en, indså at dette var mere end hvad jeg havde turdet drømme om, dengang da jeg glædeligt smed mønter i Neo Geo-arkademaskinen med World Heroes 2. Ikke kun er Street Figher Alpha 3 Max et bedre spil end det jeg dengang spillede, det er også en konvertering af et fantastisk arkade- og konsolspil, hvor Capcom glædeligt har kastet om sig med bonusser og godter, der vil kunne få et saligt smil frem på enhver fan af genren.

Hvis du er til genren og har været med før Tekken var ensbetydende med kampspil, er der en god chance for at du er stødt på en eller anden inkarnation af Street Fighter-serien. Capcom har siden det originale Street Fighter 2, næsten konstant opdateret serien med et endnu mere raffineret gameplay, flere figurer og flottere grafik. Street Fighter Alpha 3 så i lang tid ud til at blive den sidste raffinering af det originale spil, men med Max er det igen lykkedes Capcom at klemme mere ud af den aldrende titel.

I stedet for at følge tidens trend med at skjule de mange muligheder bag nogle intuitive menuer, bliver du i stedet mødt af hvad der bedst kan beskrives som et dejligt uorganiseret skattekiste af muligheder. Alt hvad du nogensinde har kunnet ønske dig fra serien er muligt fra starten, uden at skulle igennem tåbelige minispil for at låse op for de mange forskellige facetter. Specielt er det værd at fremhæve Dramatic Battle, der lader din figur kæmpe samme med en anden figur, mod en ekstra stærk modstander i en to mod en kamp. Vil du have en ekstra udfordring er det endda muligt at bytte rollerne rundt, så det er dig mod to modstandere på en gang.

Bedst af alt er dog den såkaldte World Tour-mode, der kunne have været et spil for sig selv. I World Tour vælger du en figur og rejser verden rundt, alt i mens du hele tiden har valget mellem forskellige kampe, der langsomt stiger i sværhedsgrad. For hver kamp du vinder optjenes der erfaringspoint som gør din figur bedre inden for en af de tre forskellige stilarter, du kan vælge til hver figur i spillet. Yderligere har du også muligheden for at vinde nye tricks i specielt svære kampe, og alt sammen gør at man kan sammenskrue en figur som er specialiseret til ens spillestil. Personligt har jeg altid svoret til Akuma, og lykken ville ingen ende tage da jeg endelig fik ham op på et niveau hvor min Hurricane Kick, Flaming Fireball, Raging Demon kombination igen kunne afgøre enhver kamp.

For os der stadig kan synes at 2D-grafik kan være fantastisk, er der en glædelig overraskelse i vente, idet serien aldrig har set så godt ud som den gør på PSP. Der er efterhånden ingen tvivl om at PSP’en er i stand til at levere flotte 3D-verdener, men sjældent har jeg set så knivskarpe farver og glidende animationer, som det der her bydes på. Billedet nærmest praler med sin klarhed, og man kommer næsten i tvivl om hvorvidt dette var spillet Sony havde i tankerne, da den håndholdte konsol stadig var i design stadiet.

Det virker næsten forkert at udpege Max’ få fejl, for den største har udvikleren ikke kunnet gøre noget ved. Selvom kontrollen fungerede langt bedre end jeg havde forventet, skal der ikke mange timers spil til før du begynder at ønske dig en større og mere præcis form for kontrol. Capcom har prøvet at give en løsning, ved at give spilleren mulighed for at konfigurere kontrollen ned til hvordan hver enkelt knap skal fungere. Dette giver dog også mulighed for lette genveje til spillets sværeste manøvrer, og vil dermed være en fristende chance for at ødelægge det ellers balancerede gameplay. Jeg kunne også have ønsket mig at der var blevet gjort noget ved den forældede tilgang til sværhedsgraden, som ikke har ændret sig siden seriens start. Det er stadig lige frustrerende at spille mod computerstyrede spillere, der gang på gang benytter sig af timingbaserede tricks, som ikke er tilgængelige når man selv spiller de selv samme figurer.

Dette er dog definitivt den bedste version af Street Fighter jeg nogensinde har spillet, og jeg har spillet dem alle. Specielt imponerende er det, at her ikke kun er tale om en perfekt konvertering, men at Capcom er gået den ekstra længe for at give spilleren endnu mere indhold for sine penge. World Tour-mode er en næsten genial tilføjelse der giver spillet et helt nyt liv i bærbar form, og fungerer samtidigt som den perfekte afrunding af en pakke der i forvejen sprudler af gameplay. Dette er alt hvad man som fan af Street Fighter-serien kunne håbe på, og vil være en uundværlig tilføjelse til enhver fans spilsamling.