Stronghold Crusader

Hvem har ikke altid ønsket sig at deltage i de store korstog eller endnu bedre, styre dem på afstand uden risikoen for selv at tage skade?. Det har Firefly Studios nu igen gjort muligt. I ikke mere end fire forskellige historiske kampagner kan du boltre dig i middelalderens facinerende univers, fyldt med frygtløse riddere, frugtbare ørken oaser, dovne kameler og ikke mindst gigantiske borge.

De fire korstog
Stronghold Crusader er en efterfølger til Firefly’s Stronghold, der som de fleste husker var en blanding af et RTS-spil og en borgsimulator. Crusader udspiller sig logisk nok i middelalderen under de religiøse korstog, som havde til hensigt at generobre hellige områder i de arabisk kontrollerede lande. Specielt ønskede de at indtage og herske over Jerusalem. Spillet har valgt at udsætte dig for fire af de største korstog og gennem disse får du muligheden for at se tingene både fra Europæernes og fra Arabernes synsvinkel. De fire kampagner er så historisk korrekte, som man nu kan forvente sig af et RTS-spil, som Stronghold Crusader. Historiefanatikere vil bl.a. glæde sig over, at man får til opgave at genopbygge borgen Krak og holde den mod horder fremstormende styrker.

Kameler og blodtørstige tigre
Crusader har ikke de store gameplaysmæssige ændringer. Det gælder stadig om at bygge et godt produktionsapparat op for derefter at beskytte det hele med store mure, tårne fyldt med bueskytter og faldgruber med sylespidse spyd. Den geografiske placering er naturligt nok ændret, som følge af det historiske forløb, så du befinder dig nu i store ørkenområder, med små pletter grøn oase, hvor kameler slanger sig i den bagende sol og de farlige rovdyr er ikke længere ulve, men blodtørstige tigre. Tropperne er heller ikke den store revolution, de arabiske tropper, som burde skille sig ud fra stærkt ud fra de europæiske, er deres egenskaber egentlig bare modificeret en smule og har fået et andet udseende.

AI, akronym for Abnormt irriterende?
AI’en i Crusader er et kapitel for sig og det skyldes ikke den høje kvalitet, men nærmere at undertegnede er nødt til at læsse sine aggresioner overfor dette fænomen af på sine læsere. En ting er at fjendens soldater ikke altid angriber på den mest hensigtsmæssige måde, problemet er i langt højere grad ens egne soldaters uduelighed. Bueskytterne er de eneste tropper der efter min mening fungerer som forventet, de skyder på alt fjendtligt der kommer inden for deres rækkevidde. Ens nærkamptropper er derimod en helt anden historie. Om fjenden så står direkte skulder ved skulder med dine riddere, så rører de ikke en finger for at udslette dem, det er faktisk så grelt, at fjendens tropper kan stå og fyre løs på dine nærkampstropper og udrydde dem til sidste mand, uden at de overhovedet har forsøgt så meget som at uddele et slag mod fjenden. Et andet irriterende aspekt ved Crusader er, at har du først fundet opskriften på at vinde, så bliver mange af banerne bare en gentagelse af denne og dette et lidt synd, da man godt kunne have håbet på en mere mangfoldig, strategisk udfordring.

Den gode lyd
Grafisk set ændrer Crusader ikke stort ved originalen. Grafikken er stadig hyggelig og funktionel uden at være prangende på nogen måde. Lydmæssigt er Crusader en auditiv stemningsoplevelse, den fede middelalderlige musik er holdt hele vejen igennem og lyden af ørkenvinden der blæser hen over din ensomme borg er med til at give spillet en helt vital følelse af støv og bagende sol. Hver bane i kampagnerne har en indtalt intro og da disse fungerer rigtigt fornuftigt med sit gode stemmeskuespil, er de med til at hæve stemningen. Lydeffekterne er også gode, men bliver dog lidt trivielle i længden.

Er man ikke til lange kampagner, men kun til et enkelt spil, så tilbyder Crusader også dette. Du kan lave dit eget custom game, hvor du selv bestemmer antallet af fjender og sværhedsgraden, desværre er muligheden for at spille araber ikke implementeret i disse custom games og det er ret synd, for det ville have udvidet ens spilmæssige horisont en del. Også multiplayer understøttes i Crusader og det er da noget sjovere at smadre menneskelige modspillere, der ikke (altid i hvert fald), falder i den samme fælde flere gange i træk.

Ikke meget nyt under ørkensolen
Stronghold Crusader er et hyggespil. Der er lidt "The Settlers" over at sidde tilfreds, tilbagelænet og se sit produktionsapparat fungere, mens man slagter fjender til højre og venstre. Men i forhold til Stronghold er der ikke meget at komme efter. Det eneste nye er ørkenlandskabet og nogle arabiske tropper, som man kun kan styre i den dertil tilrettelagte kampagne. Alle de gode features, multiplayer, map editor, kampen for at rejse sin popularitet og alle de små finurligheder til at udbygge sin borgs forsvar, er bare en gentagelse af originalen. Det gør det naturligvis ikke til et dårligere spil, men måske kunne man have forventet sig lidt mere. Det er dog et plus, at nye spillere kan starte ved Stronghold Crusader og ikke behøver at købe originalen, men gamle spillere skal lige overveje om de vil betale et spils fulde pris for fire ekstra kampagner og lidt andre overflader på figurer, borge osv.