Velkommen til verdens måske korteste anmeldelse. Tænk over den sætning. Hvis det gipper i dig alene på grund af den indledning, så styrt afsted og køb Super Hexagon. Hvis du foretrækker en smule mere fyld, så læs videre, og hør hvorfor spillet måske ikke er noget for dig alligevel.
Super Hexagon tager os tilbage til dengang, hvor spil var hårde. Knaldhårde. Faktisk er den letteste sværhedsgrad "hard". Som med det klassiske Tempest-spil styrer du et rumskib i cirkler om midtpunktet af skærmen, men det er så også hvor sammenligningen stopper.
Dit lille skib befinder sig nemlig meget tæt på midten, fanget i en række kantede figurer der hastigt trækker sig nærmere. Din opgave er så, til et heftigt techno-beat og kaskader af skiftende og pulserende figurer, at undgå at blive fanget i en af dem. Den ene halvdel af skærmen trækker skibet med uret, den anden imod uret. Så simple er mekanikkerne.
Men tilbage til sværhedsgraden. Det er hårdt. De første mange gange vil du ganske sikkert ikke nå så langt, at du åbner op for næste bane. Det er jo også hele ti sekunder, du skal holde dig i live. Umuligt. Lige indtil du når det der særlige zen-øjeblik og det hele klikker.
Her kommer Super Hexagons største problem. Styringen. Den er ganske enkelt for hurtig. Uden muligheder for at indstille den til ens preferencer, ender oplevelsen som et stilfuldt og virkeligt lækkert eksperiment, men også en øvelse i frustration. Ikke kun fordi din hjerne har svært ved at omstille sig til pulserende farver og figurer og et afsindigt tempo, men også fordi dit rumskib enten farer afsted eller lader være.
Vil du have neonfarvet retrounderholdning, der er perfekt til de små korte spilsessioner, blandet med masser af stil og simplicitet, så leverer Super Hexagon. Vil du have masser af dybde og fantastisk styring, så er det tvivlsomt at du finder det her.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 5 / 10
- Lyd
- 7 / 10
- Spilbarhed
- 6 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 6 / 10